Skovrejsning
Vil du plante en skov på mere end 0,5 hektar? Det skal du anmelde 4 uger før, du går i gang.
Anmeld at du vil plante en skov
Send din anmeldelse til naturogmiljoe@horsens.dk senest 4 uger før du går i gang.
Søg miljøvurdering af dit projekt (VVM-ansøgning)
Send din ansøgning om VVM-afgørelsen sammen med din anmeldelse til naturogmiljoe@horsens.dk.
Hvad skal du gøre, hvis du vil plante en skov?
Anmeld din etablering af skov og søg miljøvurdering af dit projekt senest 4 uger før, du går i gang.
Det gælder, hvis du vil plante træer:
- der kan blive mere end 5 meter høje
- på et areal bredere end 20 meter, så det i sig selv eller sammen med andre beplantninger bliver til mere end 0,5 hektar ny skov.
Du må ikke begynde at plante, før du har fået en tilbagemelding fra os. Det får du inden for 4 uger.