Natur og biodiversitet

Siden 2017 har vi haft afgræsning med vilde konik-heste og skotsk højlandskvæg på nordsiden af Nørrestrand.

Formålet med afgræsningen er blandt andet, at de tidligere dyrkede marker på sigt vil udvikle sig til ny natur.

De græssende dyr skaber variation og flere levesteder for planter, insekter og flere arter af padder og krybdyr. Græsningen kan fjerne næringsstoffer, og dyrene æder af højtvoksende græsser og urter samt buske, så der er bedre plads til de mere nøjsomme plantearter, der har brug for lys og variation i jordbund og fugtighed m.v.

Store pattedyr bidrager på den måde til at genskabe naturlige processer og forbedre forholdene for biodiversiteten, når de bevæger sig rundt i naturområderne.

Konik-heste betegnes ofte som vildheste.

På Nørrestrand bruger vi vilde heste i stedet for de mere traditionelle racer, fordi hestene skal være selvhjulpne og have en ikke opsøgende adfærd over for mennesker. Hestene er sky.

For at undgå at heste blive opsøgende over for dig, der besøger arealerne, er det vigtigt, at du ikke fodrer hestene.

Konik-hestene ved Nørrestrand kom til Horsens i 2017 fra et naturreservat i det nordlige Tyskland, hvor de i princippet levede som vilde dyr. Det betyder, at de ikke opsøger mennesker, og at der som ved håndtering af vilde dyr, skal tages særlige forhold ved håndteringen af dem fx i forbindelse med den nødvendige årlige dyrlægekontrol.

Vi har helårsgræsning på naturarealet Nørrestrand Nord ved Horsens.

Altså græsser det skotske højlandskvæg og konik-hestene her hele året.

I sommerhalvåret tager dyrene typisk på i vægt og danner fedtreserver, som de kan tære på i løbet af vinteren, hvor det naturlige fødeudbud er mere begrænset.

Det er vigtigt at dyrene har det godt

Vi holder selvfølgelig øje med dyrene og er meget opmærksomme på, at de har det godt. Derfor giver vi dem supplerende foder om vinteren, når arealerne er græsset godt i bund og dyrene er begyndt at tære på deres fedtreserver.

Det er afgørende for dyrenes sundhed, at de også når at tære på deres fedtreserver. De kan ikke tåle at blive for fede.

Vi ejer hestene, der udfører naturpleje ved Nørrestrand, men det er en privat dyreholder, som fører tilsyn med hestene. Det er samme dyreholder, som ejer køerne, der græsser på Nørrestrand.

Han tager sig af dyrenes velfærd.

Vurderer du, at der er forhold omkring dyrene, som kræver tilsyn?

Du kan kontakte dyreholderen, hvis du har spørgsmål omkring dyrenes velfærd, og hvis du vurderer, at der er behov for at dyrene bliver tilset.

Dyreholder kontaktes på telefon 24 21 52 09.

Hvis du har et areal, som du gerne vil have afgræsset for at pleje arealet, kan du finde hjælp flere steder. Herunder er kort beskrevet de mest oplagte steder.

Landbrugsstyrelsen og tilskud via ordningen Pleje af græs- og naturarealer

Ønsker du at søge landbrugsstøtte på dine arealer via støtteordningen Pleje af græs- og naturarealer?

Gå til landbrugsstyrelsens hjemmeside for at læse om, hvad du må og ikke må i forhold til ordningen.

Ordningen Pleje af græs- og naturarealer er en 5-årig ordning under Landdistriktsprogrammet og er dermed delvis finansieret af EU. Formålet med ordningen er at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten.

Miljøstyrelsen og Naturplejeportalen

Er du i tvivl om, hvilken pleje der er bedst på dine arealer?

Gå til Miljøstyrelsens hjemmeside hvor du finder Naturplejeportalen og kan læse mere om anvendelse og pleje af naturarealer.

På Naturplejeportalen kan du fx finde beskrivelse af forskellige naturtyper og de plejemetoder, som er bedst egnede for at genskabe og vedligeholde naturtyperne. Du kan også læse om hvilke overvejelser, du skal gøre, før du går i gang.

SEGES - viden og rådgivning

Landbrugets videnscenter SEGES tilbyder rådgivning og giver inspiration og ekspertviden om, hvordan du kan tilgodese naturen på din ejendom.

Gå til SEGES' hjemmeside hvor du kan læse faktaark og foldere og se videoer om, hvordan du kan tilgodese naturen på din bedrift, herunder ved naturpleje.

Horsens Kommune og vores hjælp til dig

Der kan være registreret beskyttet natur, lavbundsarealer, fortidsminder og meget andet på din ejendom. Sådanne registreringer kan have betydning for, hvilke muligheder du har for afgræsning og pleje af dine naturarealer.

Gå til vores digitale kort WebKort for at finde nærmere oplysninger om det, der er registreret om dine arealer.

Du finder en vejledning til at bruge kortmaterialet gemt under spørgsmålstegnet øverst i kortet. Du har også mulighed for at tilgå WebKort via vores hjemmeside, hvor du kan finde lidt hjælp til brugen af WebKort. Eller måske ganske enkelt bruge det kort, du finder indsat på denne side længere nede.

Når du har orienteret dig om registreringerne på dine marker, er du velkommen til at kontakte vores Natur og Miljøafdeling for en indledende snak om dine muligheder. Du vil dog oftest blive henvist videre til en af de ovenstående for at afklare økonomien, idet kommunen i udgangspunktet ikke har midler til at finansiere konkrete projekter.

Hvis det projekt som du ønsker at udføre kræver en konkret tilladelse fra kommunen vil du blive orienteret om dette, og samtidig blive vejledt i hvordan du kan søge.

