Gå til hovedindhold
Miljøvurderinger, procesoplysninger

Planlægning for Saturnvej 65, 8700 Horsens

Offentliggørelse af procesoplysninger i forbindelse med miljøvurdering

Indhold

    Horsens Kommune udarbejder forslag til Lokalplan 415, Erhverv, Saturnvej 65, 8700 Horsens Syd.

    Administrationen har vurderet, at planen kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger, som skal undersøges nærmere. Derfor gennemfører Horsens Kommune en miljøvurderings-proces og udarbejder en miljørapport. Det betyder, at væsentlige miljøpåvirkninger bliver undersøgt og vurderet. Miljørapporten offentliggøres samtidig med planforslagene.

    Der er gennemført en høring af berørte myndigheder vedrørende beslutningen om at miljøvurdere planforslagene og afgrænsningen af miljørapportens indhold, og der er med denne orientering gennemført den lovpligtige information af offentligheden efter miljøvurderingslovens § 32, stk. 1 og 2. Det er vurderet, at der ikke skal gennemføres en høring af nabostater.

    Følgende myndigheder er hørt:

    Miljøstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

    Procesplan og anslået tidsplan for 2024:

    • Februar/April:      Udarbejdelse af miljørapport og lokalplan
    • Juni:                    Politisk behandling af planforslag og miljøvurdering.
    • Juli/August:         Offentlig høring af planforslag og miljørapport
    • September:         Behandling af høringssvar, udarbejdelse af sammenfattende redegørelse.
    • November:          Endelig vedtagelse af lokalplan.

    Planforslaget udarbejdes efter bestemmelser i planloven, LBK nr. 223 af 1. marts 2024 af Lov om planlægning med senere lovændringer. Miljøvurdering af planforslagene gennemføres efter reglerne i miljøvurderingsloven med senere ændringer: LBK nr. 1976 af 27/10/2021. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

    Bemærkninger fra berørte myndigheder, offentligheden og høringssvar, som Horsens Kommune modtager under den offentlige fremlæggelse af planforslagene, kan indarbejdes i miljørapporten, dens ikke tekniske-resumé og den sammenfattende redegørelse om miljøvurderingen.

    Miljørapport, sammenfattende redegørelse og eventuelle rapporter og miljøoplysninger, som er anvendt til miljøvurderingen, vil blive offentliggjort på høringer.horsens.dk

    Bemærkninger eller spørgsmål til processen kan rettes til:

    Horsens Kommune - Teknik og Miljø - Plan og By, E-mail: planogby@horsens.dk