Gå til hovedindhold
Sundhedsfremme
Økonomi og støtte

Selvhjælpsgrupper

Du kan få støtte ved at mødes i en gruppe og dele erfaringer og tanker om et fælles problem.

Indhold

    En selvhjælpsgruppe er til dig, der ønsker at møde andre, som er i samme livssituation som dig selv.

    I en selvhjælpsgruppe vil du opleve, at du ikke er alene, og at der er andre, der forstår dig og din situation. Du får mulighed for at lytte og lære af andres erfaringer.

    Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvhjælp ikke er terapi eller behandling. Det er hjælp til selvhjælp i et godt og trygt fællesskab.

    I Sund By har vi mange forskellige selvhjælps- og netværksgrupper for børn, unge, voksne, seniorer og pårørende. Grupperne etableres på baggrund af temaer. Temaerne kunne fx omhandle at være forældre til et barn med udfordringer, livet som pårørende, at leve med en diagnose, at have senfølger eller at være i sorg. Deltagerne i gruppen er fælles om temaet. 

    Læs mere om selvhjælps- og netværksgrupper på horsenssundby.dk og find konkrete grupper på Fællesskabsportalen.

    Bliv frivillig i Selvhjælp - Horsens Sund By

    Frivillig som igangsætter
    Selvhjælp har frivillige tilknyttet som igangsættere for nye selvhjælpsgrupper. Som ny frivillig bliver du sat sammen med en mere erfaren igangsætter. Vi tilbyder alle igangsættere relevante kurser og supervision. 

    Hvor meget tid skal jeg regne med at bruge?
    Ca. 4-8 timer om måneden til det frivillige arbejde. 

    Mere information
    Kontakt selvhjælpskoordinatoren i Sund By på telefon 76 29 36 75 eller send sikker mail (kræver NemID).