Naturpark Gudenå
Et op mod 6.000 hektar stort område kan udvikles til gavn for både naturen, lokalsamfundet, de berørte lodsejere og de gæster, der årligt besøger området. Bæredygtig udvikling, benyttelse, beskyttelse og formidling er nogle af stikordene.
I december 2024 fik Naturpark Gudenå status som pilotnaturpark i Friluftsrådets mærkningsordning Danske Naturparker. Nu arbejdes der blandt andet på at udarbejde en naturparkplan og afklare den præcise afgrænsning for naturparken via dialog med lodsejerne i området. Frivillighed og bæredygtig brug af naturen vil være centrale temaer i de kommende års arbejde hen mod at blive Naturpark.
Gudenåen danner rygraden i Naturpark Gudenå, som strækker sig fra Vorbjerg Høje i syd til Gudenåens delta og udløb i Mossø i nord.
Den foreløbige afgrænsning af naturparken
Arbejdet med Naturpark Gudenå tager udgangspunkt i den foreløbige afgrænsning.
Gudenåen danner rygraden, og landsbyerne danner rammen for den foreløbige afgrænsning.

Processen lige nu
I april 2026 holder vi fire lokale møder i området med dialog og workshop om naturparken.
Se præsentationen fra møderne (pdf)
Vi lægger en opsamling fra møderne her på hjemmesiden kort tid efter sidste møde, som er den 29. april.
Den 3. juni er der Naturparkrådsmøde.
Herefter arbejdes der videre med afgrænsning, mål og udvikling af naturparken.
Se projektbeskrivelse, tidsplan og øvrigt ansøgningsmateriale til Naturpark Gudenå
Med udgangspunkt i lokalt engagement og respekt for områdets beboere, natur- og kulturværdier kan vi skabe noget helt unikt
Horsens Kommune
Lise Kjær Poulsen
Telefon: 40 13 28 80
E-mail: lkjp@horsens.dk
Foreningen Naturpark Gudenås Venner
Jan Karnøe
Telefon: 21 70 49 13
E-mail: jankarnoe@gmail.com Naturpark Gudenås Venner er sammen med Horsens Kommune om at udvikle naturparken, organisere frivillige og søge fondsmidler.