Foto: Hanne Nielsen 

Når skoleeleverne i Horsens Kommune møder ind, byder skoledagen på meget andet end den traditionelle undervisning bag et skrivebord. Skoleskemaerne er nemlig også fyldt med aktive pauser, aktivitetsdage og længevarende idrætsforløb.

Det skal skabe en varieret skoledag, hvor idræt og bevægelse indgår som en naturlig del af den. Og indsatsen virker - det vidner den nye titel som Skoleidrætskommune om.

Titlen bliver nemlig givet til kommuner, som gør en ekstra indsats for at få pulsen op blandt eleverne - både i idrætsundervisningen og de øvrige fag - og den vækker stolthed hos Camilla Daugaard, som er afdelingsleder på Østerhåbskolen og bannerfører for skoleidrætten i kommunen.

- Jeg er meget stolt over, at vi nu kan kalde os Skoleidrætskommune. Det betyder, at vores indsatser bærer frugt. Vi har så mange dedikerede lærere, som hver dag arbejder for at skabe en faglig og sjov skoledag, hvor eleverne kan røre sig på forskellige måder, og de fortjener i den grad at blive anerkendt. Vi kan mærke, at det gør eleverne både gladere og mere motiverede for at lære.

Højere puls gi'r mange plusser

Dét at få pulsen op i løbet af skoledagen er ikke kun godt for elevernes sundhed, men også for koncentrations- og indlæringsevnen.

- Vi ved fra forskning, at man husker nyt stof bedre, hvis man har pulsen oppe lige efter, at man har lært det. På samme måde skærpes koncentrationsevnen, hvis man bevæger sig, lige inden en ny time starter. Det har vi selvfølgelig for øje, når skoledagen ruller, fortæller Camilla Daugaard.

I praksis betyder det, at man arbejder på at skabe en varieret skoledag, hvor undervisningen både rummer længerevarende idrætsforløb og kortere brain breaks.

Aktivitetsdage, walk & talks og foreningssamarbejde

Det er mange forskellige initiativer, som danner grobund for elevernes aktive hverdag.

Bl.a. giver walk and talks eleverne korte afbræk fra undervisningen, mens kommunens medlemskab i Dansk Skoleidræt giver skolerne gratis adgang til aktivitetsdage med atletik, dans, boksning, volley og lignende på programmet.

Skolerne arbejder også tæt sammen med kommunens foreningsliv, som bl.a. hjælper med længerevarende idrætsforløb om sejllads, orienteringsløb og børnebasket.

De mange forskellige former for idræt og bevægelse, som eleverne bliver mødt af, er i høj grad båret af kommunens mange idræts-ildsjæle.

På skolerne er der både såkaldte bevægelsesvejledere og -inspiratorer, og så har man et kommunalt idrætsudvalg bestående af idrætslærere fra hele kommunen, som mødes fire gange om året for at dele viden og inspiration, og sikre, at der er en rød tråd i idrætsundervisningen.

- Det er fantastisk, at den enorme fællesindsats fra skolerne, foreningslivet og kommunen har kastet titlen som Skoleidrætskommune af sig. Vi ønsker at give vores elever en aktiv skoledag, som også kan lede til nye fællesskaber og fritidsinteresser, og med prisen bliver vi bekræftet i, at vi gør mange ting rigtigt. Og så forpligter den selvfølgelig også, afslutter Henrik Kallestrup, skolechef i Horsens Kommune.

Om skoleidrætskommuner

Det er Dansk Skoleidræt, som står bag undersøgelsen, som kortlægger, hvordan landets kommuner arbejder med bevægelse og idræt i skolen.

Formålet er at sætte spot på, hvordan kommunerne går til opgaven med at skabe en varieret skoledag, hvor idræt og bevægelse er et centralt element for elevernes læring og trivsel.

I 2023 er 14 kommuner blevet udpeget som skoleidrætskommuner. Det er seks flere end sidste år.