Private og offentlige vandløb - på din mark og i vores fælles natur

Drænledninger er anlagt for, at man kan dyrke jorden. Drænene fra markerne på en enkelt ejendom samles ofte i større drænledninger, rørlagte vandløb eller grøfter, som passerer flere ejendomme i området.

Hvis du ikke ved, hvor dræn og rørlagte vandløb ligger på din ejendom, er her et par tips:

• Kig efter brønddæksler på marken eller i skel. Større rørledninger er typisk lagt i de lavest liggende områder i terrænet.
• Spørg naboerne eller den tidligere ejer.
• Kig i tegninger fra tinglysninger, i landsarkivet eller hos det rådgivende firma, der har udarbejdet projektet i sin tid.
• Søg på drænkortet, som er tilgængeligt på vores digitale kort webkort.horsens.dk.

• Se, hvad der eventuelt ligger af tegninger over din ejendom i FilArkiv.dk.

Din vedligeholdelsespligt som lodsejer 

Hvis du ejer jord, hvor der enten løber et åbent eller et rørlagt privat vandløb, har du pligt til at vedligeholde vandløbet. Du skal sikre, at vandet har frit løb. Du må ikke blokere dræn eller opstemme grøfter eller vandløb, så vandet fra eventuelt højere liggende ejendomme ikke kan komme videre.

Hvis vandløbet:

• er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, må du ikke vedligeholde det, før du har talt med os. Det kan være, at det vedligehold, du planlægger at udføre, kræver en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. 
• kun bruges til at lede vand væk fra din egen grund, har du ikke pligt til at vedligeholde det.
• passerer over flere ejendomme og fører vand fra større arealer, har du pligt til at vedligeholde den strækning, der går over din grund.
• ligger i skel, skal du og den anden lodsejer deles om vedligeholdelsen.

Spørg os, hvis du er tvivl om din vedligeholdelsespligt.

Se hvilke vandløb, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, på vores digitale kort webkort.horsens.dk.

Hvad sker der, hvis drænledningen ikke virker, eller grøften ikke er renset?

Hvis drænet eller grøften ikke fungerer, vil vandet kunne skabe oversvømmelser længere oppe i systemet. Måske sker det ikke på din mark, men hos naboen eller deres naboer igen.

Hvis du vil klage over, at din nabo ikke vedligeholder vandløbet eller ledningen

Tal altid med din nabo om problemet, hvis du konstaterer, at vandet fra drænet eller grøfterne på din ejendom ikke kan løbe videre i systemet ind på din nabos grund.

Hvis I bliver uenige om vedligeholdelsen af vandløbet, kan du kontakte os og rejse en vandløbssag (klagesag).

Sådan klager du

Send en e-mail til naturogmiljoe@horsens.dk med beskrivelse af:

• stedet
• problemet
• hvor længe, det har været et problem
• hvordan I har forsøgt at løse problemet
• hvem, der er part i sagen
• andre forhold, der har betydning for sagen.

Bemærk, at ingen kan være anonyme i en vandløbssag (klagesag).

Målet er at blive enige om en løsning 

Vi sender klagen til de berørte parter og beder dem sende dokumentation for vandløbets/rørledningens tilstand på egen jord.

Hvis ikke dokumentationen giver os et klart overblik over problemerne, indkalder vi begge parter til et vandløbssyn. Vi mødes med de berørte parter på stedet og drøfter mulige løsninger. Målet er at nå til enighed om en løsning.

Løsningen kan være i form af:

• et forlig, hvor de berørte lodsejere bliver enige om en løsning, som vi kan godkende
• et projekt, som den, der har ansvar for problemet, skal udarbejde. Projektet skal beskrive, hvordan og hvornår den ansvarlige lodsejer vil regulere forholdet. Projektet skal godkendes af os.
• et påbud, hvor vi påbyder den lodsejer, der er ansvarlig for problemet at udføre vedligeholdelsesarbejdet eller fjerne det ulovlige forhold.

Vil du gerne aflede overfladevand eller drænvand til en allerede etableret rørledning? Søg tilladelse til at blive medbenytter af ledningen (en medbenytter af en rørledning er en, der leder vand til rørledningen).

Du skal både udfylde et ansøgningsskema og indhente naboerklæringer fra de lodsejere, som ejer jorden, hvor rørledningen er ført.

Hent ansøgningsskemaet (pdf)

Hent skemaet til naboerklæring (pdf)

Send ansøgningsskema med kortbilag og naboerklæringer til naturogmiljoe@horsens.dk.

Bemærk at:

• dit projekt måske kræver andre tilladelser fx udledningstilladelse eller byggetilladelse. Spørg os, hvis du er i tvivl.

