Gå til hovedindhold
Kloak, vand og miljø

Røg, støj, støv og lugt

Er du generet af røg, støj, lugt og støv? Læs mere om, hvad du selv kan gøre, og hvornår du kan klage til os. Tjek også om dine støjende og støvende midlertidige aktiviteter kan overholde reglerne i vores Bygge- og anlægsregulativ.

Indhold

    Dit bygge- og anlægsarbejde skal overholde reglerne i Bygge- og anlægsregulativet

    Midlertidige aktiviteter som fx byggeri, vejarbejde, facaderenovering og nedrivning kan støje, vibrere og støve - og altså genere miljøet og omgivelserne. Du skal derfor sikre, at du overholder reglerne i vores Bygge- og anlægsregulativ, som har til formål at begrænse gener fra midlertidige aktiviteter.

    Læs vores Bygge- og anlægsregulativ (pdf)

    Du har mulighed for at søge dispensation, hvis dine midlertidige aktiviteter ikke kan overholde reglerne i Bygge- og anlægsregulativet.

    Søg dispensation fra Bygge- og anlægsregulativet

    I tilfælde af at dit projekt på grund af fx sikkerhed, trafikale forhold eller byggetekniske forhold ikke kan overholde reglerne i Bygge- og anlægsregulativet, har du mulighed for at søge dispensation. Søg dispensation senest 14 dage før dine planlagte arbejder. Du må først påbegynde arbejdet, når vi har meddelt dispensationen.

    Er du generet af røg eller støj fra din nabo? Snak med din nabo først

    Uanset om din nabo er en privatperson eller en virksomhed, så er en snak med naboen ofte den hurtigste og bedste måde at få løst problemerne på. Måske er din nabo slet ikke bevidst om, at der er et problem. De fleste mennesker er interesserede i at undgå nabostrid og generer ikke bevidst deres omgivelser.

    Vores indblanding i klagersager bør være den sidste udvej. Der er nemlig ingen garanti for, at vi kan løse konflikten mellem jer. Måske får du oven i købet et resultat, som du synes er dårligere, end hvis du og din nabo havde fundet en løsning sammen - uden love og paragraffer.

    Miljøgener

    Etablering og driften af brændeovne følger i Horsens Kommune de generelle regler:

    Læs mere på Brændefyringsportalen.dk

    I Horsens Kommune har vi ikke vedtaget særlige lokale forskrifter eller regulativer for brændeovne.
    Alle kommuner har dog mulighed for at vedtage lokale forskrifter, der forbyder ældre brændeovne, som enten ligger i områder med kollektiv varmeforsyning, eller i områder hvor brændeovne miljømæssigt vurderes at være problematisk. Dette gør sig ikke gældende i Horsens Kommune.

    3 gode råd

    • Prøv at finde en løsning på problemet sammen med din nabo, hvis røgen generer dig. 
    • Kontakt naboen, når røgen er slem. Det er nemmere at skabe forståelse for problemet, hvis din nabo selv ser og lugter røgen fra sin skorsten. 
    • En venlig dialog kan føre til en løsning uden vores indblanding. 

    Er din nabo ikke til at snakke med

    Vi anbefaler, at du kontakter din grundejerforening. 

    Hvis det ikke lykkedes med din grundejerforening, kan du kontakte os som sidste udvej. 

    Det kan vi gøre i sager om røggener: 

    Vi kan lave en konkret vurdering af om der er tale om en 'væsentlig forurening'. 

    Hvis vi vurderer, at det er en væsentlig forurening, kan vi med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 42 give påbud om, at forureningen skal nedbringes. 

    Vi kan ikke gribe ind i sager, hvor der er tale om en speciel følsomhed. Vi griber heller ikke ind i sager, hvor virksomheder overholder vejledende grænseværdier.

    12 gode råd til hvordan du fyrer korrekt - Du kan måske fortælle din nabo om dem?

    • Godt brænde
    • Tørt brænde
    • Mindre brændestykker
    • Optænding fra toppen
    • Kvalitetsovn, f.eks. med svanemærke
    • Brændeovn i den rigtige størrelse
    • Høj temperatur i brændeovnen
    • Ilt i de rette mængder
    • Ren ovn
    • Høj skorsten
    • God foring i skorstenen
    • Usynlig røg fra skorstenen

    Skorstensfejeren skal godkende installationen af din brændeovn.

    Kontakt derfor din skorstensfejer, når du tilslutter en brændeovn eller lignende:

    John Merrald, telefon 24 96 35 09

    Telefontid

    Mandag til fredag kl. 06.30-17.00.  

    Læs om hvilke regler, der gælder for arrangementet tæt på dig i vores retningslinjer for udendørsarrangementer. 

    Læs om vores retningslinjer for udendørsarrangementer (pdf).

    Oplever du, at reglerne ikke bliver overholdt ved et givent arrangement, kan du sende os et klageskema.  

    Du skal være opmærksom på: 

    • Du må max. have 5 voksne høns
    • Du må godt have kyllinger, men max. 10 kyllinger
    • Det er ikke tilladt at have haner
    • Du skal fortælle dine naboer, at du skal til at have høns eller andet fuglehold, da høns og andet fuglehold kan støje og lugte. 

    Læs vores regler om indretning og drift af høns- og andet fuglehold (pdf).

    Få hjælp til at din virksomhed ikke støjer eller lugter for meget i vores forskrift om indretning og drift af restaurationer. 

    Få samtidig et overblik over, hvad du skal have styr på inden du etablerer din restaurant, så du ikke generer dine naboer. 

    Få hjælp i vores forskrift om indretning og drift af restaurationer (pdf). 

    Udfyld skema om miljøklager

    Send din klage til os via den digitale selvbetjeningsløsning.