I mange år har vi talt om muligheden for at føre åen tilbage til byen - fra inderhavnen via Åboulevarden og videre derfra.
For at blive klogere på hvordan det kan ske, udskrev vi i februar 2020 en konkurrence. Her gav tre faglige teams af blandt andet arkitekter og ingeniører hvert deres bud på, hvordan en udviklingsplan for Åkvarteret kan se ud.
I februar 2021 er Team Vandkunsten blevet udpeget som vindere af konkurrencen. Nu har vi sammen med dem gjort den endelige udviklingsplan færdig.
En udviklingsplan angiver en retning for, hvordan området på sigt kan udvikles
Med en udviklingsplan er der ikke truffet beslutning om, hvad der i detaljen skal ske med området.
Udviklingsplanen giver svaret på, hvor man kan nå hen med et område, og hvilke muligheder og udfordringer der er.
Oftest stillede spørgsmål og svar
Hvornår går man i gang med at grave åen ud?
Nu ligger udviklingsplanen for Åkvarteret færdig.
Udviklingsplanen giver svaret på, hvor man kan nå hen med et område, og hvilke muligheder og udfordringer der er.
Med en udviklingsplan er der ikke truffet beslutning om, hvad der i detaljen skal ske med området, men hvordan vi griber de store temaer an:
- Hvordan byudvikler og fortætter vi Åkvarteret på den bedste måde?
- Hvordan håndtere vi bedst skybrug og stormflod i området?
- Hvordan får vi styr på trafikken, så vi både kan køre gennem området og samtidig skabe en fredelig midtby, hvor det er rart og trygt at færdes til fods og på cykel?
Den eventuelle realisering af udviklingsplanen vil komme til at foregå i etaper over flere år og vil i stor grad afhænge af, at private investorer byder ind og vil være med.
Hvornår er man færdig med at udvikle Åkvarteret?
En udviklingsplan har ofte et langt sigte. Man kan sige, at det er en langsigtet plan, som beskriver de overordnede linjer i området. En udviklingsplan rummer både en fysisk plan, en strategisk og en økonomisk dimension, ligesom den indeholder en plan for en etapevis realisering af byudviklingen.
Tempoet afhænger af en blanding af, hvornår Horsens Kommune er klar til at investere, og af hvornår private er klar til at realisere og medinvestere i andre dele af planen.
Hvad koster det og hvem skal betale?
Vi ved endnu ikke, hvad det samlet set kommer til at koste. Det, vi er optaget af lige nu, er at få brudt planen op i nogle overskuelige etaper – både strategisk, økonomisk og ift. den bymæssige kvalitet. Deri ligger et stort arbejde.
Når området på sigt skal realiseres, vil det blive med en blanding af offentlige og private investeringer.
Hvad sker der med Løvbjerg?
Lige fra begyndelsen har vi haft en tæt dialog med Løvbjerg Supermarked. Da vi udbød konkurrencen, var Løvbjerg Supermarked helt med på, at vi tog deres område med og lod de tre hold tegne på mulighederne.
Lige nu kigger vi i fællesskab på to scenarier – ét hvor der findes en ny central placering i midtbyen til Løvbjerg-butikken, og ét hvor butikken bliver moderniseret på den nuværende beliggenhed. Det sidste scenarie vil kræve en omlægning af parkerings- og tilkørselsforholdene. Derfor skal vi nu, som en del af det videre arbejde, undersøge hvilke muligheder der er.
Hvad kommer der til at ske med Rådhusgrunden?
Det, vi med sikkerhed ved, er, at borgerservice bliver på Rådhusgrunden, og at biblioteket, som i dag ligger i Tobaksgården, flytter derned.
Hvad der skal ske med bygningerne er endnu uvist.
I den kommende tid vil vi være i dialog med de kommende ejere omkring udviklingen af rådhusgrunden i forhold til de ideer og tanker, der ligger i udviklingsplanen.
Hvad sker der med de nuværende bygninger i området?
Byudviklingen skal tage hensyn til eksisterende byggeri.
Eksempelvis ligger der langs Åboulevarden en lang række fine bygninger – de skal selvfølgelig blive.
Udviklingsplanen peger på, hvor og hvordan Åkvarteret skal fortættes med ny bebyggelse, og hvor de nye blå og grønne områder skal være.
Hvordan løses de trafikale udfordringer?
