Gå til hovedindhold
Læger
Økonomi og støtte
Ældre

Kørsel til læge

Som pensionist kan du i nogle tilfælde bestille gratis kørsel til læge og sygehus. Her kan du læse om reglerne for transport, og hvem du skal kontakte.

Indhold

    Du kan bestille kørsel til og fra

    • din egen læge
    • nærmeste speciallæge.

    Du kan ikke få kørsel til kiropraktor, tandlæge, optiker, fysioterapeut, fodterapeut m.v.

     

    Du kan kun bestille kørsel, hvis du opfylder disse 4 betingelser:

    • Du er pensionist.
    • Du er medlem af sygesikringsgruppe 1.
    • Du kan ikke tage offentlig transport af helbredsmæssige årsager.
    • Du har ikke bil, og kan ikke få nogen til at køre dig.

     

    Du skal ringe til kørselskontoret på 76 29 35 55.

    Du kan ringe mandag-torsdag kl. 8-15 og fredag kl. 8-13.

    Kørslen skal bestilles senest 2 timer før du skal være hos lægen, og gerne tidligere.

    Når du ringer og bestiller kørsel, får du med det samme oplyst tidspunktet for, hvornår du bliver hentet hjemme, og tidspunkt for hvornår du bliver afhentet ved lægen igen. Så hav et stykke papir klar til at notere på, når du ringer.

     

    Der gælder følgende service for kørslen

    • Der kan være flere passagerer med i bilen, nogle af dem skal måske sættes af før dig.
    • Der kan være flere passagerer, I samler op i bilen undervejs.
    • Der køres muligvis en omvej, inden du når frem.
    • Der kan være ventetid, fordi du ankommer før den aftalte tid hos lægen.
    • Der kan være ventetid, når du skal hentes igen fra lægen.

     

    Hvis du selv tager til lægen, kan du søge befordringsgodtgørelse.

    Læs mere om befordringsgodtgørelse

    Hvis du skal til undersøgelse eller behandling på sygehuset, skal du ringe til Region Midtjyllands kørselskontor på 70 23 62 48.

    Læs om kørsel til og fra hospitalet