Ledighedsydelse
Hvad er ledighedsydelse, og hvordan fungerer det?
Er du godkendt til et fleksjob og har meldt dig ledig, har du mulighed for at modtage ledighedsydelse.
Du kan få ledighedsydelse:
-
inden det første fleksjob
-
mellem to fleksjob
-
under sygdom og barsel
-
eventuelt under din ferie
Det er jobcentrets ydelsesafdeling, der håndterer din ledighedsydelse.
1. Udfyld henvendelsesskema digitalt
Du skal udfylde et digitalt henvendelsesskema, hvis du bliver ledig eller er flyttet til Horsens Kommune.
Hvis du er fritaget for digital post, skal du henvende dig personligt i receptionen hos Jobcenter Horsens, Chr M Østergaards Vej 4.
Vær opmærksom på, at du tidligst kan få ledighedsydelse fra den dag, du henvender dig.
2. Opret dig som bruger og registrér dit CV på jobnet
Du skal først oprette dig som bruger på jobnet. Det gør du på jobnet.dk her (kræver NemID).
Se eventuelt vejledning til, hvordan du opretter du dig som bruger på jobnet.
Du skal derefter registrere dit CV på "Min Side" på jobnet.dk senest 3 uger efter, du er blevet ledig eller godkendt til fleksjob.
Sådan laver du CV'et på jobnet.dk (vejledning).
Du kan selvfølgelig også få hjælp til jobnet i jobcentret
Førstegangssamtale
Umiddelbart efter du er visiteret til fleksjob eller er blevet ledig, bliver du indkaldt til en førstegangssamtale med en beskæftigelsesrådgiver. Formålet med samtalen er, at vi sammen planlægger den kommende tid i dit ledighedsforløb. Samtalen varer cirka 45 minutter og er obligatorisk.
FleksIntro
I forlængelse af førstegangssamtalen vil du blive henvist til forløbet ”Fleksintro”, som varer to uger med to fremmødedage pr. uge á to timer.
Forløbet indeholder forskellige workshops, hvor du blandt andet vil få redskaber til at lave det mest optimale CV, viden om jobsøgning, det aktuelle arbejdsmarked samt viden om dine rettigheder, pligter og muligheder.
Husk at lave aftale i god tid, før du afholder ferie
Hvis du skal afholde ferie, har du pligt til at aftale dette med jobcenteret SENEST 14 dage før ferien afholdes. Er der mindre end 14 dage til ferien, kan jobcenteret godkende ferien, hvis afholdelsen ikke modvirker beskæftigelsesindsatsen for dig.
Har du feriepenge fra din arbejdsgiver
Har du optjent feriegodtgørelse i et tidligere ansættelsesforhold og afholder ferie som en betingelse for at modtage feriepenge, kan du få suppleret feriepengene under din ferie med ledighedsydelse.
Dog kan feriepenge og ledighedsydelse tilsammen højst udgøre det beløb, du kunne have fået i ledighedsydelse. Har du f.eks. feriepenge til 10 dage, betyder det, at du ikke kan få ledighedsydelse for de samme 10 dage - altså 2 uger.
Derfor stopper din ledighedsydelse for de dage, hvor du modtager feriepenge, men med et supplement, vil du for hele måneden få en udbetaling, så dine feriepenge og supplement af ledighedsydelse tilsammen udgør månedssatsen for ledighedsydelse.
Har du spørgsmål til ydelsesafdelingen, kan du få mere information og/eller booke en tid til enten et fysisk møde eller en telefonsamtale ved at klikke her.
Hvis du ønsker at fysisk møde, er det nødvendigt at booke tid. Hvis telefonisk møde, vil det være dejligt, hvis du bestiller tid (så kan vi forberede os på snakken med dig), men du er også altid velkommen til at ringe uden aftale.
Telefon: 76 29 47 00
Din ledighedsydelse overføres ikke automatisk fra din tidligere kommune.
Derfor skal du udfylde dette skema i så god tid som muligt og senest den dag, du flytter.
Hvis du er fritaget for digital post, skal du henvende dig personligt i receptionen hos Jobcenter Horsens, Chr M Østergaards Vej 4.
Jobcenter Horsens
Åbningstider:
Mandag - onsdag 9:00 til 15:00
Torsdag 9:00 til 17:00
Fredag 9:00 til 13:00
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Telefon: 76 29 47 00
E-mail: jobcenter@horsens.dk Mailen må ikke indeholde personfølsomme oplysninger.
Jobcenter Horsens - Ydelsesafdelingen
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Telefon: 76 29 47 00