Gå til hovedindhold
Ældre
Sygdom
Økonomi og støtte

Har du brug for træning og genoptræning?

Du kan få træning, genoptræning og rådgivning, hvis du har været indlagt på sygehus eller er svækket efter sygdom og har brug for at genvinde din evne til at fungere i hverdagen.

  • Læs op

Indhold

    Hospitalets læger vurderer, om du har behov for genoptræning efter hospitalskontakt.

    Hospitalet skriver en individuel genoptræningsplan til dig, som bliver sendt til Vital Horsens. Vi vurderer, hvor din genoptræning bedst kan foregå. Vi kontakter dig herefter med et tilbud om genoptræning. 

    Senest 3 dage efter, at vi har modtaget din genoptræningsplan, hører du fra os.

    Hvis du har brug for specialiseret genoptræning, foregår det på hospitalet.

    Det kan være svært at komme i gang med dagligdagen igen efter en periode med sygdom. Du kan derfor få træning, som kan være med til, at du får det fysisk bedre. Du har også mulighed for træning, hvis du har haft det dårligt igennem længere tid og ikke kan de samme opgaver, som du plejer pga. sygdom.

    Træning kan bestå af:

    • at lave fysisk træning
    • at forbedre dine evner ift. din dagligdag, fx. blive bedre til at holde styr på aftaler eller gøre rent i hjemmet
    • at træne i dagligdagsopgaver såsom bad, lave mad, tage tøj på
    • at træne hukommelse, koncentration, overblik mm.

    Træningen vil altid tage udgangspunkt i din situation. Sammen sætter du og terapeuten mål med træningen. Du kan forvente selv at skulle mellem møderne med din terapeut for at opnå det bedste resultat.

    Genoptræningen foregår individuelt eller på hold - på lokalcenter eller i dit eget hjem.

    Det er kommunen, der efter en individuel vurdering beslutter, om du kan få genoptræning og hvilket træningstilbud, du vil have mest gavn af.

    Hvordan søger jeg om træning?

    Ansøg via dette skema (kræver MitID)

    Har du behov for yderligere oplysninger kontakt:

    Strakskoordinationen i Vital Horsens

    Telefon: 76 29 38 03
    Telefontid: mandag, onsdag og fredag 8.30-9.30

    Send sikker mail (kræver MitID)

    Læs kvalitetsstandard for genoptræning

    Har du kronisk sygdom; kræft, diabetes mm., kan du deltage i vores kursus- og træningstilbud og få inspiration til at leve sundt med din sygdom,

    Tilbuddene er for dig med:

    • KOL
    • Hjerte-kar sygdom
    • Diabetes
    • Kræft

    Læs mere om vores tilbud ifm. kronisk sygdom

    Hvad er døgnrehabilitering?

    Døgnrehabilitering er for dig med følger efter en erhvervet hjerneskade, eller hvis du på grund af anden sygdom har mistet fysiske, psykiske, mentale eller sociale færdigheder.

    Du bor i afdelingen i en tidsbegrænset periode. I samarbejde med dig og dine pårørende, arbejder vi på, at du genvinder tabte færdigheder og kan vende tilbage til en god og selvstændig hverdag.

    Træning i døgnrehabiliteringsafdelingen foregår bl.a. igennem:

    • træning af dagligdags aktiviteter
    • fysisk træning
    • træning ved hjælp af teknologi
    • hjernetræning 
    • bassintræning
    • sociale aktiviteter

    Rehabiliteringen er på Vital Horsens, Langmarksvej 85 G, 8700 Horsens.

    Hvor længe varer et ophold ?

    Vi ser på din samlede situation, så længden af et ophold er meget individuel og kan derfor variere. Hvis det er muligt, er du hjemme i weekender og på helligdage.

    Hvordan får jeg en plads?

    Du skal visiteres til et ophold.

    Der er brugerbetaling for opholdet. Prisen reguleres årligt.

    For yderligere oplysninger kontakt:

    Strakskoordinationen i Vital Horsens
    Telefon: 76 29 38 03
    Telefontid: mandag, onsdag og fredag 8.30 - 9.30
    Send sikker mail (kræver MitID)

    Læs mere om døgnrehabilitering (pdf)

    Læs kvalitetsstandard for døgnrehabilitering (pdf)

    For fagfolk - læs pjece om døgnrehabilitering (pdf)

    Du kan få tilbud om træning til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, hvis du har et særligt behov for det.  Træningen er for dig, der ikke er i stand til at benytte andre tilbud. Fx fitness centre, idrætsforeninger, ældre idræt mv. uanset afstand til tilbuddet.

    Det er kommunen, der ud fra en individuel vurdering beslutter, om du kan få træning til at vedligeholde dine færdigheder, og hvilken form for træning, du skal have.

    Træningen vil oftest være holdtræning på et center eller i et bassin.

    Hvordan søger jeg om træning?

    Udfyld dette skema (kræver MitID)

    Kontakt: 

    Strakskoordinationen i Vital Horsens
    Telefon: 76 29 38 03
    Telefontid: mandag, onsdag og fredag 8.30 - 9.30 
    Send sikker mail (kræver MitID)

    Læs kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

     

    Åben rygrådgivning er henvendt til dig i den erhvervsaktive alder med uspecifikke lænderygsmerter.

