Gå til hovedindhold

Lettilgængeligt tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel

Til børn og unge mellem 5 og 17 år med let psykisk mistrivsel

Barn sidder i tunnel

Indhold

    Hvad er det lettilgængelige tilbud?

    Horsens Kommunes lettilgængelige tilbud skal sikre, at børn, unge og deres familier hurtigere får den rette hjælp eller behandling. Tilbuddet er gratis, og du kan henvende dig uden en henvisning.

    Det lettilgængelige tilbud henvender sig til familier med børn og unge, der er 5-17 år og oplever let psykisk mistrivsel. 

    Det kan for eksempel være: 

    • Når uopmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring
    • når tanker om krop og mad fylder for meget
    • når bekymring eller tristhed fylder for meget
    • når svære følelser fører til selvskade

    I vores tilbud har vi pt. forældreforløb til de mindre børn og til de større børn har vi individuelle forløb.

    Se også de mange tilbud i Sund By i Horsens Kommune hvor der både er onlineforløb, gruppefællesskaber for børn og unge samt muligheder for samtaler og andre forløb: faellesskab.horsens.dk

    Såfremt det handler om krop/mad henviser vi til vores samarbejdspartner Indsatsteam for Spiseforstyrrelse i Horsens Kommune, hvor det er muligt at få en samtale inden for 14 dage.
    Kontakt da diætist Gitte Wenneberg på telefon 23 48 71 94.

    Se mere i denne folder: Indsatsteamet for spiseforstyrrelser (pdf)

    Da der er tale om et lettilgængeligt tilbud, er tilbuddet ikke målrettet børn og unge, som har aktive udredningsforløb eller behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien.

    Du kan ringe til os mandag til torsdag fra kl. 8.30 til 15.00 på telefon 24 89 30 48

    Du kan også skrive til os digitalt (kræver MitID). Når du skriver til os, så ringer vi til dig. 

    Den første samtale er en forsamtale. Den kan foregå enten på telefon eller på et møde, og vi vil i løbet af forsamtalen afklare, om dit barn er i målgruppen for tilbuddet.

    Hvis vi vurderer, at dit barn ikke er i målgruppen, guider vi dig videre til anden hjælp. 

    iKomet

    iKomet er et evidensbaseret online forældretræningsprogram til forældre til børn med udadreagerende adfærd og/eller børn med ADHD i alderen 5-11 år.

    iKomet udbydes hele året.

    Forældrepiloterne

    Forældrepiloterne er et gruppeforløb á 4 sessioner til forældre med børn på 5-10 år, der har udfordringer med uro, opmærksomhed eller impulsivitet. Formålet med forløbet er at give forældrene viden, vejledning og redskaber, der kan skabe bedre rammer for barnets udvikling​ og familiens trivsel.

    Invest in Play

    I Lettilgængeligt tilbud i Horsens Kommune udbyder vi et invest in Play (iiP) forløb til forældrepar som oplever adfærd hos deres børn som er vanskelig at takle. I forløbet er der plads til 8 forældrepar, som har børn i alderen 5 til 12 år.  

    Formålet med forløbet er, at forældre og børn udvikler et positivt samvær, som hjælper på barnets negative adfærd og øger barnets kompetencer og trivsel. Forløbet er for forældrepar og uden deltagelse af børn.  

    De udfordringer som I oplever, kan være: 

    • Urolig adfærd/kropslig overaktivitet 
    • Nedsat koncentrationsevne 
    • Nedsat evne til at hæmme impulser 
    • Udadreagerende reaktioner (fx slår og sparker) 
    • Kravundgående eller -afvisende reaktioner 
    • Raserianfald og/eller påvirkede sociale kompetencer.  

    Vi forventer, at I øver og afprøver forløbets metoder mellem sessionerne.

    Få styr på angsten

    Få styr på angsten er et 10-ugers manualbaseret selvhjælpsprogram til forældre til børn i aldersgruppen 7-12 år, som udviser bekymringer eller undgåelses-adfærd. Det kan f.eks. være svært at sove på eget værelse, være væk fra mor og far, tage bussen eller få ondt i maven af bekymringer. Ofte stiller børn med bekymringer mange opklarende spørgsmål om alt muligt og forældre hjælper ofte med at dæmpe og støtte barnets ønsker om sikkerhed.

    Formålet med forløbet er at hjælpe jer forældre med at blive i stand til at hjælpe jeres barns af med sine bekymringer og øge jeres barns trivsel og udviklingsmuligheder.

    Hvad forventer vi af jeres deltagelse i programmet

    Vi forventer, at

    • at begge forældre deltager i sessionerne. Man skal kunne tage fri fra arbejde, da fremmøde sessionerne ligger indenfor almindelig arbejdstid – der vil være 2 fremmøde gange for forældre – resten gør man derhjemme. 
    • at man gør sit bedste i at lære forløbets metoder.
    • at begge forældre forpligter sig til at engagere sig i forløbets hjemmeaktiviteter.

    Forløbet er uden børn.    

    Når svære tanker fører til selvskade

    • hvor der er aktuelle tanker om selvskade eller direkte (ikke suicidal) selvskade indenfor de sidste 3 mdr.
    • har erfaring med selvskade, og er plaget af tanker om selvskade, uden at det er så alvorligt, at de skal behandles i psykiatrisk regi.

    Man tilbydes som udgangspunkt op til 8 samtaler i alt udover screeningssamtalen hvor ung og forælder taler med en behandler sammen og hver for sig.

    Se også andre tilbud for unge og pårørende via Foreningen for spiseforstyrrelse og selvskade:
    https://spiseforstyrrelse.dk/tilbud-behandling

    Når bekymring eller tristhed fylder for meget

    • Tegn på mild eller moderat angst og/eller mild depression
    • Plaget af tristhed eller bekymring i en grad, der påvirker funktionsniveauet.
    • Symptomer på generaliseret angst, separationsangst, specifik fobi, social fobi i mild til moderat grad.
    • Unge med psykiatriske diagnoser kan indgå, når de er velbehandlede.
    • IKKE: ocd, panikangst, PTSD, agorafobi.

    Man tilbydes som udgangspunkt op til 6-8 samtaler i alt udover screeningssamtalen hvor ung og forælder taler med en behandler sammen og hver for sig.

    Hvis vi vurderer, at dit barn er i målgruppen for tilbuddet, skal du og dit barn deltage i en screeningssamtale. Formålet med screeningssamtalen er at forstå dit barns situation og behov mere nuanceret samt afklare, hvilken indsats dit barn vil have gavn af. Vi er særligt undersøgende ift. følelsesmæssige udfordringer, adfærds- og opmærksomhedsvanskeligheder og bekymringer i forhold til det sociale.

    På baggrund af screeningssamtalen vurderer vi, hvilken indsats dit barn skal tilbydes. Indsatsen opstartes løbende på hold eller individuelt. 

    Læs mere om