Bygge- og anlægsaffald

Under nedrivnings-, renoverings eller vedligeholdelsesarbejde skal du være opmærksom på at afdække, om der kan være anvendt problematiske stoffer. Du skal derfor foretage en screening af bygningen, anlægget eller berørte dele heraf.

Der vil typisk skulle screenes for problematiske stoffer som fx PCB, klorparaffiner, PAH’er, asbest og tungmetaller. Der kan dog være andre stoffer, der i det konkrete tilfælde vil skulle screenes for.

I vores vejledning om anmeldelse af bygge- og anlægsaffald og kortlægning af problematiske stoffer og materialer, finder du i bilag 1 et screeningsskema, som du kan anvende i den indledende proces til at afdække af, om der kan være anvendt miljøproblematiske stoffer. I skemaet kan du se, hvor stofferne typisk er blevet anvendt.

Hvis der kan svares JA til ét eller flere af spørgsmålene, skal udarbejdes en miljøkortlægningsrapport.

Byggearbejder, der vedrører flere bygninger eller anlæg, skal vurderes under ét.

Du kan her se en ikke udtømmende liste over rådgivere, som arbejder med miljøscreening og kortlægning af bygge- og anlægsaffald. 

Hvordan og hvorfor?

Det er dit ansvar som bygherre, at miljøproblematiske stoffer bliver identificeret ved en screening, og at der efterfølgende udarbejdes en miljøkortlægningsrapport.

Screeningen har til formål at afdække, om bygningen eller anlægget indeholder miljøproblematiske stoffer. Miljøkortlægningen har til formål at dokumentere, hvor og i hvilke koncentrationer de miljøproblematiske stoffer forekommer, og hvordan de tænkes fjernet.

På den måde ved du som bygherre, hvordan du skal håndtere dit byggeaffald. I tvivlstilfælde har kommunen mulighed for at anvise dit bygge- og anlægsaffald til korrekt behandling.

Læs mere

Læs mere om regeringens handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger på PCB-guiden.dk

Læs PCB-vejledningen fra Dansk Asbestforening (pdf)

Læs om PCB på byggepladsen på arbejdstilsynet.dk.

I forbindelse med din byggeaktivitet skal du sikre, at de genanvendelige materialer bliver sorteret på stedet. Som minimum skal materialerne sorteres i følgende rene fraktioner:

1. Natursten, fx granit og flint
2. Rene uglaserede tegl- og mursten
3. Rent beton
4. Blandinger af natursten, uglaseret tegl/mursten og beton
5. Jern og metal
6. Fibergips
7. Almindelig gips
8. Stenuld
9. Glasuld
10. Jord
11. Asfalt
12. Blandinger af beton og asfalt
13. Sanitet, fliser og glaserede tegl

Derudover er der ofte andet genanvendeligt affald, som du skal kildesortere, så det netop kan blive genbrugt - fx:

• Hård PVC og andet plast
• Rent træ
• Termoruder (må ikke indeholde PCB).
• Papir- og papaffald
• Metal- og glasaffald
• Plast- og mad- og drikkekartonaffald

Ved affaldsfraktion 1-4 skal du sikre, at alt andet end mørtel og armeringsjern er frasorteret affaldet. Affaldet må derfor ikke indeholde opløsningsmidler, olierester, fugemasse, forseglingslim, imprægneret træ, tjære, sod, bly, maling, lak eller andre lignende forureninger. PCB-holdigt materiale skal være identificeret og frasorteret.

Du kan undlade at sortere de rene bygge- og anlægsmaterialer pkt. 1–13, hvis den samlede affaldsmængde fra det pågældende bygge- og anlægsarbejde ikke overstiger 1 ton. I så fald skal affaldet afleveres til sortering på godkendt behandlingsanlæg.

Du må bruge bygge- og anlægsmaterialer til samme eller beslægtede formål, som materialerne har været brugt til hidtil. Det kan fx være genbrug af mursten, tagsten, bygningstømmer, døre eller vinduer. Alternativt kan du aflevere materialerne til et registreret genanvendelsesanlæg eller til en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed.

Find registreret genanvendelsesanlæg eller indsamlingsvirksomhed i Energistyrelsens Affaldsregister på affaldsregister.ens.dk.

