Gå til hovedindhold
Affald

Storskrald

Du kan gratis få hentet dit storskrald, der hvor du bor.

Indhold

    SELVBETJENING

    3 skridt til at få dit storskrald hentet

    1. Bestil afhentning via selvbetjeningsløsningen
    2. Sorter storskraldet
    3. Stil storskraldet frem til fortovet senest kl. 7:00 på afhentningsdagen.

    Vigtigt at vide før du bestiller afhentning af storskrald

    Storskraldsordningen er kun for private borgere. Afhentningen af storskrald skal bestilles - det må ikke stilles ved de nedgravede affaldsstationer på gaden.

    Bor du i boligforening eller anden type bolig, hvor en vicevært eller varmemester har ansvaret for affaldsordningerne, skal du kontakte ham/hende for at høre, om I har en speciel ordning for storskrald. Findes der ikke en speciel ordning i din boligforening, kan du benytte dig af samme ordning som andre borgere i Horsens Kommune.

    Vi henter minimum 1 fyldt sæk og maksimum 5 m3 storskrald. Nedenfor er der tre eksempler på, hvor meget 5 m3 ca. er: 

    • En trepersoners-sofa, en dobbeltseng og to fyldte klare sække.
    • Et klædeskab, et spisebord, fire spisebordsstole og to fyldte klare sække.
    • En vaskemaskine, et køle-/fryseskab og en dobbeltseng.

    Har du mindre end 1 fyldt sæk eller mere end 5 m3, skal det afleveres på genbrugspladsen. 

    Klik for at finde din nærmeste genbrugsplads.

    De enkelte typer storskrald består af forskellige materialer og skal derfor behandles på forskellige måder. Noget kan genanvendes, noget brændes, noget deponeres og endelig er der noget, der skal specialbehandles. Derfor skal storskrald sorteres i nedenstående affaldstyper og holdes adskilt:

    • Elektronik: Fjernsyn, computere, lamper, støvsuger og elektriske køkkenredskaber
    • Hårde hvidevarer: Fryser, køleskabe, microovne og opvaskemaskiner
    • Jern og metal: Rengjorte dåser, gryder, motionscykler og tørrestativer
    • Møbler: Sofaer, skrivebord, hylder, klædeskabe (adskilt) og spiseborde
    • Pap: Rent tørt pap (bundtet)
    • PVC (blød): Badebassin, luftmadrasser og haveslanger
    • Tæpper og madrasser: Gulvtæpper (højst 2 x 2 m rullet) og madrasser. Dette skal indpakkes i plastik
    • Tøj og sko: Rent tøj, sko og sengetøj pakket i klare sække.
    • Diverse: Flamingo, keramik, porcelæn og persienner. Dette skal sorteres og pakkes i klare separate plastsække.

    Hver type affald skal pakkes i hver sin sæk. Mindre dele skal bundtes eller lægges i klare plastsække. Bundter og sække med storskrald må ikke overstige 11 kg. Bundter må maksimalt måle: 50 x 50 x 200 cm. Brug holdbar snor. Hvis affaldet vejer mere end 11 kg, så behøver det ikke at være pakket ind, da det skal hentes med kran.

    Løst affald, affald i papkasser, bæreposer og sorte sække tager vi ikke med.

    Storskrald kan fx også være en vaskemaskine, et møbel eller en cykel. Disse ting skal ikke i poser.

    Sørg for en sikkerheds skyld for, at storskrald ikke kan forveksles med andet - vi skulle nødig tage det forkerte med. Cykler skal mærkes storskrald.

    Stil storskraldet frem til fortovet uden at spærre senest kl. 7:00 på afhentningsdagen.

    Hvis der er dele, der vejer mere end 11 kilo, skal der være frit i 8 meters højde, da det afhentes med kran.

    Affald fra erhverv, autodele, bygge- og anlægsaffald, sanitet og køkkenelementer, døre og vinduer, fyrværkeri-affald, skarpe genstande og glas, dagrenovation, haveaffald, papir og farligt affald - herunder medicinrester, lysstofrør og sparepærer - bliver ikke afhentet som storskrald. Det skal afleveres på genbrugspladsen. Klik for at finde din nærmeste genbrugsplads.

    Har du spørgsmål til afhentning af storskrald, er du velkommen til at kontakte os på dagrenovation@horsens.dk.

    Eternitplader skal bestilles som asbest - ikke storskrald.

    Læs hvordan du bestiller afhentning af asbest på vores side om bygge- og anlægsaffald.