Har du brug for praktisk hjælp eller personlig pleje?
Du kan søge om hjemmepleje, hvis du er handicappet, ældre eller har været syg. Du kan også få en samtale med pårørendekonsulenten, hvis du har en pårørende, der er syg mm.

Du kan få støtte til personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet og få leveret mad. For at få hjemmepleje skal du visiteres dertil.
Kontaktoplysninger:
For generel information og vejledning kontakt:
Visitationen
Telefon: 76 29 36 25
Telefontider:
Man-ons: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 13.00
For konkret sagsbehandling:
Rådgivningsteamet
Telefon: 76 29 45 01
Telefontider:
Hverdage 8.30 - 9.30 og 12.00 - 13.00
Uden for træffetid skal du kontakte: Service og Beredskab: telefon 76 29 27 70
Rengøring
Hjemmehjælperen kan fx:
- gøre gulve og badeværelser rene
- skifte sengelinned
- gøre hjælpemidler og køleskab rene.
Læs kvalitetsstandard for praktisk hjælp (pdf)
Tøjvask
- at sortere tøj
- at vaske tøj
- at tørre tøj
- at lægge tøj på plads
Der er en egenbetaling på 125 kr. pr. måned, som dækker udgifter til vand, sæbe, el mm.
Leverandørerne henter og bringer vasketøjet hos dig. Hvis det vurderes, at du har behov for hjælp til at sortere dit vasketøj, og til at få det rene tøj lagt på plads, er det hjemmeplejen, der hjælper dig med dette
Indkøb
- skrive indkøbsliste og bestille varer
- bringe varer ud og sætte dem på plads
- gå ærinder for dig i bank samt på posthus.
Har du væsentlige problemer med at ordne nødvendige ærinder på posthus eller i bank, kan du 1 gang om måneden få hjælp til at hæve penge til daglige fornødenheder og sende og hente post.
Læs kvalitetsstandard for indkøb (pdf)
Hvordan søger jeg om støtte til praktisk hjælp?
Hvis du tidligere har haft kontakt til en visitator, skal du kontakte vedkommende.
Ellers skal du tage kontakt til:
Rådgivningsteamet
Telefon: 76 29 45 01
Telefontider:
Hverdage 8.30 - 9.30 og 12.00 - 13.00
Hjemmehjælperen kan fx:
- hjælpe ifm. toiletbesøg
- give personlig pleje og hudpleje
- hjælpe dig med at ligge behageligt i sengen
- give psykisk pleje og omsorg
- hjælpe dig med at lave og servere mad og drikke.
Hvordan søger jeg om personlig pleje?
Hvis du tidligere har haft kontakt til en visitator, skal du kontakte vedkommende.
Ellers skal du tage kontakt til:
Rådgivningsteamet
Telefon: 76 29 45 01
Telefontider:
Hverdage 8.30 - 9.30 og 12.00 - 13.00
Rehabilitering - genoptræning forud for hjælp
Når du søger om hjælp og pleje, bliver du tilbudt genoptræning (kaldet et rehabiliteringsforløb). I et rehabiliteringsforløb vil du sammen med en terapeut træne dine færdigheder og få afklaret, om du har brug hjemmehjælp og i hvilket omfang. Et forløb vil typisk strække sig over 4-8 uger.
Forløbet kan være af kortere eller længere varighed afhængig af dine individuelle behov.
Målet med rehabilitering et at støtte dig til et godt og meningsfuldt liv, hvor du kan klare mest muligt i din hverdag.
Vil du gerne høre mere?
Hvis du modtager hjemmepleje og gerne vil høre mere om mulighederne for et rehabiliteringsforløb, skal du kontakte din visitator.
Hvis du ikke tidligere har haft kontakt til en visitator, skal du rette henvendelse til:
Rådgivningsteamet
Telefon: 76 29 45 01
Telefontider:
Hverdage 8.30 - 9.30 og 12.00 - 13.00
Du kan få støtte lige meget, hvilken slags bolig du bor i.
- Hjemmeplejen skal kunne udføre sit arbejde sikkert. Vi vil derfor lave en arbejdspladsvurdering af dit hjem. Vurderingen skal sikre, at de hjælpemidler, el-ledninger, el-apparater mv., som din hjemmehjælper skal bruge, er i orden.
- Du skal desuden være indstillet på, at det kan være nødvendigt – både for din og hjemmeplejens skyld – at ommøblere, fjerne tæpper og/eller installere tekniske hjælpemidler i din bolig.
- Har du husdyr, skal du aftale med vores medarbejdere, hvor dyrene skal opholde sig under besøget.
- Adgang til dit hjem skal være uhindret og sikker. Det betyder fx, at der skal være udendørsbelysning, og at sneen skal være ryddet.
- For at medarbejderne kan arbejde i et sundt miljø, skal hjemmet holdes røgfrit, imens støtten ydes.
Uanset om du får hjemmehjælp til praktiske opgaver (praktisk hjælp) eller hjælp til personlig pleje, kan du frit vælge , hvem der skal levere hjemmehjælpen ud fra de godkendte leverandører:
Kommunal leverandør:
Hvordan ser en dag ud i hjemmeplejen? Se film om en social- og sundhedshjælpers arbejdsdag
Privat leverandør:
Har du behov for at få din mad leveret?
Hvis du ikke selv er i stand til at lave mad, kan du søge om madservice.
Hvem leverer madservice?
Hvordan søger jeg om madservice?
Hvis du tidligere har haft kontakt til en visitator, skal du kontakte vedkommende.
