Genbrugspladser

Endelavevej 24, 8700 Horsens

Åbningstider:

Mandag til fredag                 kl. 7.00-17.30 

Lør-, søn- og helligdage        kl. 9.00-16.00

Genbrugspladsen lukker kl. 12.00 den 1. maj.

Genbrugspladsen har lukket den 24., 25., 26. og 31. december og 1. januar.

Energivej 19, 8740 Brædstrup

Åbningstid (bemandet):

Mandag til fredag            kl. 13.00-18.00

Lør-, søn- og helligdage  kl. 10.00-15.00

Genbrugspladsen lukker kl. 12.00 den 1. maj.

Genbrugspladsen har lukket den 24., 25., 26. og 31. december og 1. januar.

Udvidet åbningstider (ubemandet):

Alle dage* kl.7.00 - 21.00

I udvidet åbningstid kan du benytte området for haveaffald, jord, beton, tegl og kompost.

*med undtagelse af lukkedagene den 24., 25., 26. og 31. december og 1. januar.

Du skal være tilmeldt, før du kan besøge genbrugspladsen i udvidet åbningstid. 

Tilmeld dig her: horsenskommune.genbrugsadgang.dk

Gl. Århusvej 50, Grumstrup, 8732 Hovedgård

Åbningstider:

Mandag til fredag          kl. 13.00-18.00

Lør-, søn- og helligdage kl. 10.00-15.00

Genbrugspladsen lukker kl. 12.00 den 1. maj.

Genbrugspladsen har lukket den 24., 25., 26. og 31. december og 1. januar.

Hattingvej 3, 8700 Horsens

Åbningstider:

Mandag til torsdag kl. 11.00-15.00

Fredag kl. 09.00-15.00

Genbrugscentret har lukket lørdag og søndag.

Genbrugscentret sælger de ting, som du sætter til genbrug på genbrugspladsen på Endelavevej. På Endelavevej er indrettet et hus, hvor du kan sætte dine ting i stedet for at smide dem i containerne eller til forbrænding/destruktion. Det tøj, som bliver afleveret til genbrug, sælger genbrugscentret også.

I genbrugscentret får vi hjælp af en række ledige og sygemeldte borgere, som klargør og sælger varerne i vores butik. Det er et led i, at de bliver klar til at komme i arbejde eller begynde på en uddannelse.

Du kan aflevere følgende ting på Horsens Genbrugsplads: 

Du kan aflevere følgende ting på Brædstrup Genbrugsplads: 

Du kan aflevere følgende ting på Vedslet Genbrugsplads: 

OBS! Fra 1. juli 2018 kan du også aflevere sanitet/porcelæn og isolering i særskilte containere på Vedslet Genbrugsplads.

Vi modtager kun asbestholdigt affald  i mindre mængder på genbrugspladserne.

Vi forstår "mindre mængder" som op til ca. 200 kg.

Hvis du har større mængder, henviser vi til henteordningen for asbestholdigt affald eller til Horsens Deponeringsanlæg, 

Vi betragter alle tag- og vægplader som asbestholdigt affald indtil videre.

Alt asbestholdigt affald skal være indpakket støvtæt i kraftigt plastik eller dobbelt indpakket i klare plastsække inden aflevering på genbrugspladserne.

Indpakningen må ikke beskadiges under afleveringen, og du skal sikre en forsvarlig håndtering af affaldet.

Ja tak

Asbest-/eternitplader

Nej tak

Gips (nr. 18) - Rockwool (nr. 15)

Hvad sker der med det?

Asbestpladerne køres til deponering på Horsens Deponeringsanlæg, hvor det placeres på et afmærket område.

Ja tak

Beton - Betonfliser - Kloakrør

Nej tak

Gasbeton (nr. 39) - Glaseret lerrør (nr. 11) - Tegl (nr. 39)

Hvad sker der med det?

Beton knuses og genbruges i anlægsarbejder i stedet for grus.

Ja tak

Akkumulatorer - Bilbatterier

Nej tak

Små husholdningsbatterier (nr. 49 ved kemi)

Hvad sker der med det?

