Afhentning af affald
I den nye app 'Affald Horsens' får du overblik over dine tømmedage, og du finder information om sortering direkte på mobilen. 'Affald Horsens' erstatter SMS og e-mailservice, der automatisk udgår den 1. februar 2025.
Affald Horsens: Din nye affalds-app
Hent den nye affalds-app, som giver dig overblik over, hvornår vi tømmer dine affaldsbeholdere. Her finder du også nyttig information om affald og hvordan du skal sortere det. App'en erstatter vores SMS-service, som vi lukker for 1. februar 2025.
Søg på "Affald Horsens", der hvor du henter dine apps.
Download app’en. Indtast din adresse. Følg vejledningen. Så er du i gang.
FAQ om app'en
Hvis du bor i etagebolig eller rækkehus, hvor du deler affaldsbeholdere med andre, er det ikke sikkert, du kan vælge din adresse og husnummer.
Du kan stadig benytte scannings- og søgefunktionen i app'en og få adgang til links, overblik over affaldstyper og meget mere.
Vælg "Horsens Kommune" og dernæst "Spring over" - så har du adgang til app'ens funktioner.
Du modtager beskeder i app’en, før du får tømt dine affaldsbeholdere. Så misser du aldrig en tømning.
Du vil automatisk være tilmeldt beskeder på alle dine beholdere. Beskederne sendes som notifikation direkte i app’en, og ønsker du ikke at modtage beskeder, kan du nemt slå det fra igen.
Vi sender også en besked, hvis der er anden vigtig information, der vedrører dig og din affaldsordning – fx hvis vejret forhindrer os i at hente affald.
Fra den 1. februar 2025 sender vi ikke længere SMS'er til dig i forbindelse med tømning af dine beholdere. App'en afløser denne service. Via app'en kan du vælge at få de påmindelser, du har behov for.
Husk også at sige ja til opdateringer i app'en for at være sikker på at kunne modtage beskeder.
Er du i tvivl om, hvordan dit affald skal sorteres?
Hvordan er det nu lige med chipsposen, mælkekartonen, sølvpapiret, kaffekapslen og smørbakken – er det metal, plast, pap eller restaffald?
Scan stregkoden på produktet med din telefon via app'en og få svaret. Er der ikke en stregkode, kan du i stedet søge på produktet.
Du kan også bruge app’en til at melde ind, hvis du ikke har fået hentet affald, eller dine beholdere er i stykker.
Når du har hentet app'en, kan du finde svar på mange spørgsmål til, hvordan du bruger den bedst. Find svar i menuen "Ofte stillede spørgsmål" i app'en.
Hent en kalender over dine tømmedage (PDF)
Du kan fortsat hente en PDF-kalender over tømninger på din adresse og bestille en ekstra tømning af dine beholdere:
Godt at vide
Vi henter din affaldsbeholder til restaffald og madaffald hver 2. uge.
Vi henter din affaldsbeholder til plast, mad- og drikkekartoner, glas og metal hver 3. uge.
Vi henter din affaldsbeholder til papir, pap og tekstilaffald hver 5. uge.
- Der skal være fri adgang til affaldsbeholderne på afhentningsdagen mellem kl. 06.00 og 18.00.
- Har du en aftale med os om, at du selv stiller affaldsbeholderen frem til vejen? Husk at stille den frem senest kl. 06.00 den dag, renovatøren kommer.
- Ryd sne og salt vejen hen til affaldsbeholderne, når der er faldet sne. Her kan du læse mere om snevejr og affaldsindsamling.
Hvis du har mere rest- og madaffald, end der kan være i din beholder, så kan du købe en ekstra sæk. Du sætter den ekstra sæk ved siden af affaldsbeholderen til restaffald og madaffald med teksten ud mod renovatøren. Så tager de sækken med næste gang, de henter dit affald.
OBS! En ekstra sæk koster 29,00 kr. pr styk. Der står ”Ekstra sæk” på den. Prisen dækker afhentning og forbrænding af det ekstra affald. Renovatøren tager kun originale "Ekstra sæk" fra Horsens Kommune med. Du skal derfor købe sækken hos en af forhandlerne på listen nedenfor.
Ekstrasækken er kun beregnet til restaffald og madaffald. Du må fylde sækken til den stiplede streg, og sækken må ikke veje mere end 15 kg.
Køb en ekstra sæk her:
Stark |
Thorsvej 10 |
8700 Horsens |
Løvbjerg |
Borgergade 12 |
8700 Horsens |
Rema1000, Stensballe |
Bygaden 2 |
8700 Horsens |
Dagli'Brugsen, Søvind |
Haldrupvej 1 |
8700 Horsens |
SuperBrugsen |
Søndergade 50-52 |
8740 Brædstrup |
Min Købmand |
Præstevænget 13, Nim |
8740 Brædstrup |
SuperBrugsen |
Søndervænget 2 |
8732 Hovedgård |
Gantrup Byggemarked |
Gantrupvej 2 |
8752 Østbirk |
Du kan også købe ekstra sække på genbrugspladsen i Horsens, Endelavevej 24 i hverdagene fra kl. 7.00 - 15.00.
