Gå til hovedindhold
Vandløbsregulering

Vandløbsregulering ved Døde Å

Høringsfrist 10. august 2026.

Indhold

    Reguleringsprojekt omfattende åbning af rørlagt vandløb sendes i offentlig høring.

    Med baggrund i vandløbsloven* og tilhørende bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering*, offentliggøres hermed meddelelse om, at Horsens Kommune ønsker at fremme ansøgningen om regulering af rørlægning opstrøms Døde Å. 

    Ansøgningen sendes derfor i 4 ugers offentlig høring.

    Resume

    Horsens Kommune, Team Natur har modtaget ansøgning om regulering af et rørlagt tilløb til vandløbet Døde Å efter vandløbslovens § 17. 

    Horsens Kommune, Team Vandløb, har på vegne af lodsejer af matr.nr. 6v Vestbirk By, Østbirk ansøgt om at åbne en rørlagt strækning af vandløb.

    Det ansøgte skal forbedre naturværdien i et område, samt sikre bedre afvanding.

    Se ansøgningsmaterialet 

    Du kan læse ansøgningen lige her

    Høringsperiode

    Høringsperioden løber fra den 13. juli 2026 - 10. august 2026. 

    Eventuelle høringssvar skal være skriftlige og modtaget inden den 10. august 2026. Høringssvar sendes til Horsens Kommune på natur@horsens.dk

    Lovgivning

    Herunder er henvisninger til relevant lovgivning, som er markeret med * i dette brev:

    Vandløbsloven
    Bekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019 af lov om vandløb

    Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. 
    BEK nr. 834 af 27. juni 2016