Gå til hovedindhold

Oplysningspligt - Myndighedsarbejde på trafik- og vejområdet

‎Her kan du blive klogere på, hvor vi indhenter og gemmer dine oplysninger i forbindelse med myndighedsarbejde på trafik- og vejområdet, samt hvilke rettigheder du har, når kommunen behandler dine personoplysninger.

Indhold

    Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) skal vi give dig en række oplysninger, når vi behandler oplysninger om dig – uanset om du selv har givet os oplysningerne, eller om oplysningerne stammer fra andre.

     

    Hvad skal Horsens Kommune bruge mine oplysninger til?

    Vi behandler dine personoplysninger i de tilfælde hvor oplysningerne er nødvendige for Horsens Kommunes myndighedsarbejde på trafik- og vejområdet. Det kan f.eks. være som led i vores sagsbehandling af sager vedrørende overtrædelser, tilladelser og godkendelser samt klagesager.

    Vi indhenter oplysningerne med hjemmel i følgende lovgivninger og deres underliggende bekendtgørelser:

    Lov om offentlige veje

    • Meddele tilladelser, godkendelser, påbud og forbud samt træffe afgørelser efter kapitel 5, 7, 8, 9, og 11
    • Foretage tilsyn efter kapitel 8
    • Foretage ekspropriation efter kapitel 10

     

    Lov om private fællesveje

    • Meddele tilladelser, godkendelser, påbud og forbud samt træffe afgørelser efter kapitel 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 og 12
    • Foretage tilsyn efter kapitel 12
    • Foretage ekspropriation efter kapitel 8.

    Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger udgøres desuden af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, for så vidt angår de almindelige personoplysninger og databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, for så vidt angår cpr. nr.

     

    Hvilke kategorier af personoplysninger behandles?

    De kategorier af personoplysninger, der behandles er:

    • Almindelige personoplysninger, som dit navn, din adresse, dit telefonnummer, og evt. din mail.
    • Fortrolige oplysninger som dit cpr.nr.

     

    Horsens Kommune er dataansvarlig

    Horsens Kommune er ansvarlig for de personoplysninger, den modtager om dig. Kommunen kan kontaktes på:

    Horsens Kommune
    Affald og Trafik
    Chr M Østergaards Vej 4
    8700 Horsens
    Tlf.: 76292929
    E-mail: trafik@horsens.dk

    Almindelig e-mail er ikke krypteret, og vi anbefaler derfor, at du bruger Digital Post, hvis du sender fortrolige eller følsomme personoplysninger.

    Digital post: https://post.borger.dk/?logon=borger&function=inbox&mailboxid=89

     

    Hvor har vi dine personoplysninger fra?

    Vi indsamler dine oplysninger fra forskellige registre som for eksempel BBR, folkeregister, tinglysning, mv. samt oplysninger fra dig.

     

    Andre modtagere af dine personoplysninger

    Horsens Kommune vil i forbindelse med sagsbehandlingen måske have brug for at videregive dine personoplysninger til øvrige parter i sagen.

    Hvis der anmodes om aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven, kan Horsens Kommune være forpligtet til at videregive oplysninger om dig til den person, der har anmodet om aktindsigt.

     

    Hvor lang tid opbevarer Horsens Kommune mine oplysninger?

    Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe vi har brug for dem i vores sagsbehandling.

    Når vi ikke længere har brug for dine personoplysninger og et eventuelt arkiveringskrav efter arkivloven er opfyldt, vil dine personoplysninger blive slettet hos Horsens Kommune.

    Dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen

    Du har efter databeskyttelsesforordningen forskellige rettigheder, når kommunen behandler oplysninger om dig. Du har bl.a. ret til:

    • indsigt i kommunens behandling af personoplysninger om dig
    • berigtigelse af urigtige personoplysninger om dig
    • begrænsning af behandling af personoplysninger om dig (for eksempel hvis der er uklarheder om rigtigheden af oplysningerne)
    • at gøre indsigelse mod vores behandling af personoplysninger om dig
    • at få slettet dine personoplysninger hos kommunen (du skal dog være opmærksom på, at som offentlig myndighed er vi forpligtede til at kunne dokumentere det grundlag, som vi har baseret en afgørelse eller en beslutning på, og vi har derfor kun i begrænset omfang mulighed for at slette personoplysninger).

     

    Databeskyttelsesrådgiver

    Horsens Kommune har en databeskyttelsesrådgiver, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til, hvordan dine personoplysninger behandles af kommunen, eller hvordan du bruger dine rettigheder.

    Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på telefon: 76294226 eller via e-mail: databeskyttelsesraadgiver@horsens.dk.

     

    Almindelig e-mail er ikke krypteret, og vi anbefaler derfor, at du bruger Digital Post, hvis du sender fortrolige eller følsomme personoplysninger. Husk at skrive ”Databeskyttelsesrådgiver” i emnefeltet.

    Digital post: https://post.borger.dk/?logon=borger&function=inbox&mailboxid=89.

     

    Datatilsynet

    Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som Horsens Kommune behandler dine personoplysninger på. Datatilsynets kontaktoplysninger kan findes på www.datatilsynet.dk.