Grundvand og drikkevand

Læs om kontrol af drikkevand på Miljøstyrelsens hjemmeside

Hvis du har din egen brønd eller boring

Hvis du har egen brønd eller boring, som kun forsyner din egen ejendom (enkeltindvinding), har du selv ansvaret for at få kontrolleret dit drikkevand.

Vi anbefaler, at du kontrollerer dit drikkevand ved en såkaldt forenklet kontrol hvert 5. år.

Kontakt et akkrediteret laboratorium, der udfører drikkevandsanalyser.

Hvis du ejer et anlæg, der forsyner 2-9 ejendomme

Hvis du ejer et anlæg, der forsyner 2-9 ejendomme (ikke-alment vandforsyningsanlæg), skal du kontrollere kvaliteten af drikkevandet ved en såkaldt forenklet kontrol hvert 3. år.

Kontakt et akkrediteret laboratorium, der udfører drikkevandsanalyser.

Hvis du får vand fra et vandværk

Hvis du får vand fra et vandværk og vil vide noget om din vandkvalitet eller priser, kan du kontakte dit vandværk.

Se hvilket vandværk du får vand fra ved at søge din adresse frem på vores digitale kort via webkort.horsens.dk.

Hvis din egen vandforsyning har en dårlig vandkvalitet, kan det typisk skyldes for meget nitrat eller for mange bakterier i vandet.

Når du har problemer med bakterier, bør du koge vandet.

Følg denne vejledning i hvornår og hvordan du bør koge dit vand (pdf)

Har du for meget nitrat i dit eget drikkevand, må det ikke drikkes af spædbørn, gravide og ammende eller bruges i modermælkserstatninger, grød eller vælling til spædbørn - heller ikke selvom det er kogt først.

Boringer skal overholde gældende krav til indretning, så der ikke kan ske forurening af grundvandet via boringerne.

Se eksempler på, hvordan din boring skal være indrettet (pdf)

Se boringsbekendtgørelsen på retsinformation.dk

Hvad skal du gøre, hvis din boring skal ændres eller repareres?

• Du må gerne selv udbedre mindre fejl.
• Du skal have en autoriseret brøndborer med A-bevis (lovkrav) til at foretage større ændringer i indretningen.
• Du skal altid give besked til os, før du ændrer på en boring eller dens installationer, da det kan være du skal have en tilladelse.

Se boringsbekendtgørelsen på retsinformation.dk.

Har du problemer med vandkvaliteten i din drikkevandsbrønd?

Du må ikke etablere en ny brønd. Vi giver ikke længere tilladelse til at udføre nye brønde.

Du må gerne forsøge at forbedre indretningen i din gamle brønd. Vi anbefaler altid, at du tager kontakt til en brøndborer for at få professionel rådgivning.

Dansk Ingeniørforenings norm for mindre ikke-almene vandforsyningsanlæg (DDS 441) er en god rettesnor for, hvordan din brønd skal være udformet.

Vi skal beskytte vores grundvand bedst muligt - og en gammel brønd eller boring kan være kilde til forurening af grundvandet.

Hvis du har en gammel boring eller brønd, som ikke længere er i brug, skal du

• få en brøndborer med A-bevis til hurtigst muligt at sløjfe din boring/brønd
• anmelde sløjfning af boring/brønd til kommunen via Byg og Miljø.

Anmeld sløjfning af brønd/boring på bygogmiljø.dk

Du skal bruge ansøgningstypen "Sløjfning af brønd/boring".

Find et brøndborefirma med A-bevis på geus.dk

Vi meddeler tilladelserne i overensstemmelse med retningslinjerne i vores vandforsyningsplan.

Se vandforsyningsplanen (pdf).

Du skal altid søge tilladelse hos os, hvis du vil

• etablere en ny boring
• indvinde grundvand fra en ny boring
• ændre en eksisterende boring (fx bore dybere)
• ændre en eksisterende indvindingstilladelse (fx indvinde mere vand)
• forny en tilladelse (når din gamle tilladelse er ved at udløbe – gerne 6 måneder før).

Vi giver tilladelsen, når vi har ført tilsyn med, at boring eller anlæg overholder lovens krav.