Der findes i dag mange forskellige typer batterier. Batterierne sendes videre til en aftager, som sorterer dem. De genanvendelige batterier genanvendes. Resten sendes enten til et anlæg, hvor de giftige væsker, uskadeliggøres, eller de indkapsles i beton og deponeres.

Det er vigtigt, at det kun er PE-plastfolie, der lægges i dette trådbur. De forskellige typer plastik har forskellige smeltepunkter og forskellige egenskaber og må derfor ikke blandes. PE-plastfolie kan være mærket med trekantmærket med 04 i midten.

Ja tak

Bobleplast - Bæreposer - Krympefolie - PE-LD - Plastfolie - Strækfilm

Nej tak

Armeret folie (nr. 8) - Emballage fra pålæg og kød (skal smides i dagrenovationssækken) - Presenninger (nr. 8) - Hård plast - Poser fra haveaffald (nr. 8)

Hvad sker der med det?

Den afleverede plastfolie sorteres i klar og farvet plast, inden den sendes videre til genanvendelse. Plasten granuleres og smeltes om til nye plastprodukter. Hver gang vi genanvender 1 kg plast, sparer vi 2 kg olie.

Ja tak

Indbundne bøger og paperbacks, som ikke kan sælges til genbrug.

Nej tak

Bøger som kan genbruges (nr. 55)

Sådan håndteres bøgerne

De indsamlede bøger køres til et anlæg, der kværner bøgerne. Herefter køres de knuste bøger til papirfabrikker, der opløser bøgerne til en grødagtig masse. Urenheder såsom rygge og beslag bliver sorteret fra. Papirmassen bruges efterfølgende til at lave nyt papir af.

Deponicontainerne er som udgangspunkt lukket. Containerne åbnes først, når du tilkalder en pladsmedarbejder. Pladsmedarbejderen vil herefter give dig en vejledning i, hvad der må lægges i deponicontaineren, og hvad der kan genanvendes eller bruges til energiproduktion.

I deponicontaineren må der ikke afleveres materialer, der kan forbrændes eller genanvendes.

Ja tak

Aske, sten med sod, ikke-brændbart opfej, fibercementplader, glas/spejle med ramme, varmebestandigt glas, vinyl og blød PVC som badedyr, haveslanger og gummistøvler.
Akvarier: kontakt personalet

Nej tak

Spejle uden ramme (nr. 56), cement og mørtel (nr. 39 – posen skal i nr. 8), brændbart opfej (nr. 8) og eternit (nr. 35)

Hvad sker der med affaldet?

Det affald der afleveres i deponicontaineren bliver kørt ud på deponiet for enden af Endelavevej. Her deponeres affaldet. De ressourcer, som ligger i det deponerede affald, kan dermed ikke bruges igen. 

Du må gerne aflevere dæk, der sidder på fælge.

Ja tak

Bildæk, Motorcykeldæk, Traktordæk – Med og uden fælge

Nej tak

Cykeldæk (nr. 8), dæk fra trillebør/sækkevogn (nr. 8), knallertdæk (nr. 8) og mosbelagte dæk (nr. 8).

Hvad sker der med affaldet?

Først fjernes fælge fra dækkene, derefter knuses dækkene til gummipulver. Gummipulveret bruges bl.a. i belægninger på legepladser og kunstgræsbaner.

Dåser har en stor genbrugsværdi og skal derfor afleveres til genbrug. Det koster meget energi og mange råstoffer at udvinde nyt aluminium fra naturen. Ved minedrift skabes der meget affald, og det giver store skader på naturen. Derudover skal der bruges en masse energi på at udvinde aluminium af bauxit. Der skal bruges fire ton bauxit til at fremstille et ton aluminium. Genbruger man aluminium skal man kun bruge en tyvendedel af den energi, der går til at producere helt nyt aluminium.

Ja tak

Dåser til drikkevarer - Sodavandsdåser - Øldåser

Nej tak

Malerdåser (nr. 47 ved kemi) - Spraydåser (nr. 47 ved kemi)

Hvad sker der med det?