Bestil ekstratømning af affaldsbeholderen
Du kan også bestille ekstratømning af affaldsbeholderen. En ekstra tømning af affaldsbeholderen koster 260,00 kr. pr beholder.
Bestil ekstratømning af affaldsbeholderen på Horsens.renoweb.dk
Bestilling af ekstra tømninger af affaldsbeholderen eller bestilling af en større beholder kan også ske på telefon 76 29 26 92.
Telefonens åbningstider er:
Mandag – onsdag kl. 09.00 til 15.00
Torsdag kl. 09.00 til 17.00
Fredag kl. 09.00 til 13.00.
Det er ikke muligt at købe ekstra sæk til affald fra de to øvrige affaldsbeholdere. Har du ekstra meget affald af papir, pap, tekstilaffald, metal, glas og plast, kan du aflevere det på kommunens genbrugspladser.
Har du så meget affald, at låget på beholderen sjældent kan lukkes, kan du kontakte os og skifte beholderens størrelse.
Med den nye affaldsordning kommer der også nye skraldebiler.
Skraldebilerne skal selvfølgelig kunne indsamle affaldet fra to-rums-beholderne med forskellige typer af affald - uden at affaldet bliver blandet i skraldebilen.
Bilerne er derfor også indrettet med to rum - ligesom beholderne, som bliver tømt.
Efter afhentning bliver affaldet kørt til et sorteringsanlæg, hvor det bliver sorteret yderligere og sendt til genanvendelse. Genanvendelsen kan du læse mere om på vores side om sortering.
Mulige grunde til du ikke har fået afhentet affald
-
der er ikke ryddet for sne og is hele vejen ind til affaldsbeholderen
-
affaldet er ikke sorteret korrekt
-
affaldsbeholderen er ikke tilgængelig
-
affaldsbeholderen er overfyldt - låget skal være lukket på din beholder
Snevejr og affaldsindsamling - hvad skal du selv gøre?
Der kan være perioder, hvor renovatøren ikke er i stand til at afhente dit affald på grund af sne og glatte veje. Renovatøren må nemlig ikke udføre sit arbejde, hvis der er risiko for ulykker eller andre skader.
Hjælp renovatøren, så du kan få hentet dit affald - husk på 3 ting:
- Husk at rydde for sne og is hele vejen ind til din affaldsbeholder
- Husk at renovatørens arbejdsplads både er adgangsvejen til affaldsbeholderen, fortovet og vejbanen omkring skraldebilerne
- Husk at lave en passage i den snevold, som sneploven eventuelt har skabt ind mod fortovet.
Det er op til hvert enkelt hold medarbejdere at vurdere, om de kan hente affald og samtidig overholde reglerne fra Arbejdstilsynet.
Til dig, der bor på en privat vej
Hvis du bor på en privat vej, har du som grundejer selv ansvar for at sørge for, at hele vejen bliver ryddet for sne. Det er derfor en god idé at lave en fælles plan for snerydning i grundejerforeningen.
Til dig, der bor på en kommunal vej
Hvis du bor på en kommunal vej, er det vores vejafdeling, der sørger for snerydningen. Det gør vi efter en prioritering, der er aftalt med politiet og fastlagt ud fra vejenes betydning for trafikken.
Så hvis du bor på en af de veje, som ikke har højeste prioritet i den kommunale snerydning, så må du og dine naboer selv i gang med sneskrabere og vejsalt eller grus, hvis renovatøren skal have en chance for at nå frem og tømme din affaldsbeholder.
Når det fryser om vinteren, skal du være opmærksom på, at dit affald også kan fryse fast i beholderen. Det er dit eget ansvar at sørge for, at affaldet ikke er frosset fast, når din beholder skal tømmes.
Er noget af dit affald fastfrosset på tømningsdagen, vil renovatøren kun tømme det affald, der ikke sidder fast. Du kan derfor opleve, at der ligger et par poser tilbage i bunden af din beholder efter tømningen.
Hvis affaldsbeholderen ikke er hentet, fordi der ikke er ryddet for sne og is, vil du få tømt din affaldsbeholder ved næste ordinære tømning. Du kan købe en ekstra sæk til det rest- og madaffald, du har i mellemtiden. Se, hvor du kan købe en ekstra sæk ved at klikke her.
Husk:
- Ekstrasækken må ikke veje mere end 15 kilo.
- Bind knude på sækken
- Sæt sækken ved siden af affaldsbeholderen på næste tømmedag.
Team Dagrenovation
Telefontider
Mandag - onsdag
9:00-15:00
Torsdag
9:00-17:00
Fredag
9:00-13:00
Lukket: 1. maj, 2. pinsedag, 5. juni, fredagen efter Kristi Himmelfartsdag og mellem jul og nytår.
Telefon:
76 29 26 92
E-mail: dagrenovation@horsens.dk