Vi kan give tilladelse til indvinding af grundvand til

• vandværker – almene og ikke-almene
• markvanding
• grusvask
• grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejde
• grundvandskøling
• privat vandforsyning (fx til en ejendom med et husdyrbrug) med mindre ejendommen ligger inden for et vandværks naturlige forsyningsområde
• andet erhverv (fx til et erhverv med procesvand).

Du skal både have en tilladelse til at udføre en boring og en tilladelse til at indvinde grundvand fra boringen

Vi kan ikke give de to tilladelser samtidig. Vi laver tilladelsen til at indvinde grundvand ud fra oplysninger fra borearbejdet og prøvepumpningen.

Søg om vandindvindingstilladelse eller boretilladelse på bygogmiljø.dk

Hvis din boring pludselig bryder sammen, må du lave en ny boring, der erstatter den sammenbrudte (en såkaldt erstatningsboring).

Du skal altid kontakte os, før du laver en erstatningsboring.

Du har ret til at lave en erstatningsboring inden for 5 meter fra den sammenbrudte boring

• hvis du har aftalt det med os
• hvis vandforsyningen er brudt akut sammen, og ikke fordi den langsomt mister sin ydeevne
• hvis du har god vandkvalitet (kun relevant hvis det er til drikkevandsformål)
• hvis din eksisterende boring ligger hensigtsmæssigt i forhold til omgivelserne fx vandløb og natur
• hvis en erstatningsboring vil kunne overholde de gældende afstandskrav til fx møddingsplads, olietanke og lignende (jf. Dansk Ingeniørforenings norm for mindre ikke-almene vandforsyningsanlæg, DDS 441).

Du har ikke ret til at udføre en erstatningsboring, hvis du/ejendommen allerede har modtaget et forbud fra os efter vandforsyningslovens § 21 stk. 3.

Vandforsyningsplan 2016-2024 beskriver

• hvor drikkevandet indvindes i kommunen
• hvilke vandforsyninger, der leverer vandet
• hvordan vi fortsat sikrer god og stabil drikkevandsforsyning i kommunen.

Vi har 43 almene vandværksanlæg, der forsyner borgere i byerne og de mindre bysamfund i kommunen.

Se vandforsyningsplanen (pdf)

Du bor og lever oven på dit drikkevand. Pas derfor på dig selv og dit drikkevand ved at droppe sprøjtemidler i din have.

Vi bruger vores rene grundvand som drikkevand - og vandkvaliteten er så god, at vandværkerne stort set blot filtrerer og ilter grundvandet, inden de sender det ud til dine vandhaner.

Vi ved, at rester af sprøjtemidler kan sive ned til grundvandet - især hvis du sprøjter på sten og fliser, kommer til at overdosere eller ved et uheld får spildt noget på jorden. Den risiko undgår vi helt, hvis vi ikke sprøjter.

Vi skal sammen beskytte vores grundvand, så også de næste mange generationer vil have let adgang til frisk og dejligt drikkevand.

Én dråbe sprøjtegift kan gøre kæmpe skade

Bare så du ved det, kan cirka én dråbe aktivt sprøjtegift i grundvandet gøre 10 millioner liter drikkevand ubrugeligt. Det svarer til omkring 100 familiers totale vandforbrug i et helt år.

En af de helt store trusler mod grundvandet er rester af de sprøjtemidler, der bruges i private haver.

Pas på dig selv og dit drikkevand ved at droppe sprøjtemidler i din have.

Følg vores 5 nemme råd til en sprøjtefri have

1. Brug kogende vand direkte på ukrudtsplanten. Det svarer til at bruge en gasbrænder, hvor planten fordamper sig ihjel.
2. Fjern ukrudt efter regnvejr, når rødderne er løse.
3. Fej dine fliser med en stiv kost. Det ødelægger de små ukrudtsplanter.
4. Læg flis eller lignende for at undgå bar jord - så har ukrudtet sværere ved at vokse.
5. Gød græsplanen om foråret og slå græsset mindst én gang om ugen, så holder du mosset væk.

Se flere gode råd på Danske Vandværkers hjemmeside danskevv.dk.

Hent vores flyer med de 5 nemme råd til en sprøjtefri have (pdf).

Dit drikkevand ligger lige under dine fødder. Kvaliteten af grundvandet hænger nøje sammen med det, vi foretager os på jordoverfladen.

Vores drikkevand er baseret på grundvand, som er skabt af det vand, der falder ned fra oven

Rent og velsmagende drikkevand fra hanen er et særligt gode, vi har i Danmark. 2.500 små og store vandværker leverer drikkevand til os fra boringer, der henter rent grundvand op af jorden.