De indsamlede dåser køres til skrotvirksomheder. Her bliver dåserne sorteret i magnetiske (jern) og ikke magnetiske (aluminium) dåser. Metallerne omsmeltes og anvendes som råmateriale i produktionen af nyt jern og aluminium.

Det er vigtigt, at du afleverer rent glas, da sandkorn kan ødelægge produktion af nyt glas. Har du fejet glasskår op, skal du derfor komme det i deponicontaineren (nr. 11).
Andre typer glas end fladt glas skal afleveres i andre container til glas. Dette er fordi de forskellige typer glas har vidt forskellige egenskaber.

Ja tak

Autoruder - Brusedøre og -vægge - Glas fra drivhuse – Laminatglas - Møbelglas - Spejlglas - Trådglas

BEMÆRK:

På genbrugspladserne i Brædstrup og Vedslet skal glasset have maksimale mål på 100 cm. x 220 cm. for at kunne komme i containeren.

Nej tak

Coated glas (nr. 11) - Fjernsyns- og monitorskærme (nr. 52) - Flasker (nr. 7) - Glasdøre (nr. 9) – Glasskår (nr. 11) – Opfej (nr. 11) - Porcelæn (nr. 37) - Pyrexglas (nr. 11) - Rammer (nr. 11) – Vinduer (nr. 9) – Termoruder (nr. 9)

Hvad sker der med det?

Glasset smeltes om og bliver genanvendt til nyt glas eller isoleringsmateriale.

Flamingo (polystyren) kan være mærket med trekantmærket med 06 i midten.

Ja tak

Chips - Flamingokasser - Isoleringsplader - ESP

Nej tak

Flamingo (polystyren), der er snavset og har været i berøring med madvarer

Hvad sker der med det?

For øjeblikket køres flamingo (polystyren) til forbrænding, men der arbejdes på en genanvendelsesløsning.

Kontakt personalet på genbrugspladsen.

Ja tak

Borde - Bøger - Køkkengrej - Møbler - Pyntegenstande - Service

Nej tak

Cykler (nr. 19) - El-produkter (nr. 53 ved kemi) - Hårde hvidevarer (nr. 13 ) - Tøj (nr. 25 )

Hvad sker der med det?

De brugbare ting hentes af personale fra Jobcenteret, som rengør tingene inden salg i genbrugsbutikken.

Ja tak

Brugte gipsplader til vægge, gulve og lofter - Gipsplader med tapet - Nye gipsplader til vægge, gulve og lofter - Vådrumsgips

Nej tak

Gips med lægter - Gipsfigurer (nr. 11) - Metalskinner (nr. 19) - Plastposer

Hvad sker der med det?

Den indsamlede gips køres til et behandlingsanlæg, hvor urenheder fjernes og gipsen knuses. Tilbage er gipspulver, papir og metal som søm og skruer. Gipspulveret anvendes til produktion af nye gipsprodukter, metallerne anvendes til produktion af nye metalprodukter. Papiret bruges til energiproduktion på kraftvarmeværker, hvis det ikke anvendes i produktion af nyt pap og papir.

Glas og flasker skal være rengjorte for madrester. Lågene skal skrues af og afleveres for sig.

Ja tak

Dressingflasker af glas - Drikkeglas - Glasflasker - Konservesglas - Syltetøjsglas - Vinflasker

Nej tak

Andet glas (nr. 11) - Flasker indpakket i bast (nr. 11) - Glødepærer (nr. 11) - Ikke rengjorte glas - Keramik (nr. 37) - Krystalglas (nr. 11) - Låg af metal (nr. 19) - Porcelæn (nr. 37) - Vinduer (nr. 9)

Hvad sker der med det?

Det indsamlede glas omsmeltes til nyt glas

Ja tak

Blade - Blomster - Buske - Grene - Græs - Hækafklip - Nedfaldsfrugt - Stauder

Nej tak

Poser (nr. 8) - Metal (nr. 19) - Opfej (nr. 11) - Plast-urtepotter (nr. 8) - Snore og bånd (nr. 8)

Hvad sker der med det?