Konkurrencen om Åkvarteret tager afsæt i Trafikplan 2030, hvor der blandt andet står:
"Det skal være attraktivt for den gennemkørende trafik at køre uden om midtbyen. Dette sker ved at etablere en ringvejsforbindelse, hvor fremkommeligheden er i højsæde. Det betyder, at der i de næste år vil ske en ændring af vejstrukturen. Nogle veje vil blive opprioriteret, nogle bliver lukket og nye vil komme til. Der skal skabes bedre forhold på de overordnede veje, hvor trafikafviklingen i større kryds samt gennemførelse af en række vejlukninger ud til disse veje er tiltag, der vil forbedre afviklingen for trafikanterne.
Adgangen til parkeringspladser i midtbyen skal være god og direkte. Større parkeringspladser med intelligent parkeringsvejvisning og attraktiv placering anlægges ved ankomst til midtbyen, så den parkeringssøgende trafik minimeres. Bilerne skal altså samles i kanten af midtbyen, hvor der skabes gode parkeringsmuligheder til fordel for de lette trafikanter i byens kerne. Klimasikring tænkes ind i fremtidige vejprojekter for på den måde at geare byen til skybrud og forhøjet vandstand".
Download og læs Trafikplan 2030 (pdf)
Hvordan undgår man, at åen kommer til at lugte?
Vi har stort fokus på netop vandkvaliteten – både hvordan det lugter og hvordan det ser ud.
Her er der heldigvis masser af erfaringer fra andre byer, hvor man har åbnet å-løb igennem byen. De erfaringer vil vi selvfølgelig trække på.
En af de ting, vi er blevet klogere på i løbet af konkurrencen, er hvad der sker, når vi blander det ferske, næringsrige å-vand med saltvandet fra fjorden. Så opstår der brakvand, som hverken er attraktiv for dyr (fisk) eller vi mennesker. Derfor arbejder vi videre med en løsning, hvor den nye å udelukkende forsynes med saltvand fra havnen. For at lave bevægelse og udskiftning i vandet, skal der etableres et system, hvor lavenergi-pumper cirkulerer vandet. I det videre arbejde skal vi dykke meget længere ned i netop sikring af god vandkvalitet.
Hvad hvis man falder i vandet?
Det er afgørende at have fokus på sikkerheden, når man åbner et vandløb igennem en by, hvor mange mennesker skal færdes. Derfor har vi fra starten haft fokus på netop sikkerheden og det at skabe trinvis nærhed til vandet.
Når vi senere hen skal detail-tegne, hvordan det skal udformes, skal der selvfølgelig indarbejdes stiger, redningskranse og ikke mindst god belysning omkring vandet. Her er der heldigvis masser af erfaringer fra andre byer, hvor man har åbnet å-løb igennem byen. De erfaringer vil vi selvfølgelig trække på i det videre arbejde.
Det primære café og natteliv foregår i Latinerkvarteret omkring Grønnegade, hvilket giver åen i Horsens en noget anden kontekst end eksempelvis åen i Århus.
Hvor skal man parkere i fremtiden?
I arbejdet med Åkvarteret har vi taget udgangspunkt i beslutningerne om trafikken i midtbyen formuleret i vores Trafikplan 2030:
"Adgangen til parkeringspladser i midtbyen skal være god og direkte. Parkeringshuse med intelligent parkeringsvejvisning og attraktiv placering anlægges ved ankomst til midtbyen, så den parkeringssøgende trafik minimeres. Bilerne skal altså samles i kanten af midtbyen, hvor der skabes gode parkeringsmuligheder til fordel for de lette trafikanter i byens kerne".
Kan man sejle ind i området?
Udviklingsplanen viser muligheder for at gøre de nye vandflader aktive. I forslagene kan man se både kajakker, småbåde og store sejlskibe i området.
I det videre arbejde vil vi undersøge mulighederne for færdes på vandet blandt andet i kajakker og mindre robåde.
Åkvarteret - dengang, i dag og i fremtiden
Åkvarteret er afgrænset, som du kan se på de tre billeder herunder. Den hvide stiplede linje markerer området.
Billederne giver dig et indtryk af, hvordan åen oprindeligt forløb gennem byen, og hvordan vi planlægger at føre den tilbage.
Åen tilbage til byen - Team Vandkunstens illustration.
Åkvarteret som det så ud i 1902.
Åkvarteret i dag.
Åkvarteret på sigt, hvor den blå streg illustrerer åens fremtidige forløb.