Gå til hovedindhold
Natur og friluftsliv

Lystfiskeri og sejlads

Få information om lystfiskeri og om sejlads på Gudenåen og Bygholm Sø.

Indhold

    Vi søger medlemmer til Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen for perioden 2026-2029

    Vidste du, at der findes et Brugerråd for Sejlads på Gudenåen?

    Brugerrådet rådgiver kommunerne langs Gudenåen - herunder også Horsens - i spørgsmål om kommunernes administration af den bekendtgørelse, der regulerer den ikke-erhvervsmæssige sejlads på Gudenåen.

    Er du medlem af en forening eller et interessefællesskab, der sejler på Gudenåen eller bliver påvirket af sejlads på Gudenåen? Så er der nu mulighed for at søge om medlemskab af Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen. Ansøgningsfristen er den 31. januar 2026.

    For at få så bred rådgivning som overhovedet muligt – både ud fra et geografisk og interessemæssigt aspekt – opfordrer vi alle interesserede interesseorganisationer til at søge en af de 20 pladser.

    Brugerrådet sidder 4 år ad gangen med 2 årlige møder mellem Brugerrådet og Gudenåkommunerne. Møderne holdes som udgangspunkt på Silkeborg Kommunes rådhus, typisk torsdag eftermiddage.

    Læs mere om brugerrådet og se hvordan du søger om medlemskab på brugerrådets hjemmeside gudenaakomiteen.dk.

    Se blandt andet hvad brugerrådet tidligere har beskæftiget sig med på deres hjemmeside gudenaakomiteen.dk.

    Læs bekendtgørelsen, der regulerer den ikke-erhvervsmæssige sejlads på Gudenåen (retsinformation.dk).

    Spørgsmål?

    Du er velkommen til at kontakte Gudenåkomitéens Sekretariat, Majbritt Kjeldahl Lassen, pr. e-mail makla@silkeborg.dk eller telefon 51 44 49 43, hvis du har spørgsmål.

    Lystfiskeri

    Lystfisker

    Der er en lang række gode muligheder for at dyrke lystfiskeri i Horsens.

    Der er frit fiskeri på den offentlige del af Ring Sø, Torsted Engsø og Horsens Fjord.

    Det statslige fisketegn er dog altid påkrævet, på nær i put & take søer, som der er flere af i kommunen.

    Vi beder dig være opmærksom på ikke at efterlade kroge og affald - særligt ved Torsted Engsø af hensyn til græssende dyr.

    En række søer og vandløb i kommunen er enten private eller administreres af foreninger for kommunen. Adgang til disse fiskevande kræver privat tilladelse, køb af fiskekort eller medlemskab af en forening.

    Få overblikket over fiskevande på foreningernes hjemmesider:

    Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

    Bygholm Lystfisker- og Bådejerforening

    Brædstrup og Omegns Sportsfiskerforening

     

    Læs de nationale regler om fisketegn, mindstemål og fredningstider på Fiskeristyrelsens hjemmeside.

    Bemærk, at det ikke er tilladt at forfodre i kommunalt ejet fiskevand.

     

    Læs mere om lystfiskeri i Horsens - på kysten, i søer og i åer - på Destinations Kystlandets hjemmeside.

    Sejlads

    Du må sejle på Bygholm Sø fra den 16. juni til den 31. december fra kl. 8:00-18:00. 

    Du kan leje en kano hos Bygholm Sø Camping. Besøg bygholmsoecamping.dk og se mere om kanoudlejning.

     

    Du kan sætte din kajak, kano eller robåd i søen ved Restaurant Kystens Perle, Lovbyvej 31, 8700 Horsens. 

    Kontakt Bygholm Lystfisker- og Baadejerforening for bådplads