Haveaffald neddeles og lægges i miler, hvor det komposteres. Inde i milerne når temperaturen op på 60 til 70 grader, hvilket betyder, at de fleste sygdomskim, skadedyr og ukrudtsfrø vil blive slået ihjel. Afslutningsvis sorteres komposten. Større grene og rødder sorteres fra og bruges til energiproduktion. Herefter kan komposten benyttes til forbedring af jorden i haver og parker.

Hård PVC egner sig ikke til forbrænding. På grund af klorindholdet i PVC giver afbrænding af 1 kg PVC-holdig plast et restprodukt på 2 kg affald fra Kraftvarmeværkets røgrensning. PVC kan være mærket med trekantmærket med 03 i midten.

Ja tak

Elektrikerrør - Kabelbakker - Kloakrør - Tagplader - Tagrender - Vandrør

Nej tak

Andet plast - Blød PVC (nr. 11) - Skumgummi (nr. 23)

Hvad sker der med det?

Hård PVC kan genbruges. PVC'en sorteres og granuleres, herefter smeltes granulatet om og genanvendes i nye PVC-rør.

Containeren til rent træ må ikke indeholde imprægneret træ, da det ødelægger anvendelsen af træet.

Ja tak

Bjælker - Europaller - Indendørs træ - Laminatplader - Lægter - Krydsfiner - Køkkenskabe - Malede fodlister og gerigter - Planker - Spånplader - Ubehandlet træ

Nej tak

Imprægneret træ (nr. 16) - Udendørs træ (nr. 16)

Hvad sker der med det?

Det indsamlede træ knuses og bliver genanvendt til spånplader.

Isoleringen må gerne afleveres i poser

Ja tak

Glasuld - Mineraluld - Stenuld

Nej tak

Isolering med lægter - Metalskinner (nr.19)

Hvad sker der med det?

Isoleringen sendes til sortering og neddeling. Herefter bliver det brugt til produktion af ny isolering eller Leca-nødder.

Ja tak

Grus - Græstørv - Jord fra haven - Muld - Ren jord - Sand

Nej tak

Beton (nr. 40) - Brosten (nr. 41) - Forurenet jord (nr. 36) - Haveaffald (nr. 45) - Porcelæn (nr. 11) - Tegl (nr. 39)

Hvad sker der med det?

Jorden analyseres for at sikre, at den er ren, inden den bruges som afdækning på Horsens Deponeringsanlæg.

Kontakt genbrugspladsens personale, hvis du har forurenet jord eller jord med risiko for forurening.

Ja tak

Jord med risiko for forurening

Nej tak

Ikke forurenet jord (nr. 38)

Hvad sker der med det?

Forurenet jord specialbehandles eller deponeres på Horsens Deponeringsanlæg. Jorden analyseres og behandles alt efter forureningsgrad. 

Der findes kun en begrænset mængde kobber i naturen. Hvis vi fortsætter med at bruge kobber som nu, findes der kun kobber til 30-50 år mere. Ved at genanvende et ton kobber sparer vi miljøet for udledningen af 19 ton CO2, og vi sparer 90% af den energi, vi bruger ved at udvinde nyt kobber.

Ja tak

Ledninger - Kabler

Nej tak

Emballage - Små husholdningsapparater som for eksempel lamper og blendere (nr. 53 ved kemi)

Hvad sker der med det?

I ledninger og kabler er der kobber og andre metaller. Isoleringen fjernes. Metallerne smeltes om og anvendes som råmateriale i produktionen af nyt metal.

Plast er lavet af olie, som er en begrænset råvare. Når plastdunke genbruges, sparer vi både olie og den energi, der skal bruges på at forarbejde olien til plast. For at fremstille 1 kg ren plast skal der bruges 2 kg olie. Plastdunke er ofte mærket med et trekantmærke med 02 eller 05 i midten.

Ja tak

Tomme klare og rengjorte plastdunke af HDPE-plast (02) og PP-plast (05).

