Ny chef for HR og Jura i Horsens Kommune
Det bliver Karina Bentsen - kommunens HR-chef og tidligere konstituerede chefjurist.
Den 45-årige Karina Bentsen er udnævnt til chef for det samlede område for HR og Jura i Horsens Kommune.
Indtil 1. august i år har Karina Bentsen været konstitueret chefjurist samt HR-chef i Horsens Kommune, men hendes opgavefelt bliver altså nu udvidet til at omfatte det juridiske område for hele kommunen.
Karina Bentsen blev ansat som jurist i Horsens Kommunes Juridiske Afdeling i 2008 og blev i 2016 udnævnt til HR-chef.
I forbindelse med udnævnelsen har Horsens Kommune ansat en ny chefjurist.
Det er den 40-årige Niels Astrup Tipsmark, der kommer fra et job som souschef i Civilstyrelsen.