Gå til hovedindhold
Partshøring om vej

Nedlæggelse af offentlig sti - Bryrupbanestien, Østbirk

Høringsfrist 22. november 2024

Indhold

    Vejmyndigheden i Horsens Kommune er blevet bedt om at tage stilling til nedlæggelse af en del af den offentlige sti, Bryrupbanestien i Østbirk.

    Arealet vises med rød markering på dette oversigtsfoto:Bryrupbanestien


    Lovgrundlag

    Lovgrundlaget for beslutningen er vejlovens § 15 (LBK nr. 435 af 24. april 2024), hvorefter det er kommunalbestyrelsen der bestemmer hvilke nye kommuneveje der skal nedlægges, jf. lovens § 124.

    Beslutningen skal træffes på baggrund af en samlet trafikal vurdering og må ikke kun være begrundet i økonomiske forhold.

    Vejen skal opretholdes helt eller delvis som vej, hvis den efter matrikelkort er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af ejendommens lodder og der ikke samtidig etableres anden vejadgang. Vejen skal endvidere helt eller delvis opretholdes som vej, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at vejen er vigtig for en ejendom.

    Ledningsejere kan ved nedlæggelse af vejarealer kræve, at kommunalbestyrelsen lader en ledningsdeklaration tinglyse på arealet. Ledningsejeren afholder udgifterne forbundet hermed.

    Vurdering

    Arealet fungerer som græsrabat mellem gangarealet og matrikel 1h Østbirk By, Østbirk og har ikke betydning for fremkommeligheden eller trafikudviklingen på Bryrupbanestien eller det omkringliggende stinet.

    På arealet er der opsat stadeplads, samt tekniske installationer herunder transformerstation.

    Der vil forsat være stiadgang fra Bryrupbanestien til matrikel 1h Østbirk By, Østbirk.

    Det nedlagte vejareal påtænkes overført til ejerne af matrikel 1h Østbirk By, Østbirk.

    Det er vejmyndighedens opfattelse, at der er enighed om at § 124, stk. 3 fraviges, og at der derfor ikke sker udfærdigelse af en tilstandsrapport jfr. § 125, stk. 1.

    Dermed kan beslutningen træffes efter gennemførelse af den i § 124 stk. 7 angivne høring og offentliggørelse på 8 uger.

    Påtænkt afgørelse

    Kommunen påtænker at træffe afgørelse om at vejarealet kan nedlægges.

    Partshøring - høringsfrist 22. november 2024

    Før der træffes endelig afgørelse, foretages offentliggørelse på kommunens hjemmeside i 8 uger, hvor du har mulighed for at komme med dine bemærkninger til sagen.

    Hvis du har bemærkninger til sagens faktiske forhold eller til den påtænkte afgørelse, skal de sendes til Horsens Kommune på mail til vejmyndighed@horsens.dk.

    Eventuelle bemærkninger skal være Horsens Kommune i hænde senest fredag den 22. november 
    2024.

    Orientering om behandling af dine personoplysninger

    Vi behandler dine personoplysninger efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Læs om, hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside:

    https://horsens.dk/omhorsenskommune/kontaktogaabningstider/oplysningspligt/alleoplysningspligter/oplysningspligt-myndighedsarbejdepaatrafik-ogvejomraadet