For at holde lysåbne naturarealer fri for tilgroning med krat og skov, er en tilbagevendende pleje nødvendig.

Naturpleje med dyr er en af de mest naturlige og skånsomme måder at pleje et naturområde på - langt mere skånsom for sårbar natur end professionelle maskiner. Derfor arbejder vi for, at heste og kvæg bliver brugt som naturplejere så mange steder i kommunen som muligt på både kommunale og private arealer.

Afgræsning er i høj grad medvirkende faktor i bestræbelserne på at øge biodiversiteten. Det medfører høj grad af variation i området og skaber forskellige levevilkår for planter, dyr og insekter.

Dyrene æder af græsser, urter og buske, så de mere nøjsomme plantearter, der har brug for lys og variation i jordbunden, får mulighed for at vokse frem. Kokasser og hestepærer danner desuden fødegrundlag for en række biller, insekter og andre nedbrydere, der igen danner fødegrundlag for blandt andet fugle.

Vi kigger altid på, hvilke dyrarter der er bedst egnet til af levere det ønskede resultat - selvfølgelig under hensyntagen til dyrets trivsel og velbefindende. Hver dyreart har sine fordele og ulemper, og heste og kvæg græsser forskelligt.

Kvæg æder mange forskellige planter men helst græsser og halvgræsser

Generelt er kvæg gode til naturpleje, fordi de:

• æder et bredt sortiment af de planter, der gror på arealerne
• græsser spredt over hele arealet, også i nærheden af egne kokasser
• træder vissent plantevækst ned og laver huller i plantedækket i våde områder, og det giver plads og lys til ny vækst
• leverer kokasser, som en række insekter lever i
• er gode til at holde tagrør og siv nede, fordi de æder de friske proteinrige skud og nedtramper jordstænglerne.
  
  

Heste udvælger selektivt, hvad de æder

Heste efterlader ofte et afgræsset areal som en mosaik af lang og kort vegetation, fordi de

• er meget selektive i deres græsning og skåner fx orkideer
• i første omgang vælger græs som fødekilde og samtidig vrager mange plantearter, som efterlades høje
• helst undgår at afgræsse den vegetation der vokser omkring deres gødningsklatter.

Der kan arbejdes med forskellige græsningsstrategier, hvor sæsongræsning er mest udbredt. I sæsongræsning græsser dyrene kun på arealerne en del af året – typisk i hele eller dele af sommerhalvåret. En anden strategi er helårsgræsning, hvor dyrene græsser arealet året rundt. Helårsgræsning giver et mere diverst resultat, men stiller samtidig højere krav til mulighed for ly, læ og tørt leje, ligesom balancen mellem antal dyr og arealets fødegrundlag skal følges nøje. Især i slutningen af vinteren, hvor fødegrundlaget er mindst.

Gentagen sommergræsning ved moderat græsningstryk giver en hurtigere genopretning af karakteristisk eng- og overdrev-vegetation end græsning uden for sommersæson eller rotationsgræsning. Det vedligeholder plantevæksten i en forlænget vækstfase og giver en relativ høj planteproduktion af relativt høj næringsværdi. Det fjerner flere næringsstoffer end græsning uden for vækstsæsonen.

Vintergræsning giver mulighed for, at urterne kan blomstre og sætte frø og giver mindre forstyrrelse for dyrelivet Der græsses hårdere på træer og buske. Der bør indgå arealer med gode læforhold på tør bund og en varieret vegetation. Det giver mindre fraførsel af næringsstoffer, kræver et lavt græsningstryk og kan kræve tilskudsfodring i henhold til dyreværnsloven, især i tilfælde med hårde vinterperioder.

Helårsgræsning efterligner de græsningssystemer, som har fungeret i hundredetusindevis af år, hvor urokser og andre store græssere holdt arealer lysåbne mellem krat og skove. Det medfører også at dyrene i en periode har begrænset med føde til rådighed, og der derfor skal være særligt fokus på deres sundhedstilstand. Ved vinterafgræsning skal der også være læ til dyrene i vintermånederne.

Når du ejer jord, ejer du måske også et beskyttet naturområde.

Hvis du vil se, om du har beskyttet natur på din ejendom, kan du med fordel hente app'en for beskyttet natur.

App'en for beskyttet natur

App'en giver dig hurtig og nem adgang til den vejledende registrering af § 3-beskyttet natur og udpegningen af § 3-beskyttede vandløb, lige præcis der, hvor du er. App'en giver dig også direkte adgang til at se besigtigelser, artsfund og øvrige informationer om de enkelte § 3-områder, samt arealernes score i Biodiversitetskortet og High Nature Value (HNV). Du kan også se, hvor der er fredede fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger.

Find app'en i din iTunes App Store eller på Google Play ved at søge på "beskyttet natur" eller "Miljøstyrelsen" eller ved at følge nedenstående links:

Download app'en til Android

Download app'en til Iphone

Læs mere om regulering af beskyttet natur

Find også information om regulering af beskyttet natur på vores side om Beskyttet natur og søer.

Du kan søge tilskud til forberedelse til afgræsning, hvis mindst 50 % af dit areal er et særligt udpeget Natura 2000-område.

Ordningen er medfinansieret af EU.

Læs mere om tilskudsordningen for rydning og forberedelse til afgræsning i Natura 2000 på lbst.dk.

Læs om hegning og hvilke overvejelser du kan gøre dig, inden du som dyreholder indhegner dit område på mst.dk.

Naturrådgiver Anne Eskildsen forklarer i en video på SEGES' hjemmeside, hvordan græssende dyr kan være med til at booste biodiversiteten. Videoen er relevant for dig, der selv har græssende naturarealer og gerne vil vide, om din græsning er god for biodiversiteten.

Se Anne Eskildsen fortælle om effekten af god græsning på seges.tv (7 minutter).