Ny tilslutningsvej til E45 fra Vrøndingvej
Åstedsforretning den 29. april 2026
Byrådet i Horsens Kommune har den 25. marts 2026 besluttet at søge nødvendige rettigheder og arealer til etablering af ny tilslutningsvej til E45 fra Vrøndingvej, erhvervet ved ekspropriation.
Formålet er at sikre robusthed i det overordnet vejnet, samt fremtidssikre vejnettet i forhold til den forventede forøgelse i trafikmængden i de kommende år, herunder bedre trafikfordeling.
Ekspropriationen udføres i henhold til vejlovens § 96 (lov 2014-12-27 nr. 1520 om offentlige veje m.v.) i kapitel 10 om ekspropriation og taksation. Med hensyn til fremgangsmåden for ekspropriationens gennemførelse henvises til vejlovens §§ 99 – 102.
Åstedsforretningen påbegyndes:
Onsdag den 29. april 2026, kl. 9 ved Vrøndingvej 23, 8700 Horsens.
Vi mødes udenfor ved de markerede flag på ejendommene.
Efterfølgende tidspunkter er vejledende.
Kl. 09.00 Matr. nr. 9f, Kørup By, Tamdrup, beliggende Vrøndingvej 23, 8700 Horsens
Kl. 09.20 Matr. nr. 6e, Kørup By, Tamdrup, beliggende Vrøndingvej 29, 8700 Horsens
Kl. 09.40 Matr. nr. 5, 6a og 6b, Kørup By, Tamdrup samt 27d, 33r, 33a og 33h, Hatting By, Hatting, beliggende Grønhøjvej 56, 8700 Horsens.
Kl. 10.40 Matr. nr. 33s og 32n, Hatting By, Hatting, beliggende Grønhøjvej 55, 8700 Horsens
Berørte lodsejere og brugere har fået særskilt brev om åstedsforretningen. Nærværende offentliggørelse er til underretning af enhver, der som ejer, bruger, panthaver m.m. måtte have en retlig interesse at varetage i anledning af den planlagte ekspropriation, og som ikke er indvarslet særskilt.
Spørgsmål?
Eventuelle spørgsmål til ekspropriationen og den videre proces kan rettes til chefjurist Sara Westergaard på sawe@horsens.dk eller tlf. 76293537.