Hvorvidt byggeaffaldet kan genanvendes, eller om det skal forbrændes, deponeres eller bortskaffes til specialbehandling som farligt affald afhænger typen af de miljøproblematiske stoffer og  koncentrationerne.

Horsens Kommune anvender følgende vejledende grænseværdier pr. 3. juli 2025, se tabel 1. Kontrakter og tilbud mv., som er indgået inden den 3. juli 2025 kan, hvis det har indflydelse på håndteringen af affaldet, køre efter de tidligere grænseværdier.  

Værdierne er målt som den maksimale koncentration (mg/kg TS) i materialet, dvs. ved kilden. Listen er ikke udtømmende. Værdierne er vejledende.

Det er bygherrens pligt at sikre, at materialer, der genanvendes er uforurenede. Materialer, der fremstår med misfavninger eller anden synlig /lugtbar påvirkning, bør normalt undersøges. Materialer skal som udgangspunkt frasorteres, hvis de har et indhold af miljøfremmede stoffer, der overstiger værdierne for ”Rent materiale”.

I hvilket omfang rensning er påkrævet, og hvordan materialer kan bortskaffes, vil i det aktuelle tilfælde blive anvist af kommunen. Der bør altid måles på det intakte materiale inden dette nedknuses, og forureningen fortyndes/opblandes.

 Tabel 1: Grænseværdier

 *Stoffer mærket med * er omfattet af summeringsreglerne for HP14 ”Økologisk” gældende fra 5. juli 2018. Hvis koncentrationen af de enkelte stoffer er mellem 1.000 mg/kg og 2.500 mg/kg, skal de lægges sammen. Hvis den samlede værdi overstiger 2.500 mg/kg, klassificeres affaldet som farligt.

**Afhænger af fordelingen af kulbrinter i de enkelte intervaller. Hvis koncentrationen er over 10.000 mg/kg klassificeres affaldet som farligt affald. Ligger koncentrationen mellem 1.000 og 10.000 mg/kg vurderer Horsens Kommune i hvert enkelt tilfælde, om der er tale om forurenet eller farligt affald.

***For at affaldet kan betegnes som uforurenet, skal summen¹ af PAH (total) være under 4 mg/kg og indholdet af Benzo(a)pyren og Dibenzo(a,h)anthracen være under 0,3 mg/kg.
Der er ikke en fast PAH (total) grænseværdi for forurenet og farligt affald, da der er forskellige værdier for forskellige PAH-forbindelser. PAH (total) kan godt være over 1.000 mg/kg, uden at der er tale om farligt affald, så længe at de enkelte forbindelser er under 1.000 mg/kg.

¹ Sum af Benzo(b)fluoranthen, Benzo(j)fluoranthen, Benzo(k)fluranthen, Benzo(a)pyren, Dibenz(a,h)anthracen, Fluoranthen, Indeno(1,2,3,cd)pyren.  

Forurenet byggeaffald (og deponeringsegnet affald)

• Forbrændingsegnet affald: Fjernvarme Horsens a.m.b.a., Endelavevej 7, 8700 Horsens. Læs mere om modtagereglerne for forbrænding under erhvervsservice og forbrænding.
• Deponeringsegnet affald: Bortskaffelse af affald til deponi skal ske til Horsens Deponeringsanlæg, Endelavevej 32, 8700 Horsens. Bemærk, at affaldsdeklaration til deponiet skal udfyldes på forhånd. Læs mere om modtagereglerne for deponering under erhvervsservice og deponi.

Farligt affald anvises til: 

Modtagestation Syddanmark I/S (Motas)
Vejlbyvej 21
7000 Fredericia
Telefon: 76 20 13 00 

NG Nordic Denmark A/S
Lindholmvej 3
5800 Nyborg
Telefon: 63 31 71 00

Asbest skal afleveres til:

Horsens Deponeringsanlæg
Endelavevej 32
8700 Horsens

Læs mere om de særlige modtageregler der gælder for emballering og deponering af asbest på deponiet under erhvervsservice og deponi.

Nedrivningsarbejder skaber store mængder affald. Det meste af affaldet består af materialer, som kan genanvendes. For at materialerne kan genanvendes uden tilladelse, må de ikke være forurenede.

På baggrund af en miljøkortlægning vil det normalt kunne sikres, at byggematerialer med farlige stoffer kan fjernes ved kilden. Dette kræver omhyggelig planlægning af nedrivningsarbejdet, som typisk bør overlades til professionelle.

