Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Online event skaber oplevelser for både danske og internationale horsensianere

Den 10. marts får både danske og internationale horsensianere serveret idéer til lokale oplevelser, når et nyt online event slår de digitale døre op for en aften i fællesskabets tegn

01. mar. 2021

Indhold

    Discover the Locals lægger op til lokale, corona-venlige oplevelser og nye relationer på tværs af nationaliteter. Foto: Hanne Nielsen

    Fællesskab på tværs af nationaliteter
    Eventet med navnet 'Discover the Locals' arrangeres af Horsens Kommune, Business Horsens, Sprogcenter Midt og EU-initiativet Headstart. Oplægsholderne vil komme omkring emner som kulturliv, iværksætteri, naturoplevelser og foreningsfællesskaber.

    Undervejs møder deltagerne hinanden i mindre grupper, der lægger op til fælles oplevelser og nye relationer - på corona-sikker afstand: 

    - Discover the Locals er for alle dem, der gerne vil have flere lokale oplevelser i kalenderen. Eventet er perfekt for tilflyttere, alle dem, der savner fællesskab under corona, og for de nysgerrige, der bare gerne vil lære deres lokalområde og nye mennesker at kende, fortæller programleder Stinne Bille fra Headstart.

    Oplevelser, der styrker kollegaskabet
    Både Business Horsens og Sprogcenter Midt ser behovet for fælles oplevelser i denne tid:

    - Vi har kontakt til mange virksomheder, der gerne vil sørge for, at deres internationale og lokale ansatte får et godt kollegaskab. Det er Discover the Locals en rigtig god begyndelse til, siger Anders Killmann Pedersen, erhvervsdirektør i Business Horsens.

    Elna Leth Pedersen, afdelingsleder ved Sprogcenter Midt i Horsens stemmer i:

    - Vores internationale sprogstuderende efterspørger ofte et bredere lokalt netværk og input til nye oplevelser. Derfor er det dejligt at kunne invitere dem med til Discover the Locals.


    Discover the Locals er gratis at deltage i, men kræver tilmelding, oplyser arrangørerne.

    Oplægsholdere til Discover the Locals

    Fakta om 'Discover the Locals'

    Vedhæftede filer

    tilmeldingher.Sommer_Hanne5_260719_882.jpgDiscover the Locals.pdf