• det er ulovligt at benytte ledningen uden tilladelse.

• du ikke må begynde anlægsarbejdet, før du har fået en tilladelse, og klagefristens lovpligtige 4 uger er udløbet.

Projekterne kan være etablering af vådområder, fjernelse af spærringer i vandløb, restaurering af vandløb og frilægning af rørlagte vandløb.

Vores projekter udspringer af statens vandområdeplaner.

Læs om vandområdeplanerne på mst.dk.

EU-støtte til vores projekter

Projekter under landdistriktsprogrammet støttes af Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Projekter under fiskeriudviklingsprogrammet støttes fra Den Europæiske Union, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Projekter som er på vej eller i gang

• Etablering af faunapassage ved Hansted Mølle. Formålet er at etablere fri passage for fisk i Lille Hansted Å, hvor den passerer Hansted Mølle.
• Etablering af faunapassage ved Thingstedholm Mølle. Formålet er at skabe fri passage ved spærringen ved Thingstedholm Mølle. Lave et nyt vandløb udenom den eksisterende mølledam, samt aflede noget af vandet til den kommende Gedved Sø.
• Forundersøgelse af mulighederne for at etablere faunapassage forbi Vestbirk Kraftværk. Udarbejde 3 løsningsforslag for etablere passage forbi opstemningen. Samt afholde 2 borgermøder om projektet.
• Etablere vådområde ved Sverigsvej. Etablere et vådområde, som lever op til de krav, som er stillet i de forskellige bekendtgørelser.
• Forundersøgelse af muligheden for at lave et kvælstofprojekt ved Julianelyst. Formål er at lave et projekt, der fjerner kvælstof, således at det fastsatte mål for Horsens Fjord opnås. Under hensyntagen til de eksisterende forhold i projektområdet.
• Forundersøgelse af muligheden for at lave et kvælstofprojekt ved Dallerup Sø. Formålet er at lave et projekt, der fjerner kvælstof, så det fastsatte mål for Horsens Fjord opnås. Under hensyntagen til de eksisterende forhold i projektområdet.
• Forundersøgelse af muligheden for at lave et kvælstofprojekt ved Søvind Bæk. Formålet er at lave et projekt, der fjerner kvælstof, så det fastsatte mål for Horsens Fjord opnås. Under hensyntagen til de eksisterende forhold i projektområdet.
• Forundersøgelse af muligheden for at lave et fosforprojekt ved Bolund. Formålet er at lave et projekt, der fjerner fosfor, så det fastsatte mål for Randers Fjord opnås. Under hensyntagen til de eksisterende forhold i projektområdet.
• Etablere bedre passagemulighed ved Kloster Mølle i Gudenåen. Formålet er at forbedre passagemuligheden for vandrefisk og smådyr ved Kloster Mølle i Gudenåen samt at lave et projekt, der er i harmoni med Fredningen og Natura 2000 i området.

