Gå til hovedindhold
Om Horsens
Beskæftigelse

Jobcenter Horsens

‎Åbningstider, telefonnumre og mailadresser - også på de enkelte afdelinger i jobcentret. På siden ses også overordnet information om ledighed, økonomisk hjælp, jobsøgning og om, hvad du kan bruge jobcentret til.

Indhold

    Chr M Østergaards vej 4 
    8700 Horsens

    Telefon: 76 29 47 00
    Send sikker besked til jobcentret (kræver MitID)

    Åbningstider:
    Mandag - onsdag 9:00 til 15:00
    Torsdag 9:00 til 17:00
    Fredag 9:00 til 13:00
    Lukket: 1. maj, 5. juni, fredagen efter Kristi Himmelfartsdag og mellem jul og nytår.

    Telefonnumre til de enkelte afdelinger i jobcentret:

    • Aktivitetsparate og Rehabilitering: 20 52 09 68
    • Arbejdsmarkedsfastholdelse: 20 51 77 96
    • Fleksjob og administration: 21 35 49 73
    • Forsikrede ledige:76 29 47 40
    • Ressourceforløb og Mentor: 30 67 40 76
    • Virksomhedsservice: 76 29 48 01
    • Værkstedsservice, visitationen og jobparate på kontanthjælp: 76 29 39 00
    • Ydelsesafdelingen: 76 29 47 00. Ydelsesafdelingen har særlige åbningstider. Se grå boks herunder. 

    Ydelsesafdelingen

    Telefon: 76 29 47 00

    Har du spørgsmål til ydelsesafdelingen, kan du få mere information og/eller booke en tid til enten et fysisk møde eller en telefonsamtale ved at klikke her. Hvis du ønsker at fysisk møde, er det nødvendigt at booke tid. Hvis du ønsker telefonsamtale, vil det være dejligt, hvis du bestiller tid (så kan vi forberede os på snakken med dig), men du er også altid velkommen til at ringe uden aftale.

    Du kan også kontakte os skriftligt: Send en sikker besked til Ydelsesafdelingen (kræver MitID)

    Hvad kan du bruge Jobcenter Horsens til?

    Jobcentrets rolle er at nedbringe antallet af offentligt forsørgede borgere og bidrage til et velfungerende arbejdsmarked.

    Vores kerneindsatser er, at:

    • Hjælpe ledige borgere med at få et job.
    • Give service til virksomheder, der søger eller vil fastholde medarbejdere.
    • Afklare borgere med begrænsninger i arbejdsevnen og støtte deres vej til job, førtidspension eller fleksjob.
    • Behandle ansøgninger om og udbetaling af forsørgelsesydelser

    Er du blevet ledig, står Jobcenter Horsens klar til at hjælpe dig.

    Under siden 'Jeg er blevet ledig', kan du se hvilke muligheder der er og hvad vi kan hjælpe med.

    Er du ledig eller søger du nye udfordringer, kan du finde links til jobcentrets sociale medier, lokale vikarbureauer og meget mere på siden Tips og tricks til jobsøgning.

    At have nedsat arbejdsevne, behøver ikke at betyde et farvel til jobbet.

    Se hvad vi kan hjælpe med under Nedsat arbejdsevne og sygdom.

    Hos Jobcenter Horsens har vi flere muligheder for at hjælpe dig med at rekruttere arbejdskraft samt at fastholde f.eks. sygemeldte medarbejdere.

    Du kan se hvad vi kan tilbyde under Service til virksomheder.

    Har du svært ved at huske, hvad der bliver aftalt, eller har du svært ved at formulere dig på skrift eller mundtligt? Så kan det give ro at have en anden til at hjælpe dig.

    Under hele dit forløb i jobcentret har du mulighed for at have en person med til dine møder. Det kaldes en bisidder. Du har også mulighed for at lade en anden person repræsentere dig til møder og ved din generelle kontakt med jobcentret. Det kaldes en partsrepræsentant.

    Hvad er en bisidder?

    En bisidder er dine ”ekstra øjne og ører”. Det er en person, som kan vejlede og støtte dig under behandlingen af din sag og - efter aftale med dig - deltage i samtaler med din rådgiver i jobcentret.

    Bisidderens rolle er primært at lytte. Bisidderen kan ikke handle, drøfte eller stille spørgsmål på dine vegne. Det er vigtigt, at både du og din bisidder er bevidste om bisidderens rolle inden mødet med jobcentret. Hvis du ønsker det, kan din bisidder supplere dig, men din bisidder kan ikke føre samtalen.

    Du vælger selv din bisidder. Det kan f.eks. være en ven, et familiemedlem eller en repræsentant fra din fagforening, relevant patientforening eller interesseorganisation, som f.eks. Sind, Kræftens Bekæmpelse eller Dansk Flygtningehjælp.

    Selvom du har en bisidder, er det forsat dig:

    - der modtager mødeindkaldelser, afgørelser og andre breve
    - der indgås aftaler med
    - al skriftligt og mundtlig korrespondance sker med.

    Det er en god idé at informere jobcentret på forhånd, hvis du ønsker at medbringe en bisidder til samtalen.

    Hvis du ønsker, at din bisidder skal spille en mere aktiv rolle, skal du vælge en partsrepræsentant.
     
    Hvad er en partsrepræsentant?

    En partsrepræsentant er en person, som varetager dine interesser og handler på vegne af dig i dit samarbejde med jobcentret.

    Du vælger selv din partsrepræsentant. Det kan f.eks. være en advokat, en privat konsulent, en revisor, din fagforening eller en anden person, som du giver fuldmagt til at repræsentere dig.

    En partsrepræsentant overtager dine rettigheder efter forvaltningsloven. Det betyder, at det er partsrepræsentanten, som:

    - skal have besked om de enkelte dele af sagsbehandlingen
    - skal partshøres i sagen
    - uopfordret kan komme med en udtalelse i sagen
    - skal have afgørelser og andre breve tilsendt
    - kan klage over afgørelser på dine vegne
    - kan repræsentere dig uden din tilstedeværelse.

    Har du spørgsmål, kommentarer eller andet til din sag, skal du gå til partsrepræsentanten. Det er nemlig partsrepræsentanten, der har ansvaret for at kommunikere med jobcentret.

    Alle breve, oplysninger, spørgsmål osv. sendes kun til partsrepræsentanten. Det er derfor vigtigt, at du er i løbende kontakt med partsrepræsentanten.

    Du skal tage stilling til, om partsrepræsentanten skal varetage alle eller kun dele af dine interesser i sagen. Du skal dog være opmærksom på, at når det er lovbestemt eller af anden årsag nødvendigt, skal du medvirke personligt ved sagens behandling.

    Når du vælger at lade dig repræsentere af en partsrepræsentant, skal du udfylde en fuldmagt. Heri har du mulighed for at præcisere, hvorvidt din partsrepræsentant skal varetage hele din sag eller kun dele heraf. Du har altid mulighed for at trække din fuldmagt tilbag

    Mere info

    Du kan finde flere oplysninger i Forvaltningsloven §8

    Du er også velkommen til at kontakte jobcentret på telefon: 76 29 47 00.

    Ifølge Retssikkerhedsloven skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

    Du kan finde alle frister for sagsbehandling i Horsens Kommune ved at klikke på dette link.