Til dig, der bor på en privat vej
Hvis du bor på en privat vej, har du som grundejer selv ansvar for at sørge for, at hele vejen bliver ryddet for sne. Det er derfor en god idé at lave en fælles plan for snerydning i grundejerforeningen.
Til dig, der bor på en kommunal vej
Hvis du bor på en kommunal vej, er det vores vejafdeling, der sørger for snerydningen. Det gør vi efter en prioritering, der er aftalt med politiet og fastlagt ud fra vejenes betydning for trafikken.
Så hvis du bor på en af de veje, som ikke har højeste prioritet i den kommunale snerydning - så må du og dine naboer selv i gang med sneskrabere og vejsalt eller grus, hvis skraldemanden skal have en chance for at nå frem og tømme din skraldespand.