Ellers skal du rette henvendelse til:
Rådgivningsteamet
Telefon: 76 29 45 01
Telefontider:
Hverdage 8.30 - 9.30 og 12.00 - 13.00
DigiRehab er et træningsprogram - skræddersyet til dig. Træningsprogrammet er henvendt til dig, der modtager hjemmehjælp, og som ønsker at fastholde eller udvikle dine fysiske færdigheder vha. træning.
Hvad består træningen i?
Fordelen ved at træne med digital træning er, at du kan træne i dit eget hjem sammen med en medarbejder fra hjemmeplejen. Medarbejderen instruerer dig i træningen ved at vise billeder og videoer. Programmet er let at anvende.
Øvelserne er typisk kendte funktioner, såsom at rejse og sætte sig fra en stol/sofa eller komme fra liggende til siddende.
• Forløbet varer 12 uger
• Du træner 2 gange ugentligt
• Træningen tager 20 minutter
Hvordan foregår et træningsforløb?
For at sikre, at du får den mest optimale træning, er et træningsforløb opdelt i følgende trin:
TRIN 1 - screening:
En medarbejder fra hjemmeplejen kommer hjem til dig, og I udfylder sammen et spørgeskema omkring dine fysiske funktioner og gennemgår derefter en række tests. Screeningen tager 30 min.
TRIN 2 - træning:
Ud fra disse oplysninger udarbejder DigiRehab-systemet et træningsprogram - målrettet netop dine specifikke behov for træning.
TRIN 3 - justering:
Hver 4. uge screenes du på samme måde og træningen justeres ud fra dette.
TRIN 4 - afslutning:
Efter 12 uger foretager medarbejderen fra hjemmeplejen en sidste screening. Herefter kigger I sammen på, om du har oplevet en forbedring, og hvad der skal ske herfra.
Du bliver derfor kontaktet af visitationen, som i samarbejde med dig vil lave en plan for din videre hjælp og præsentere dig for, hvilke muligheder der er for, at du kan træne videre, deltage i sociale aktiviteter eller lignende.
Har du spørgsmål til digital træning?
Kontakt:
Rådgivningsteamet
Telefon: 76 29 45 01
Telefontider:
Hverdage 8.30 - 9.30 og 12.00 - 13.00
Du kan læse mere om det digitale træningsprogram på digirehab.dk
Klippekort for dig der bor i egen bolig og modtager hjemmepleje
Med klippekortet kan du fx få hjælp til at:
- gå ture
- lave mad
- få læst højt
- besøge venner
Hvordan søger jeg om klippekort?
Hvis du tidligere har haft kontakt til en visitator, skal du kontakte vedkommende.
Ellers skal du tage kontakt til:
Rådgivningsteamet
Telefon: 76 29 45 01
Telefontider:
Hverdage 8.30 - 9.30 og 12.00 - 13.00
Selvbetjening
Du kan klage over en afgørelse. Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse om hjemmepleje, skal du klage senest fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen.
Udskrivelse fra sygehus
Det er vigtigt, at du får den hjælp, du har brug for, når du bliver udskrevet fra sygehuset. For at sikre at du får en god og tryg overgang fra sygehus til dit hjem, har vi et team i kommunen, der hedder ´Kom Godt Hjem´. I samarbejde med dig og sygehuset hjælper teamet dig med at få den hjemme- og sygepleje og eventuelle hjælpemidler, du har brug for, når du kommer hjem.
Det er altid sygehuset, der vurderer, hvornår udskrivelsen skal planlægges, og det er sygehuset, der tager kontakt til kommunen. Det betyder, at hvis du har spørgsmål til din udskrivelse, skal du henvende dig til den aktuelle afdeling.
Er du pårørende til en ældre eller syg?
Få en samtale med vores pårørendekonsulent
Det kan være svært at være pårørende til et familiemedlem, der er ældre, syg eller på anden måde har brug for hjælp. Det er naturligt i en sådan situation at føle bekymring, sorg, krise mm.
- Vores pårørendekonsulent tilbyder samtaler både pr. telefon eller ansigt til ansigt, hvor I sammen kan vende bekymringer, tanker og muligheder.
- Pårørendekonsulenten kan også hjælpe dig ifm. dialog og samarbejde med medarbejdere i kommunens tilbud.
Kontakt:
Kirsten Kirk Ladefoged
Telefon 20 20 59 64
Mandag - fredag mellem 9-15
Har du lyst til at blive instruktør?
Vi søger frivillige undervisere/instruktører til selvhjælpskurset "LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende". På kurset kommer du til at undervise andre i at passe bedre på sig selv, så de får mere overskud og en bedre hverdag. For at blive instruktør skal du have erfaringer som pårørende til en nærtstående med langvarig sygdom og have lyst til at undervise og dele erfaringer med andre pårørende.
Hvert kursus varer 7 uger med en ugentlig mødegang af 2 1/2 time. Der er typisk 12-16 deltagere på et hold.
Yderligere information kontakt:
Kirsten Kirk Ladefoged
Telefon: 20 20 59 64
Læs mere om at blive instruktør/underviser til selvhjælpskurset i denne pjece (pdf)
Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.
For generel information og vejledning kontakt:
Visitationen
Telefon: 76 29 36 25
Telefontider:
Man-ons: 9.00 - 15.00
Torsdag: 9.00 - 17.00
Fredag: 9.00 - 13.00
For konkret sagsbehandling:
Rådgivningsteamet
Telefon: 76 29 45 01
Telefontider:
Hverdage 8.30 - 9.30 og 12.00 - 13.00