Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Trædrejeværksted (kun) for kvinder

I aktiviteten på Hatting Centret i Horsens drejer kvinderne træ, så spånerne flyver om ørerne.

17. aug. 2021

Indhold

    Trædrejearbejdet kræver præcision. Else Skytte er ved at dreje en paddehat, hvor træets struktur kommer flot frem.

    -Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle stå ved en trædrejebænk, men det er sjovt, siger Else Skytte. Hun er Social- og sundhedsassistent, og er for nyligt gået på pension, og så er det godt at have en hobby.

    Flere gange om ugen kommer hun og en flok andre kvinder i trædrejeværkstedet i kælderen under Hatting Centret og så bliver der ellers tændt for maskinerne og drejet træ til de fineste træfugle, mus, skåle, krukker og paddehatte. Her er der højt til loftet, plads til nye idéer, og kreativiteten får fuld skrue.

    Her er alt muligt, og ellers kan det fikses

    Værkstedet drives af frivillige kræfter. Kent Nielsen er underviseren, som normalt assisterer damerne med gode råd til det sidste finish. I dag har han dog selskab af Børge Hansen, som også huserer i de lille værksted, som hjælper.

    De frivillige i træværkstedet har selv skaffet maskinerne ved at søge midler fra fonde. Udsugningen har Kent bygget og han kører gerne langt efter den bedste og billigste voks eller hærder til træarbejdet. Træet er affaldstræ fra en fabrik, der laver trapper eller naturtræ som deltagerne har med. Her er alt muligt og ellers kan det fikses.

    -      Er der udfordringer, så løser vi dem. Vi kan godt lide at knuse de problemer, der er. Træarbejdet kræver et roligt gemyt, men ellers er det kun fantasien der sætter grænser, siger han og Børge tilføjer: Det sammenhold, vi har her, er fantastisk. Vi fortæller vittigheder og hjælper hinanden.

    Værkstedet er i brug alle ugens hverdage. Men om mandagen fyldes de 5-6 pladser af kvinder, og flere står i kø.

    -      Jeg har altid gerne villet lære at dreje træ - helt fra da jeg var ganske ung, men jeg er først kommet i gang i sommers, siger Else Justesen.

    Hun er dog blevet så passioneret omkring arbejdet, at hun har købt sin egen drejebænk derhjemme. Sådan fortæller hun, mens hun koncentreret arbejder på at dreje et låg helt præcist til en rund trææske.

    Britta Christensen har lidt bedre styr på saven end drejebænken. Hun kan godt lide at udfordre sig selv.

    -      Jeg gider ikke det traditionelle. Jeg kan godt lide at kombinere ting som for eksempel træ og keramik. Lige nu gælder det dog taget på et fuglehus til haven.

    Imens er Børge klar med kaffen. Det er mig der er kaffemesteren, siger han med et grin, mens damerne holder fokus på træværkerne.

    -      De er bare skrappe, tilføjer Kent Nielsen. Jeg er stolt af det, damerne har lavet.

    Træværkstedet er en del af Aktiviteten i Horsens Kommune og anskaffelserne er støttet af blandt andre Velux-fonden.

    Billedtekster

    Trædrejearbejdet kræver præcision. Else Skytte er ved at dreje en paddehat, hvor træets struktur kommer flot frem.

    Kent Nielsen t.v. og Børge Hansen tilbringer mange timer i værkstedet og sørger for, at alt fungerer, så der kan produceres fine træting.

    Else Justesen er blevet så glad for træarbejdet, at hun har købt sin egen drejebænk derhjemme. Her har hun drejet en trææske.

    Britta har rigtig godt styr på saven. Her laver hun en skorsten til sit fuglehus. Det er vigtigt at gøre sit forarbejde godt.

    Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan produceres i det lille trævæksted i kælderen under Hattingcentret.

    Else Justesen er blevet så glad for træarbejdet, at hun har købt sin egen drejebænk derhjemme. Her har hun drejet en trææske.

    Vedhæftede filer

    IMG_6766Else Skytte laver paddehat m drejestål.JPGIMG_6809drejehåndværk.JPGIMG_6823Britta saver skorsten til fuglehus.JPGIMG_6904Else Justesen.jpgIMG_6936Kent og Børge.jpg