Projekter som er gennemført og afsluttet 2014-2017

• Forundersøgelse og etablering af vådområde Bygholm Enge. Formålet var at etablere et vådområde til fjernelse af kvælstof i Hansted å og Horsens Fjord. Der blev etableret 33 hektar vådområde.
• Forundersøgelse af vådområde Horsens og Hansted Enge og realisering af vådområde Horsens og Hansted Enge. Formålet var at etablere et vådområde til fjernelse af kvælstof i Hansted å og Horsens Fjord. Der blev etableret 42 hektar vådområde.
• Forundersøgelse af faunapassage Mattrup Gods. Formålet var at beskrive et projekt til etablering af fri passage for fisk i Mattrup å.
• Etablering af faunapassage Mattrup Gods. Formålet var at skabe fri passage for fisk i Mattrup å. Ved at lede Mattrup å, uden om Møllesøen ved Mattrup gods, blev der skabt fri passage for fisk i vandløbet.
• Forundersøgelse af faunapassage "Den genfundne bro". Formålet var at beskrive et projekt til at skabe fri passage for fisk ved naturstien ved Gammelstrup. Ved at fjerne dæmningen hen over Gudenåen, blev der skabt fri passage for fisk i Gudenåen mellem og Vestbirk Kraftværk.
• Etablering af faunapassage "Den genfundne bro". Formålet var at skabe fri passage for fisk ved naturstien ved Gammelstrup. Ved at fjerne dæmningen hen over Gudenåen, blev der skabt fri passage for fisk i Gudenåen mellem og Vestbirk Kraftværk.
• Forundersøgelse af Engstemmeværket i Tolstrup Enge. Formålet er at beskrive et projekt til etablering af fri passage for fisk i Lille Hansted å ved Tolstrup Enge.
• Etablering af passage ved engstemmeværket i Tolstrup Enge. Formålet var at skabe fri passage for fisk i Lille Hansted å ved Tolstrup Enge. Dette er nu gennemført ved at føre bækken udenom engstemmeværket.
• Forundersøgelse af Bagkjær Mølle. Formålet er at beskrive et projekt til etablering af fri passage for fisk i Lille Hansted å ved Bagkjær Mølle.
• Etablering af passage ved Bagkjær Mølle. Formålet var at skabe fri passage for fisk i Lille Hansted å ved Bagkjær Mølle. Dette er nu gennemført ved at hæve vandløbsbunden neden for spærringen og justering af vandløbsprofilet.
• Etablering af faunapassage i Hatting Bæk. Formålet var at etablere fri passage for fisk i Hatting Bæk, hvor den passerer Hattinggård. Det blev udført ved at hæve vandløbsbunden.
• Forundersøgelse af faunapassage i Hatting Bæk. Formålet var at beskrive et projekt til etablering af fri passage for fisk i Hatting Bæk ved Hattinggård.
• Forundersøgelse af Rodvigsballegrøften. Formålet var at beskrive et projekt til restaurering af Rodvigsballegrøften.
• Forundersøgelse af Søvind Bæk. Formålet var at beskrive et projekt til restaurering af Søvind Bæk.
• Forundersøgelse af Klosterkæret. Formålet var at beskrive et projekt til etablering af fri passage for fisk forbi Klostermølle ved Mossø. Oprindelig løb Gudenåen gennem Klosterkæret ud i Mossø, men siden middelalderen er hovedparten af vandet ledt via klosterkanalen ned til møllebygningerne, hvor vandkraften blev udnyttet. Fisketrappen fra 1992 virker ikke tilfredsstillende, og der skal findes en løsning, der forbedrer Gudenåens kontinuitet. Projektet skal tage højde for store naturinteresser, bevaringsværdig kulturhistorie og lodsejerkrav. Det undersøges hvor meget vand, der kan løbe gennem kæret uden af skade den værdifulde natur og forringe mulighederne for græsning. Resten af vandføringen skal føres udenom møllebygning og fisketrappe uden spærringer.
• Forundersøgelse af spærring ved hovedvejen i Søvind Bæk. Formålet var at beskrive et projekt til etablering af fri passage for fisk i Søvind Bæk, hvor den passerer hovedvejen.
• Etablering af faunapassage ved hovedvejen i Søvind Bæk. Formål er at skabe fri passage ved spærringen ved hovedvejen. Bunden er hævet nedenfor styrtet og vandløbet er snoet.
• Forundersøgelse af spærring ved kirken i Søvind Bæk. Formålet er at beskrive et projekt til etablering af fri passage for fisk i Søvind Bæk, hvor den passerer Kirkebjergvej.
• Etablering af faunapassage ved kirken i Søvind Bæk. Formål er at skabe fri passage ved spærringen ved kirken. Vandløbet er flyttet og faldet er udlignet nedenfor opstemningen. Stenkisten er bevaret.
• Forundersøgelse af spærring ved Thingstedholm Mølle. Formålet er at beskrive et projekt til etablering af fri passage for fisk i Elling Bæk ved Thingstedholm Mølle.
• Forundersøgelse af Lundum Skov Bæk. Formålet er at beskrive et projekt til restaurering af Lundum Skov Bæk.
• Forundersøgelse af tilløb til Salten Langsø. Formålet er at beskrive et projekt til restaurering af to tilløb til Salten Langsø.
• Forundersøgelse af spærring i Haldrup Bæk ved Blirup Mølle. Formålet er at beskrive et projekt til etablering af fri passage for fisk i Haldrup Bæk ved Blirup Mølle.
• Etablering af faunapassage i Haldrup Bæk ved Blirup Mølle. Formål er at skabe fri passage ved spærringen ved Blirup Mølle. Faldet ved opstemningen er udlignet over en strækning på 40 meter på begge sider af opstemningen.
• Forundersøgelse af spærring i Haldrup Bæk syd for Serridslevgård. Formålet er at beskrive et projekt til etablering af fri passage for fisk i Haldrup Bæk syd for Serridslevgård.
• Etablering af faunapassage i Haldrup Bæk syd for Serridslevgård. Formål er at skabe fri passage ved spærringen syd for Serridslevgård. Der er lavet et nyt vandløb udenom søen. Faldet ved det tidligere udløb fra søen er udlignet over en 60 meter lang strækning.
• Forundersøgelse af muligheden for at lave et kvælstofprojekt ved Sverigesvej. Formål er at lave et projekt, der fjerne kvælstof, således at det fastsatte mål for Horsens Fjord opnås. Under hensyntagen til de eksisterende forhold i projektområdet.

