Gå til hovedindhold

Varmeplanen

CO2-neutralitet i 2030 kræver, at vi har fokus på, hvordan vi opvarmer vores boliger, institutioner og virksomheder. Varmeplanen beskriver de planlagte udviklinger i varmeforsyningen for hele kommunen.

Indhold

    Kampagne: Sig farvel til dit oliefyr

    Prisen på fyringsolie er steget markant det seneste år. Samtidig findes der andre måder at varme huset op på, som både kan være billigere i drift, give mindre CO2-udledning og være en fordel den dag, du skal sælge dit hus.

    Lige nu er der hjælp at hente, hvis du vil regne på, hvad der bedst kan betale sig for dig.

    Se vores plakat 'Sig farvel til dit oliefyr' (pdf).

    Læs mere her

    Energistyrelsen stiller en række ordninger til rådighed, som hjælper dig som forbruger med at vælge det rigtige produkt og den rigtige montør, når du skal have nyt varmeanlæg. Se mere på Energistyrelsens hjemmeside ens.dk

    Få gratis rådgivning om skift af varmeform og læs, hvordan du kan få tilskud til at spare energi i din bolig på Energistyrelsens hjemmeside sparenergi.dk

    Se aktuelle energipriser på SparEnergi

    Nyttige links til dig, som overvejer at skifte til varmepumpe

    Læs om Jørgen og Katja, som valgte at få en varmepumpe på abonnement, da de sagde farvel til deres oliefyr

    Overvejer du at skifte dit gamle fyr ud med en varmepumpe?

    Hvilken type varmepumpe skal du vælge?

    Kom godt i gang med dit tilskud til en varmepumpe

    Sådan får du luft til vand-varmepumpe

    Vi udfaser oliefyr frem mod 2030

    I Horsens Kommune er vores målsætning som på landsplan: Vi ønsker alle oliefyr udfaset frem mod 2030.
    Vidste du, at det ikke tilladt at sætte en ny oliekedel op, hvis du bor i et område, hvor du kan få fjernvarme? Det betyder, at du derfor er tvunget til at udskifte til en anden varmekilde, hvis dit oliefyr går i stykker.

    Så tjek her om du ligger i et fjernvarmeområde:
    Gå til vores WebKort, find din adresse og se, om din ejendom ligger inden for et fjernevarmeområde

    Skrot oliefyret - og få hjælp til at finde din nye varmeløsning

    Har du stadig oliefyr? Så kan det være et godt tidspunkt at undersøge, om en anden varmeløsning passer bedre til dit hus.

    Et oliefyr bruger fossil energi og udleder CO₂, hver gang det opvarmer dit hjem. Samtidig kan olie være en dyr opvarmningsform, og både fyret og olietanken kræver vedligeholdelse.

    Derfor vil Horsens Kommune gerne hjælpe boligejere med oliefyr med at undersøge mulighederne for at skifte til en mere fremtidssikret varmeløsning.

    Hvorfor skifte oliefyret ud?

    Der kan være flere fordele ved at sige farvel til oliefyret - se herunder.

    Der er fastsat regler for, hvornår små olietanke skal udskiftes.

    Læs om sløjfningsreglerne på MST.dk

    Og vidste du, at det ikke tilladt at sætte en ny oliekedel op, hvis du bor i et område, hvor du kan få fjernvarme? Det betyder, at du derfor er tvunget til at udskifte til en anden varmekilde, hvis dit oliefyr går i stykker.

    Afhængigt af dit hus, dit varmeforbrug og den løsning, du vælger, kan der være penge at spare ved at skifte fra olie til eksempelvis en varmepumpe eller fjernvarme.

    Olie er et fossilt brændsel. Når du skifter oliefyret ud med en mere klimavenlig opvarmningsform, kan du derfor reducere CO₂-udledningen fra opvarmningen af dit hjem.

    Ingen bestilling af olie og ingen bekymring om, hvor meget der er tilbage i tanken.

    Danmark er i gang med at udfase fossile brændsler til opvarmning. Et skifte væk fra olie gør boligen mindre afhængig af fossile brændsler og svingende oliepriser.

    Den bedste løsning afhænger blandt andet af, hvor du bor, dit hus og dit varmebehov.

    For mange boliger vil alternativerne være:

    • Fjernvarme, hvis der er eller kommer fjernvarme i området.
    • Varmepumpe, som især kan være relevant i områder, hvor der ikke er mulighed for fjernvarme.
    • I nogle områder kan der også være mulighed for andre fælles eller lokale varmeløsninger.

    Det er en god idé at undersøge mulighederne grundigt, inden du beslutter dig.

    Det kan være svært at gennemskue, hvilken varmeløsning der passer bedst til netop dit hus – og hvad det vil koste.

    Derfor gennemfører Horsens Kommune en særlig indsats for boligejere med oliefyr som ikke kan få fjernvarme. Formålet er at gøre det lettere at få overblik over mulighederne og komme videre fra overvejelse til handling.

    Et energitjek kan blandt andet hjælpe dig med at få overblik over boligens varmebehov, mulige alternativer til oliefyret og relevante energiforbedringer.

    Der findes forskellige statslige støtteordninger til grøn opvarmning. Hvilke ordninger du kan benytte, afhænger blandt andet af din bolig og den varmeløsning, du vælger.

    Du behøver ikke på forhånd at vide, hvilken løsning der er den rigtige.

    Start med at undersøge mulighederne for dit hus – så hjælper vi dig videre.

    Varmeplan 2023-2030

    Horsens Kommunes Varmeplan beskriver planlagte udviklinger i varmeforsyningen for hele kommunen. Planen indeholder en undersøgelse af, hvor i kommunen der er potentiale for fjernvarme og beskriver, hvilke varmeløsninger der er fordelagtige i de områder, hvor der ikke er mulighed for fjernvarme.

    Varmeplan blev vedtaget af Byrådet den 20. december 2022. 

    Se Varmeplan 2023-2030 (pdf)

    FAQ - Se generelle spørgsmål og svar om varmeløsninger (pdf)

    Fælles varmeløsninger i de små lokalsamfund

    På baggrund af vores varmeplan har vi samarbejdet med kommunens landsbyer om at få afdækket mulighederne for fælles varmeløsninger i de enkelte lokalsamfund. Lokalsamfundene har hver især kunnet søge om at få udarbejdet et beslutningsgrundlag med konkrete fakta om hvilken type fælles varme, der er den teknisk og økonomisk bedste løsning i netop deres lokalsamfund.

    Søvind og Haldrup er vores pilotprojekter. Begge byer har fået udarbejdet et beslutningsgrundlag og er i gang med at skaffe opbakning til at lave fælles varme.

    Desuden har Sønder Vissing, Vestbirk, Kattrup, Sattrup, Tønning-Træden og Tvingstrup søgt beslutningsgrundlag, hvilke alle burde være færdigudarbejdet i 2024.