Horsens Kommune har afsat en pulje på 150.000 kr. pr. år, som foreninger kan søge til projekter, hvor forening og folkeskole samarbejder om at løse særlige opgaver med henblik på at realisere målsætningerne for Den Åbne Skole.
For at søge til et projekt skal der på forhånd være etableret kontakt mellem skole og forening.
Vi sætter ikke på forhånd grænser for, hvad I kan søge penge til. Støtten kan fx bruges som tilskud til instruktørløn (140 kr. pr. time), til materialer, transport eller andet, som er relevant for at udføre aktiviteten.
I skal tilstræbe, at forløb er længerevarende (fx 4-6 uger), for at få den størst mulige effekt for både skole og forening.
Det forudsættes, at skolerne medfinansierer projekterne.
Sådan søger I
Find ”Aftale om samarbejde”, som skal være udfyldt og vedlagt ansøgningen.
I ansøgningen skal I oplyse: Kontaktoplysninger inkl. CVR-nummer, projektperiode, beløb der ansøges om, og hvem der er økonomisk ansvarlig for udbetalte tilskud.
Ansøgninger skal sendes til fritid@horsens.dk. Der er løbende ansøgning (sagsbehandlingstid ca. 1 - 2 måneder).
Tilskud skal være ansøgt og bevilget før aktiviteten starter. I kan ikke søge tilskud til allerede afholdte forløb.
Tilskuddet bliver udbetalt til foreningen, når projektet er gennemført og evaluering af forløb, regnskab og anmodning om udbetaling er sendt til Fritidsafdelingen på fritid@horsens.dk. Det skal indsendes senest en måned efter, projektet er afsluttet.
Tilskuddet bliver udbetalt til foreningens Nemkonto.