Nej tak

Andre plasttyper - Dunke med sæberester (skal i dagrenovationssækken) - Plast med rester af madvarer (skal i dagrenovationssækken) - Plast med faresymboler (nr. 8)

Hvad sker der med det?

De afleverede plastdunke sorteres, knuses og smeltes om. Herefter bruges plasten for eksempel til nye havemøbler.

Kølemøbler er omfattet af producentansvar, hvilket betyder, at det er producenterne, som i fællesskab skal sørge for korrekt bortskaffelse af udstyret.
Det er vigtigt, at kølemøblerne er tømte for madvarer.

Ja tak

Frysere - Klimaanlæg - Køleskabe - Vandkølere - Varmepumper

Nej tak

Komfur (nr. 13) - Opvaskemaskiner (nr. 13) - Opvaskemaskiner (nr. 13) - Andre husholdningsapparater (nr. 53 ved kemi)

Hvad sker der med det?

Kølevæske fjernes fra kølemøblerne og specialbehandles. Alle genanvendelige dele afmonteres og sorteres fra til genanvendelse: Metal bliver til nye metalprodukter, plast til nye plastprodukter osv.

Brugen af sparepærer er godt for miljøet, men de skal afleveres i kassen til elsparepærer ved kemirummet, da de indeholder kviksølv. Belysningsudstyr er omfattet af producentansvar. Det betyder, at det er producenterne, som i fællesskab skal sørge for korrekt bortskaffelse af udstyret.

Ja tak

Energisparepærer - Lysstofrør - Kompaktlysstofrør - Rør fra solarier 

Nej tak

Armaturer (nr. 53 ved kemi) - Glødepærer (nr. 11) 

Hvad sker der med det?

Energisparepærer og lysstofrør køres til fabrikker, som skiller rør og pærer ad. Tungmetallerne, glas og metal sendes videre til genanvendelse. 98% af energisparepærer og lysstofrør genanvendes.

Metal har en stor genbrugsværdi og skal afleveres til genbrug. Ved at genanvende metal opnår man en energibesparelse på mellem 60 % og 95 % afhængigt af, hvilket metal det drejer sig om. Det koster meget energi og mange råstoffer at udvinde nyt metal fra naturen. Ved minedrift skabes der meget affald i form af jord og sten. Derudover skal der bruges en masse energi på at udvinde metallet af malmen og til de efterfølgende rensningsprocesser.

Ja tak

Cykler - Dåser (rengjorte) - Grill - Gryder - Møbler af metal - Radiatorer - Rør - Stålreoler

Nej tak

Bilbatterier (ved kemirummet) - Komfur (nr. 13) - Olieholdige maskiner (nr. 30)

Hvad sker der med det?

Det indsamlede jern og metal køres til skrotvirksomheder. Her bliver metallet neddelt og sorteret. Metallet bliver sorteret i magnetiske og ikke magnetiske metaldele samt i en resterende bunke bestående af gummi, plast, glas osv. De ikke magnetiske metaller sorteres yderligere i for eksempel aluminium og kobber. De forskellige metaller omsmeltes og anvendes som råmateriale i produktionen af nyt metal.

Ja tak

Hele mursten - Halve mursten - Mursten med mørtel

Nej tak

Knuste mursten (nr. 39) - Tagsten (nr. 39)

Hvad sker der med det?

Murstenene bliver renset og testet og derefter brugt i nye byggerier

Ja tak

Brosten - Marksten

Nej tak

Betonfliser (nr. 40) - Grus (nr. 39) - Ral (nr. 39)

Hvad sker der med det?

Natursten bruges af Horsens Kommune til fiskestryg og havneopfyldning

Ja tak

Buskryddere - Græsslåmaskiner - Havefræsere - Motorsave - Små, motordrevne maskiner

Nej tak

Elektriske maskiner (nr. 53 ved kemi)

Hvad sker der med det?

Maskinerne tappes for olie og benzin. Resten knuse og sorteres. Metallet sendes til genbrug.

Området er til hele paller, som kan genbruges direkte, som de er. Du kan aflevere både paller af træ og af plast.