Vores aktuelle projekt i Gudenåen ved Vestbirksøerne skal sikre fri passage i åen, så dyre- og plantelivet uhindret kan bevæge sig op og ned i åen fra Bredvad Sø (ved Vestbirk Camping) til udløbet ved Vestbirk Vandkraftværk.

Projektet er en bunden opgave fra statens vandområdeplan, og der er en række betingelser, som vi er forpligtet til at opfylde.

For at lave en løsning, der sikrer naturen fri bevægelighed, må der for eksempel ikke være kunstige opstemninger, der danner søer og spærringer. Og der er en maksimumgrænse for hvor meget vand, der må strømme gennem søerne og mod vandkraftværket.

5 betingelser ligger fast

1. Horsens Kommune er projektejer og skal skabe kontinuitet (fri passage) i Gudenåen ved Vestbirk Camping
2. Der må ikke forekomme en kunstig opstuvning af vand (Sø) i Gudenåen
3. Der må maksimalt løbe 970 l/s udenom den frie passage (½ medianminimum)
4. Faldet skal være under 10‰ i den frie passage
5. Kanosejlads skal stadig være mulig gennem Naldal og Vestbirksøerne.

Læs den samlede beskrivelse af de 5 betingelser (pdf).

Vi har flere forskellige muligheder for løsninger i spil. Som udgangspunkt har vi beskrevet tre forskellige løsningsmuligheder, som lever op til de betingelser, vi er forpligtet til at overholde.

Løsningsforslagene har vi præsenteret som oplæg på en workshop i maj 2017, hvor interesserede borgere fik lejlighed til at komme med input, ideer og forslag til, hvordan vi kan løse opgaven bedst muligt.

Løsningsmulighederne vil tegne sig efterhånden, som vi får vurderet de input, vi fik på workshoppen. Måske vil den endelige løsning blive en helt fjerde.

De 3 løsningsmuligheder

De angivne pile skal kun hjælpe til forståelsen. De er ikke konkrete forslag.

Løsning 1: Bevar Bredvad Sø og lav langt omløbsstryg

Løsning 1 lægger op til at bevare så meget af det nuværende som muligt. Da der ikke må være en kunstig stuvezone på strækningen, må der nødvendigvis findes en løsning, der leder maksimalt 970 l/s gennem Bredvad Sø og resten i et langt omløbsstryg uden om Bredvad Sø.

Løsning 2: Opgiv Bredvad Sø, lav sejlrende til Naldal Sø og lad resten løbe i Gudenåens oprindelige løb

Løsning 2 tager udgangspunkt i forholdene før 1924. Gudenåen får lov til at gnave sig ned til sin oprindelige bund, der stadig ligger under slammet i Bredvad Sø. Der etableres en sejlrende til kanoerne gennem det fritgivne areal, der samtidig leder de 970 l/s til de andre søer, som bevares.

Løsning 3: Bevar resten af Bredvad Sø og lav omløb fra det dannede åløb

Løsning  3 tager udgangspunkt i den del af Bredvad Sø, hvor Gudenåen har dannet et åløb på grund af sandaflejringer. Fra ca. midt i søen kunne man måske lave et omløb, der rammer et stykke neden for dæmningen for ikke at overskride kravet om maksimalt 10‰ fald. De 970 l/s fortsætter gennem de andre søer som i dag.

I maj 2017 holdt vi en workshop, hvor alle interesserede borgere fik lejlighed til at komme med input, ideer og forslag til, hvordan vi kan løse opgaven bedst muligt.

Se de input, vi fik på workshoppen (pdf).

16. januar 2018

Vi er nødt til at udskyde det borgermøde, som vi oprindeligt havde planlagt at holde i februar for at præsentere vores forundersøgelse.

Der er muligvis lovændringer på vej, som kan ændre på betingelserne for vores projekt.

Et væsentligt element i løsningen er, hvor meget vand der skal løbe uden om hovedløbet og ned til vandkraftværket. De gældende regler siger, at det maksimalt må være 970 l/s. Den mængde har vi taget udgangspunkt i, når vi har vurderet de forskellige løsningsmuligheder.

Nu er der muligvis lovændringer på vej. Miljøstyrelsen har foreslået en ændring, så der bliver mulighed for i særlige tilfælde at lede mere vand uden om hovedløbet. Hvis loven bliver ændret, vil vi bede Miljøstyrelsen vurdere, om forholdene ved Vestbirk giver mulighed for at fravige kravet om maksimalt 970 l/s til kraftværket.

Indtil Miljøstyrelsen har svaret, kan vi ikke gøre arbejdet færdigt.