Uforurenede materialer af:

1. natursten, fx granit og flint
2. rene uglaserede tegl- og mursten
3. rent beton
4. blandinger af natursten, uglaseret tegl/mursten og beton

kan man efter forarbejdning frit anvende som erstatning for primære råstoffer (naturlige sten- og grus materialer). Med forarbejdning menes nedknusning til en materialestørrelse, der svarer til naturlige sten- og grusmaterialer. Hvis du fx ønsker at anvende materialer pkt. 1 – 4 som erstatning for bundsikringsgrus, vil du skulle nedknuse det til en materialestørrelse 0-80 mm.

Du må oplagre uforurenet bygge- og anlægsaffald på stedet i op til 1 år uden tilladelse.

Ved uforurenet bygge- og anlægsaffald menes bygge- og anlægsaffald, som med en høj grad af sikkerhed ikke indeholder forurenende materialer eller stoffer i et sådant omfang eller af en sådan art og koncentration, at anvendelsen kan have skadelig virkning på miljøet eller menneskers sundhed.

Affaldet må ikke indeholde forurenende stoffer, herunder stoffer, der kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand, som fx imprægneret træ, PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling og lak.

Som bygherre har du ansvaret for, at

• reglerne bliver overholdt
• affaldet sorteres og behandles korrekt
• sikre at anvendelsen af materialerne ikke er i strid med Byggeloven, Planloven, Natur- og/eller Miljøbeskyttelsesloven.

Hvor rent skal dit affald være for at kunne genanvendes?

Se en oversigt over grænseværdier for forurenede og farlige stoffer i bygge- og anlægsaffald under punktet "Grænseværdier for forurenede og farligt bygge- og anlægsaffald" længere oppe. 

Byggeaffald til forbrænding 

Affald til forbrænding fra nedrivning eller renovering vil typisk være forurenet pap, plastik og flamingo, gulvtæpper, linoleumsgulv, træ med maling mv.

Det er affald, som ikke kan genanvendes eller er egnet til deponering.

Læs mere om affald til forbrænding på vores side om forbrænding.

Byggeaffald til deponering

Affald til deponering fra nedrivning eller renovering vil typisk være isolering, sanitet, blød PVC (vinylgulve, paneler, presenninger, tagfolier fra undertage), skorsten, sten, glaseret tegl, forurenet isolering, sanitet, puds og mørtel, sand fra sandblæsning af overflader, mv.

Det er affald, som ikke kan genanvendes eller er egnet til forbrænding.

Læs mere om affald til deponering på vores side om deponi.

Hvornår er dit byggeaffald forurenet, så det enten må deponeres eller forbrændes?

Se en oversigt over grænseværdier for forurenede og farlige stoffer i bygge- og anlægsaffald under punktet "Grænseværdier for forurenede og farligt bygge- og anlægsaffald" længere oppe. 

En række af de materialer, som har været anvendt gennem tiden i byggeri, indeholder forskellige miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det betyder, at noget af det affald, der opstår i forbindelse med nedrivning eller ombygning, i visse tilfælde skal klassificeres som farligt affald.

Farligt affald kan eksempelvis findes i maling, fugemasse, fliseklæber, klinker, isolering og som punktvise lokale forureninger i byggerier. Maling kan være tilsat fx bly, cadmium, PCB og klorparaffiner. Farligt affald kan selv i små mængder skade miljøet.

Hvornår er dit byggeaffald så forurenet, at det kan betegnes som farligt affald?

Se en oversigt over grænseværdier for forurenede og farlige stoffer i bygge- og anlægsaffald under punktet "Grænseværdier for forurenede og farligt bygge- og anlægsaffald" længere oppe. 

Læs hvordan du kommer af med farligt affald på vores side om farligt affald.

Asbest findes i en lang række byggematerialer som fx beklædningsbrædder til vægge, lofter og tage, i gulvbelægninger, ventilationskanaler og fliseklæber. Kiselgur blandet med asbest har været brugt til isolering af rør, vandvarmere mv.

Asbestfibre fra byggematerialer med asbest er små og tynde, og har derfor let ved at trænge ind i kroppen og ophobe sig i lungerne, hvilket gør asbest farligt. Har man først fået asbestfibre i lungerne, kan man risikere at få lungesygdommen asbestose, som kan udvikle sig til kræft.