    Rygrådgivning består af undervisning med følgende indhold:

    • Viden om ryggens funktion og smertemekanismer
    • Praktisk afprøvning af øvelser
    • Inspiration til, hvad du kan gøre i det daglige for at tage vare på egne lændesmerter

    Vores fysioterapeuter rådgiver på hold, som varer 2 timer. Der er tale om et engangstilbud.

    Sted
    Vital Horsens, Langmarksvej 85, træningssal 1, 8700 Horsens

    Tidspunkt
    Rygrådgivningen foregår i tidsrummet kl. 16.00-18.00, hver 4. torsdag i måneden (juli og december undtaget).

    Praktiske oplysninger
    Vi kan ikke tilbyde transport eller tolkebistand. 

    Information og tilmelding
    Kontakt sekretær Helle Bjørn på telefon 76 29 37 51 eller send sikker mail (kræver MitID)  

    Når du har tilmeldt dig, vil én af vores fysioterapeuter kontakte dig og fortælle om forløbet.

    Læs brochure om rygrådgivning

    Du kan få gratis (også kaldet vederlagsfri) fysioterapi, hvis du har

    • en medfødt eller arvelig sygdom
    • en nedsat led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatorisk gigtsygdom
    • erhvervet en neurologisk sygdom
    • et fysisk handicap som følge af en ulykke
    • funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom (sygdom som bliver være eller mere alvorlig med tiden).

    Hvordan får jeg gratis fysioterapi?

    Du skal have en henvisning fra en læge.
    Det kan være din praktiserende læge eller en speciallæge, der behandler dig for den sygdom eller det handicap, der kræver fysioterapi.
     
    Din sygdom eller dit handicap skal være nævnt på diagnoselisten (se bilag 2 s. 18-20) i "Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi" hos Sundhedsstyrelsen (pdf).

    SELVBETJENING

    Du kan klage over en afgørelse. Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse om træning, skal du klage senest fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen.

    Ring til Den Digitale Hotline på 70 20 00 00 hvis du har brug for hjælp.

    Har du artrose (slidgigt) kan du få træning i GLAiD

    Ved at deltage i træningsforløb i projekt GLAiD kan du få hjælp til at håndtere knæ- og/eller hoftesmerter som følge af artrose (slidgigt) samt lære at træne hensigtsmæssigt.

    Forløbet varetages af fysioterapeuter, og du vil:
    • blive undervist i artrose (slidgigt); hvordan det kan behandles, og hvordan du kan håndtere smerte under fysisk aktivitet.
    • deltage i et 6 ugers træningsforløb med træning 2 gange ugentligt.

    Hvem kan deltage?
    For at deltage skal du:
    • have ledgener fra hofte eller knæ som skyldes artrose (slidgigt)
    • være motiveret for at gøre en indsats
    • være bosiddende i Horsens kommune.

    Træningen er gratis og foregår på Vital Horsens, Langmarksvej 85, Horsens

    Tilmeld dig på:
    Telefon: 76 29 38 03
    Telefontid: mandag, onsdag og fredag 8.30 - 9.30

    Rehabiliteringsforløb forud for hjemmepleje

    Når du søger om hjælp til personlig pleje eller praktiske opgaver, vil en visitator sammen med dig vurdere dit behov for hjælp. Visitator sætter sig grundigt ind i din situation og vurderer, om du vil have gavn af et rehabiliteringsforløb. 

    Formålet med rehabiliteringsforløbet er, at du bliver helt eller delvist i stand til at klare dig selv.

    I et rehabiliteringsforløb vil en terapeut hjælpe dig med

    • at afdække dit behov for hjælpemidler og/eller tilpasse dit hjem
    • at komme ud af ensomhed og deltage i samfundslivet i højere grad 
    • at lave fysisk træning og træne i dagligdags-aktiviteter.

    Et rehabiliteringsforløb kan foregå i dit hjem eller som udeaktiviteter, og det vil typisk strække sig over 4-8 uger. Forløbet kan vare kortere eller længere tid - afhængigt af dine behov. 

    For yderligere oplysninger kontakt:

    For generel information og vejledning kontakt:
    Visitationen
    Telefon: 76 29 36 25
    Telefontider:
    Man-ons:  9.00 - 15.00
    Torsdag:   9.00 - 17.00
    Fredag:    9.00 - 13.00

    Send sikker mail (kræver MitID)

    Læs mere om rehabilitering i denne pjece (pdf)

    Skiftesporet - en hjælp til at blive mere aktiv  

    Har du, eller en du kender, brug for mere social kontakt i hverdagen?

    Skiftesporet er et tidsafgrænset forløb med individuelle samtaler i hjemmet eller gruppeforløb for dig over 65 år, som fx

    • har følelsen af at være meget alene
    • savner at komme mere ud blandt andre,
    • ønsker mere aktivitet eller på anden vis har brug for viden om muligheder og fællesskaber i Horsens Kommune.

    Sammen med dig finder vi frem til, hvad der kan gøre dit liv mere meningsfuldt.
    Kontakt os – vi kommer gerne ud til en uforpligtende snak.

    Kontaktoplysninger

    Telefon:  76 29 37 73
    Mandag - torsdag kl. 8-9.

    Hvis du ringer uden for telefontiden, ringer vi tilbage hurtigst muligt.

    Bemærk - har du brug for oplysninger i forbindelse med træning, bedes du kontakte Strakskoordinationen i Vital Horsens på telefon: 76 29 38 03. I Skiftesporet varetager vi nemlig ikke træning.