I kommunen har vi 42 vandværker, som forsyner de fleste af os med rent drikkevand. Resten får drikkevand fra egen boring; det svarer til ca. 600 ejendomme.

Dit drikkevand ligger lige under dine fødder.
Derfor bruger vi ikke sprøjtemidler på kommunale arealer.
Gør du derhjemme?

Østbirk Vandværk har købt jorden omkring sine boringer. På den måde sikrer vandværket, at der ikke bliver brugt sprøjtemidler på jorden.
Du kan også hjælpe med at passe på vores kostbare drikkevand ved at undgå sprøjtemidler i din have.

Flere steder i kommunen er der rejst ny skov for at beskytte grundvandet.
5 hektar skov i Oens og 80 hektar skov ved Rugballegård skal sikre grundvandet mod forurening.
Ved at omdanne området fra landbrugsareal til skov minimerer vi i stor grad mængden af kvælstof - kvælstof, som ellers kunne blive udvasket fra markerne og ende i vores grundvand.

Ved Rugballegård er der et stort indvindingsområde, der forsyner halvdelen af Horsens by med drikkevand.

Endelave har sit eget vandværk, som forsyner det meste af øen med drikkevand.
Hvis ikke vi sammen passer på vores drikkevand her, vil det kræve en vandledning fra fastlandet for at forsyne øen med rent drikkevand. Det vil være en meget dyr løsning.

Sammen med Region Midtjylland arbejder vi over 5 år indtil efteråret 2026 med BioScape-projektet på Endelave.

Formålet med BioScape-projektet er i samarbejde med øens lodsejere at undersøge mulighederne for at beskytte og sikre øens drikkevandsforsyning gennem en omlægning af arealdriften, så risikoen for forurening af grundvandet i fremtiden mindskes. Dette kan for eksempel ske ved, at et areal omlægges til natur eller økologisk drift, eller anden ekstensiv drift.

Projektet bygger på dialog og frivillighed i forhold til lodsejernes deltagelse og skal tilpasses de lokale forhold. Formålet er udover beskyttelse af drikkevandet også en forbedring af biodiversiteten og naturoplevelserne på Endelave.

Markeringen på kortet over Endelave viser BioScape-projektets fokusområde.

Det er inden for dette område, vi undersøger mulighederne for at omlægge arealdriften.

Medio februar 2021 er der sendt en ansøgning afsted til EU om økonomisk støtte til projektet i regi af EU LIFE Biodiversity.
I juni måned 2021 kom der positivt tilsagn fra EU om, at projektet er godkendt. Der er dermed givet tilsagn om økonomisk støtte til projektet.

Projektet BioScape består af tre projektområder, som er beliggende i tre forskellige kommuner. Foruden projektet på Endelave er der et projektområde ved Byn Sø i Lemvig Kommune og Åstrup Kær i Hedensted Kommune. Foruden de omtalte kommuner udgør partnerne Region Midt, SEGES, Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus Universitet, Samn Forsyning og European Landowners Organisation (ELO).

Projektet opstartes med dataindsamling i forhold til de ting, hvor datagrundlaget endnu er mangelfuld. Meningen er at danne sig et detaljeret overblik over baseline-situation for samtlige elementer, som projektet forventes at kunne påvirke.

Datagrundlaget skal også bruges til at danne grundlag for overvejelser om, hvilke indsatser der kan give forbedringer.
De mulige indsatser bliver drøftet med lodsejerne med henblik på at finde den rette løsning - både for områdets beskyttelse og for lodsejernes bedriftsinteresse. Værktøjerne fra ”multifunktionel jordfordeling” bliver inddraget i denne proces.

De aftalte ændringer bliver iværksat løbende snarest det kan lade sig at gøre, efter at der er enighed om løsningerne for de enkelte delområder.

Projektområderne moniteres under projektperioden for at dokumentere tilstanden. Moniteringen fortsætter i en årrække efter projektets afslutning for at følge udviklingen.

Læs mere om BioScape på life-bioscape.eu.

Du er også velkommen til at kontakte vores tovholder for projektet i Horsens Kommune biolog Frida Franko-Dossar, Natur og Miljø på ffd@horsens.dk eller telefon 76 29 29 29.