Gå til hovedindhold
Ældre
Sygdom
Økonomi og støtte

Hjælp til uhelbredeligt syge

Hvis du er døende eller pårørende til en døende, er der en række tilbud og praktiske ting at tage stilling til.

Visne bøgeblade.

Indhold

    Du har flere muligheder for at få hjælp og pleje i hjemmet den sidste tid mm.

    Hvad består sygepleje af?

    Sygeplejen planlægger og udfører sygepleje og lindrende behandling i samarbejde med praktiserende læge og eventuelt Enhed for lindrende behandling.

    Hvordan får jeg sygepleje?

    Du skal henvises af enten:

    • praktiserende læge
    • hospitalsafdelingen
    • ambulatorium
    • speciallæge.

    Hvornår kan jeg få sygepleje?

    Du kan få hjælp af sygeplejerske hele døgnet.

    Kontakt sygeplejerske:

    • Telefon: 76 29 70 60
    • Alle hverdage 8.00 - 14.00 

    Efter kl. 14 skal du kontakte Service og Beredskab:

    • Telefon: 76 29 27 70 (omstiller dig til sygeplejen).

    Læs mere om sygeplejen

    Hjemmepleje og madservice:

    Du kan søge om hjælp til personlig pleje, indkøb, huslige opgaver mm. Du kan få personlig pleje hele døgnet, hvis du har behov for det. Du kan også søge om at få mad bragt ud. 

    Læs mere om hjemmepleje og madservice

    Hjælpemidler:

    • Du kan søge om at få hjælpemidler, så du kan forblive i dit eget hjem, for eksempel plejeseng, kørestol, bækkenstol mm. Hjælpemidlerne bevilges ud fra en individuel vurdering.

    • Vær opmærksom på, at du kan blive nødt til at flytte rundt på dine møbler eller installere hjælpemidler, for at du kan få hjælp af hjemmeplejen. 

    • Du har selv ansvaret for at gøre plads til de hjælpemidler, der er brug for.

    Læs mere om hjælpemidler

    Kontaktinfo

    Rådgivningsteamet

    • Telefon: 76 29 45 01
    • Telefontid:
    • Hverdage 8.30 - 9.30 og 12.00 - 13.00

    Send sikker post til Rådgivningsteamet via borger.dk (kræver MitID)

    Hvad er lindrende fysioterapi?

    Den lindrende fysioterapi er kendetegnet ved at være en særlig kontakt med dig som patient og dine pårørende.

    Lindrende fysioterapi adskiller sig fra almindelig fysioterapi ved at have særlig fokus på lindring og livskvalitet.

    Formålet med lindrende fysioterapi er at se din situation ud fra en helhed, så du får det bedst mulige liv og opnår mest velvære.

    En lindrende/palliations fysioterapeut kan for eksempel hjælpe med:

    • at forebygge og lindre smerter
    • at lave øvelser mm.
    • at hjælpe dig til gode hvile- og sovestillinger
    • at støtte dig til fortsat at kunne bevæge dig rundt
    • at lindre problemer med åndenød
    • at finde frem til hjælpemidler, som kan lette hverdagens gøremål
    • at få større kropslig velvære og bedre livskvalitet.

    Hvordan får jeg lindrende fysioterapi?

    Du skal have en henvisning fra praktiserende læge, sygehuslæge eller Enhed for lindrende behandling.

    Pleje og omsorg for døende i eget hjem

    Har du brug for særlig lindring og omsorg, kan du eventuelt få tilbudt en ekstra hjælp som supplement til den samlede indsats.

    Hjælpen er tiltænkt en specifik gruppe og kan bestå af:

    • sociale aktiviteter
    • Skype med pårørende
    • samvær og tilstedeværelse
    • hente mad og lettere madlavning
    • skrive breve.

    Du kan ikke modtage den specifikke pleje, hvis du bor i en plejebolig med døgnbemanding.

    Hvordan henvises jeg til plejen?

    Du kan blive henvist via:

    • hjemmeplejen
    • sygeplejen
    • sygeplejerske med funktion indenfor palliation
    • kommunens visitator.

    Læs vores pjece om pleje og omsorg for døende i eget hjem (pdf).

    Læs kvalitetssandard for pleje og omsorg for døende (pdf)

    Hvad er vågetjenesten?

    Vågetjenesten består af frivillige i Ældresagen og hjælper med til at skabe ro og tryghed for døende og deres pårørende ved at være til stede, skabe tryghed og omsorg samt støtte den døende i livets sidste timer.

    Vores frivillige er udvalgte og har erfaring med alvorligt syge og døende mennesker.

    Vi kan tilbyde:

    • en hånd at holde i
    • medmenneskeligt nærvær
    • tryghed og omsorg.

    Vi samarbejder med hjemmesygeplejersken.

    Hvordan kommer jeg i kontakt med vågetjenesten?

    Kontakt Sygeplejen

    • Telefon: 76 29 28 00

    Efter kl. 14 skal du kontakte Service og Beredskab

    • Telefon: 76 29 27 70 (omstiller dig til sygeplejen).

    Ansøg om økonomisk støtte til sygeplejeartikler og lignende

    Har du en terminalerklæring, kan du ansøge om økonomisk tilskud til sygeplejeartikler, ernæringsdrikke mm.

    Ansøg om økonomisk tilskud på horsens.dk (kræver MitID)

    Ansøg om plejevederlag i forbindelse med pasning af døende

    Mange har et ønske om at dø hjemme i vante omgivelser.

    Et familiemedlem eller en ven kan blive plejeperson for dig og få udbetalt plejevederlag. Det forudsætter, at du er erklæret terminal og har behov for pleje, og at du og din pårørende er enige om plejeorloven.

    Se kvalitetsstandard for plejevederlag (pdf)