Ja tak:

Europaller
Engangspaller (hele og halve)
Plastpaller
Mælkekasser

Nej tak:

Ødelagte paller
Rådne paller

Hvad sker der med det?

Paller bliver sendt tilbage til industrien og genbrugt direkte.

Pap har sin egen container på genbrugspladsen og det skal ikke i papircontaineren. Forskellen på papir og pap er, at fibrene i papir er længere. Papiraffald kan på grund af de længere fibre bruges til flere nye produkter end pap.

Ja tak

Bølgepap - Karton fra f.eks. cornflakes osv. - Papkasser - Æsker fra f.eks. tandpasta

Nej tak

Flamingo (nr. 3) - Gavepapir (nr. 8) - Mælkekartoner (skal i beholderen til restaffald derhjemme) - Pizzabakker (skal i beholderen til restaffald derhjemme) - Plast og Plastbånd (nr. 8) - Snavset pap (nr. 8)

Hvad sker der med pappet?

Produktion af nyt pap belaster miljøet, da det kræver både energi og kemikalier og udleder spildevand. Det kan derfor bedre betale sig at genanvende pap end at fremstille nyt.
Når du afleverer pap i papcontaineren på genbrugspladsen, genanvendes det som råvare til fremstilling af for eksempel æggebakker og bølgepap.

Pap har sin egen container på genbrugspladsen og skal ikke i papircontaineren. Forskellen på papir og pap er, at fibrene i papir er længere. Papiraffald kan på grund af de længere fibre bruges til flere nye produkter end pap. Når papir og pap afleveres i hver sin container, letter det genbrugsprocessen. Kommunen tjener på at sælge papiret til genanvendelse.

Ja tak

Aviser - Kuverter - Printerpapir - Reklamer - Telefonbøger - Ugeblade

Nej tak

Gavepapir (nr. 8) - Indbundne bøger (nr. 8) - Karton (nr. 4) - Pap (nr. 4)

Hvad sker der med det?

Det indsamlede papir køres til papirfabrikker, der omdanner det gamle papir til nyt papir. Processen foregår ved, at papiret opløses i vand og bliver til en ”grødagtig” masse. Massen kan efterfølgende benyttes til at lave nyt papir af. Ved at genanvende papiret, sparer man miljøet for den proces, der kræves for at lave nyt papir af træ. Især forbruget af klorin og vand er en miljøbelastning ved fremstilling af nyt papir.

Havemøbler af plast indeholder PVC og må derfor ikke brændes. Afbrænding af 1 kg PVC-holdig plast giver 2 kg sod, som er restproduktet fra Kraftvarmeværkets røgrensning.

Ja tak

Formstøbte plastmøbler - Plastborde - Plaststole i alle farver

Nej tak

Andre ting af hård plast - Legetøj - Plastrør

Hvad sker der med det?

Havemøblerne neddeles til granulat og smeltes om til nye plastprodukter. Derved sparer man råolie, som plast er lavet af.

Containeren til Rest efter sortering er til affald, som ikke kan genanvendes, eller som ikke skal deponeres eller specialbehandles.

Ja tak

Cykeldæk - Dyner - Kurvemøbler - Legetøj (ikke elektrisk) - Tagpap - Tapet - Troldtekt-/træbetonplader - Tæpper

Nej tak

Pap (nr. 4) - Papir (nr. 6) - Ting af metal (nr. 19) - Ting af træ (nr. 22) - Bøger (nr. 58)

Hvad sker der med det?

Containeren med Rest efter sortering køres til kraftvarmeværket på Endelavevej, hvor det brændes sammen med restaffaldet fra husholdninger, brændbart affald fra industrien og containeren med stort brændbart. Varmen fra ilden udnyttes til el og varme.

Ved at brænde affaldet udnyttes energien i affaldet til at producere varme og strøm. Derved sparer vi CO2 fra den olie, kul eller naturgas, vi i stedet skulle have anvendt.