Du skal derfor være opmærksom på, at I overholder arbejdsmiljøreglerne i forbindelse med sanering af asbest.

Uddannelseskrav for nedrivning af asbest

Fra 1. januar 2025 skal virksomheder være autoriseret for at nedrive asbestholdigt materiale. Kravet om autorisation betyder, at private fra 1. januar 2025 ikke selv må nedrive asbest, medmindre der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, fx nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader eller enkelte fliser fastgjort med asbestholdigt fliseklæb.

Sådan håndterer du asbest

Læs om, hvordan du kommer af med asbestholdigt affald på vores side om farligt affald.

Læs mere om asbest på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Anmeld jordflytning på Jordweb.dk.

Læs mere om jordflytning på vores side om jordflytning.

Midlertidige aktiviteter som fx byggeri, vejarbejde, facaderenovering og nedrivning kan støje, vibrere og støve - og altså genere miljøet og omgivelserne. Du skal derfor sikre, at du overholder reglerne i vores Bygge- og anlægsregulativ, som har til formål at begrænse gener fra midlertidige aktiviteter.

Læs vores Bygge- og anlægsregulativ (pdf)

Søg dispensation fra Bygge- og anlægsregulativet

I tilfælde af at dit projekt på grund af fx sikkerhed, trafikale forhold eller byggetekniske forhold ikke kan overholde reglerne i Bygge- og anlægsregulativet, har du mulighed for at søge dispensation. Søg dispensation senest 14 dage før dine planlagte arbejder. Du må først påbegynde arbejdet, når vi har meddelt dispensationen.

Søg dispensation fra reglerne i Bygge- og anlægsregulativet

Fra 1. juli 2025 er ny lov om selektiv nedrivning trådt i kraft. De nye regler skal bl.a. sikre en mere systematisk håndtering af byggeaffald og reducere omfanget af affald ved mere direkte genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Med den ny lovgivning følger også nye procedure, uddannelse og krav til kompetencer hos nedrivningsvirksomheder, ressourceansvarlige, rådgivere mv. Det betyder bl.a., at virksomheder, der udfører selektiv nedrivning, skal være autoriserede af Miljøstyrelsen for at udføre nedrivninger, og private må ikke selv må stå for nedrivning bygninger med et samlet etageareal på 250 m² eller derover. Udover bl.a. krav om miljøscreening (som det kendes fra byggeanmeldelser), er der også krav om en ressourcescreening (beskrivelse af potentielle ressourcer i bygningen). Nedrivningsarbejdet skal ske som selektiv nedrivning i overensstemmelse med bilag 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 496 af 21/5-2024 om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde (se link herunder til bekendtgørelsen).

Bygherre skal udpege en eller flere miljø- og ressourcekoordinatorer med uddannelsesbevis, som skal koordinere den selektive nedrivning under planlægningsfasen og under nedrivningsfasen.

En detaljeret nedrivningsplan skal udarbejdes af en miljø- og ressourcekoordinator og indsendes til kommunen. En ressourceansvarlig med nødvendige kompetencer skal overvåge nedrivningsprocessen.  

Bygherre skal på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse til nedrivning, indsende en standardiseret nedrivningsplan til kommunen. Den standardiserede nedrivningsplan skal minimum indeholde de oplysninger, der er angivet i punkterne 1-8 i bilag 3 i bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde

Senest tre uger før nedrivningen påbegyndes, skal den standardiserede nedrivningsplan indeholde alle de oplysninger (i alt 22 punkter inkl. underpunkter), der er angivet i bilag 3 i bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde, og være indsendt til kommunen senest tre uger før nedrivningen påbegyndes.

Et nedrivningsarbejde, der vedrører flere bygninger, skal vurderes under ét.

Ved indsendelse af en standardiseret nedrivningsplan, skal der ikke indsendes en affaldsanmeldelse.

Forpligtigelsen til selektiv nedrivning træder i kraft for nedrivninger, hvor der søges om byggetilladelse efter den 1. juli 2025. 

Læs bekendtgørelse nr. 496 af 21/5-2024 om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde

Læs bekendtgørelse nr. 497 af 21/5-2024 om uddannelse til miljø- og ressourcekoordinator og ressourceansvarlig

Læs bekendtgørelse nr. 491 af 21/5-2024 om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede nedrivningsvirksomheder og registrering af kontrolorganer på nedrivningsområdet.