Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Nu uddeles Horsens Kommunes Handicappris

Du skal indsende dit forslag til en kandidat senest den 6. november 2020.

02. nov. 2020

Indhold

    Så er det igen blevet tid til uddeling af Horsens Kommunes Handicappris, og i år skal du indsende forslag til en kandidat senest fredag den 6. november 2020.

    Ved at uddele prisen anerkender Horsens Kommune ildsjæle, foreninger, virksomheder eller private/offentlige institutioner, som har ydet en særlig indsats for, at børn, unge og voksne med en sindslidelse, udviklingshæmning, hjerneskade, fysisk handicap, høre-, tale- eller synshandicap, kan deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre.

    Modtageren af prisen skal som udgangspunkt have skabt rammer og muligheder for, at handicappede får større livskvalitet. Det kan være i form af et arbejde, aktiviteter eller andre udfoldelsesmuligheder i det hele taget. Det kan også handle om at sikre god tilgængelighed for alle borgere med funktionsnedsættelser eller bidrage til at gøre op med fordomme om borgere med handicaps - herunder sindslidelser.

    Prisen er på 10.000 kr., og du kan indstille en kandidat til prisen, hvis du er borger, organisation eller forening med bopæl i Horsens Kommune.

    Du skal begrunde din ansøgning skriftligt og på Horsens Kommunes hjemmeside finder du ansøgningsskemaet. Du kan også kontakte Handicaprådets sekretær Kirsten Schmidt, Velfærd og Sundhed på mail: sskis@horsens.dk eller tlf. 76 29 36 63.