Slaggen sorteres, så metallerne fjernes. Slagge bruges som underlag til vejbelægninger. Røgen fra forbrændingen renses. Røgrensningsproduktet sejles til Norge, hvor det deponeres i nedlagte miner.

Containeren er til sanitet, porcelæn og lignende.

Ja tak

Fliser – Glaseret tegl – Håndvaske – Keramik – Klinker – Porcelæn - Toiletter

Nej tak

Beton (nr. 40) – Betonfliser (nr. 40) – Glasskår (nr. 11) – Tegl (uglaseret) (nr. 39)

Hvad sker der med det?

Den indsamlede sanitet med videre køres til behandlingsanlæg, hvor det knuses. Den nedknuste sanitet bruges til produktion af isolering eller betonklodser. Jern/metal anvendes til produktion af nye jern- og metalprodukter og plast udnyttes til energiproduktion på forbrændingsanlæg.

Batterier består af forskellige metaller. Nogle batterier indeholder tungmetaller som bly, cadmium, kviksølv, chrom, arsen eller nikkel. Disse tungmetaller er meget skadelige for planter, dyr og mennesker, hvis de spredes i miljøet. Derfor er det vigtigt, at batterierne afleveres til specialbehandling.

Husk også de skjulte batterier i for eksempel legetøj, ure og sko.

Ja tak

Mindre husholdningsbatterier og genopladelige batterier. De genopladelige batterier skal være taget ud af udstyret.

Nej tak

Bilbatterier (nr. 48 ved kemi)

Hvad sker der med det?

Batterierne sorteres, så de batterier, der kan genbruges, bliver genbrugt, og de batterier, der ikke kan genbruges, sendes til et anlæg, hvor de giftige væsker, som batterierne indeholder, uskadeliggøres.

Små husholdningsapparater er omfattet af producentansvar, hvilket betyder, at det er producenterne, som i fællesskab skal sørge for korrekt bortskaffelse af udstyret.

Ja tak

El-værktøj - Kaffemaskiner - Kameraer - Kogeplader - Mikroovne - Miniovne - Pc-udstyr uden skærm - Støvsugere - Telefoner

Nej tak

Batterier (nr. 49 ved kemi) - Elpærer (50 ved kemi)- Fjernsyn (nr. 52 ved kemi)- Kabler (nr. 29 ved kemi) - Lysstofrør (nr. 50 ved kemi) - Skærme (nr. 52 ved kemi)

Hvad sker der med det?

De elektriske produkter køres til en aftager, hvor de skilles ad. De genbrugelige dele som for eksempel plast, glas og jern, bliver sorteret fra og genanvendt. Optræder der miljøskadelige dele, bliver de fjernet og specialbehandlet. Det, som ikke kan genanvendes, og som ikke er til fare for miljøet, brændes og bliver derved til el og fjernvarme.

Hvidevarer er omfattet af producentansvar, hvilket betyder, at det er producenterne, som i fællesskab skal sørge for korrekt bortskaffelse af udstyret.

Ja tak

Elradiatorer - Komfurer - Opvaskemaskiner - Solarier uden rør - Tørretumblere - Vaskemaskiner

Nej tak

Fjernsyn (52 - ved kemi) - Kølemøbler (nr. 12) - Andre husholdningsapparater (nr. 53 - ved kemi)

Hvad sker der med det?

Hvidevarerne køres til virksomheder, hvor de skilles ad. De genbrugelige dele som for eksempel plast, glas og jern bliver sorteret fra og genanvendt. Er der miljøskadelige dele, bliver de fjernet og specialbehandlet.

Ja tak

Brændbare møbler - Glasfiber (max. 3 m.) - Gulvtæpper - Lædermøbler - Madrasser - Tagpap - Træmøbler med stof - Træparasoller med stof

Nej tak

Metalmøbler (nr. 19) - Rent træ uden polstring (nr. 22)

Hvad sker der med det?

Affald i containeren til stofmøbler køres til Kraftvarmeværket. Her knuses affaldet, inden det brændes sammen med dagrenovation, brændbart industriaffald og småt brændbart affald. Varmen fra forbrændingen udnyttes til el og varme. Derved sparer vi CO2 fra den olie, kul eller naturgas, vi i stedet skulle have anvendt.

Slaggen sorteres, så metallerne fjernes. Slagge bruges som underlag til vejbelægninger. Røgen fra forbrændingen renses. Røgrensningsproduktet sejles til Norge, hvor det deponeres i nedlagte miner.

Ja tak

Knuste mursten - Ral - Tegltagsten - Teglsten

Nej tak

Asbest (nr. 35) - Beton (nr. 40) - Brosten (nr. 41) - Glaserede lerrør (nr. 11) - Glaserede sten (nr. 37) - Keramik (nr. 37) - Mursten med sod (nr. 11)

Hvad sker der med det?

Materialerne knuses og genbruges i bygge- anlægsarbejder i stedet for grus.

Ja tak

Hullet tøj
Ødelagte klude og viskestykker
Slidte håndklæder
Plettede gardiner og duge
Garnrester

Nej tak

Godt tøj og tekstil til genbrug (nr. 25) - Sko, bælter og tasker (nr. 25) - Klude/tekstil med olie, benzin mv. (nr. 8)

Hvad sker der med det?

Tekstilaffaldet kan i nogle tilfælde genbruges direkte, mens resten genanvendes som råmateriale til nye produkter. Ca. 5% vil være så beskidt, at det må nyttiggøres ved forbrænding til produktion af energi. 

Ja tak

Brandslukkere - Gasflasker - Iltflasker

Nej tak

Sprayflasker (nr. 47 ved kemi)

Hvad sker der med det?

Demontering og omsmeltning af metallet. Flaskerne leveres tilbage til producenterne, som genanvender flaskerne.

Ja tak

Trærødder - Træstammer

Nej tak

Haveaffald (nr. 45) - Metal (nr. 19) - Mindre grene og kviste (nr. 45) - Opfej (nr. 11) - Plast (nr. 8)

Hvad sker der med det?

Trærødderne neddeles og bruges som optænding på Horsens Kraftvarmeværk.

Ja tak

Genbrugeligt tøj og sko (bundet sammen i par)

Nej tak

Ødelagt, hullet og plettet tøj og tekstil (nr. 26)

Hvad sker der med det?

Ca. 65% af tøjet er rent og intakt, og kan derfor genbruges direkte. Ca. 30% er så slidt, at det genanvendes som råmateriale til nye tekstiler. Ca. 5% er så beskidt, at det må nyttiggøres ved forbrænding til produktion af energi.

Imprægneret træ er ofte imprægneret med arsen og andre giftige kemikalier og er derfor ikke egnet til hverken genbrug eller forbrænding på almindelige kraftvarmeværker.

Ja tak

Carporte - Celledøre - Plankeværk - Trykimprægneret træ - Træ malet med træbeskyttelse - Udendørs træ

Nej tak

Indendørs træ (nr. 22) - Rent træ (nr. 22) - Spånplader (nr. 22)

Hvad sker der med det?

Imprægneret træ sendes til forbrænding på specielt egnede forbrændingsanlæg i Tyskland, hvor de forurenende stoffer kan koncentreres. Ved at brænde affaldet frem for at deponere det, udnyttes energiindholdet i affaldet, og man undgår, at det fylder på deponiet.

Ja tak

Blyindfattede ruder - Glasdøre – Vinduer med rammer - Termoruder med og uden ramme
Du behøver ikke at fjerne håndtag og lignede. 

Nej tak

Emballageglas (nr. 7) - Plexiglas (nr. 8) - Vinduesglas uden ramme (nr. 56) - Skifterammer (nr. 11) – Spejle uden ramme (nr. 56) - Solpaneler (nr. 57 )

Hvad sker der med det?

Vinduerne sendes til et anlæg, hvor vinduerne skilles ad maskinelt. De forskellige materialer som opstår (glas, træ, metal mv.) sendes videre til genanvendelse eller energiudnyttelse.

Aflevering af vinduer på genbrugspladserne

For at undgå personskader skal du forsigtig lægge vinduerne helt ned i containeren.