Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Fighter-ånd blandt danske iværksættere skal hyldes

Ny opgørelse fra Erhvervsstyrelsen viser, at covid-19 ikke har skræmt danskerne fra at springe ud i det selvstændige liv

21. jun. 2021

Indhold

    Fra idealistisk idé til 12 medarbejdere på et corona-år
    Én af de horsensianske start-ups, der havde første arbejdsdag i 2020 er SustainX, der rådgiver og driver større virksomheders grønne omstilling. Stifterne Line Amtorp Poulsen og Kristian Danielsen lod sig ikke bremse af corona, men er derimod vækstet fra 0 til 12 medarbejdere på det første år.

    SustainX arbejder for at skabe et stort impact på jordens klima, men de arbejder i lige så høj grad på at bygge en virksomhed, som værner om deres medarbejdere.

    - Vi bliver nødt til at have de dygtigste medarbejdere og en høj grad af stabilitet, ellers kommer vi ikke i mål, siger Kristian Danielsen.

    Derfor kigger SustainX bl.a. på at indføre en fire dages arbejdsuge med henblik på trivsel og innovationsevne.  

    - SustainX er et godt eksempel på det paradigmeskifte, vi ser blandt iværksættere i dag - de vil ikke længere kun skabe en forretning, som er bedst i verden. De vil også skabe en forretning, som er bedre for verden og mennesker omkring dem, siger Peter Kofler, formand i Dansk Iværksætter Forening.

    Foto: Med temaet 'CREATE NOW' vil iværksætterugen sætte mod og handlekraft på skemaet hos landets iværksættere.

    Iværksætterugen sætter handlekraft på skemaet
    Hos Dansk Iværksætter Forening er gejsten stor for at udbrede fighter-ånden hos landets iværksættere. Derfor er forberedelserne til årets iværksætteruge allerede godt i gang:

    - Vi har brug for en stærk iværksætterkultur i Danmark - ved at etablere egen virksomhed kan man gøre en forskel for både planeten, økonomien og mennesker. Derfor har vi valgt 'CREATE NOW' som tema for iværksætterugen. Vi vil tænde iværksætter-gnisten hos flere, og det er nu, man kan melde sig på banen, hvis man vil være en del af ugen, siger Peter Kofler.

    Iværksætterugen vil hylde modige iværksættere, der har skabt en virksomhed med impact - en virksomhed, der gør en forskel for det omkringliggende samfund.

    - Klimaet kan ikke vente. Der er simpelthen ikke noget vigtigere at arbejde med lige nu, så temaet på årets iværksætteruge er meget kærkomment, siger Kristian Danielsen fra SustainX.

    SustainX skal bl.a. holde et oplæg, når der den 25. juni er virtuelt kick-off for alle, der har lyst til at bidrage med events til iværksætterugen.

    Vil du også være med til årets iværksætteruge?
    I hele landet vil iværksætterevents som talks, debatter, netværksmøder, workshops osv. fylde uge 45, når Global Entrepreneurship Week Denmark 2021 går i luften. Vil du vide mere så følg med på www.gew.dk, eller har du en idé til et event, så kontakt Nicolai Pedersen nicolai@d-i-f.dk
     

    Vedhæftede filer

    Gew_grå+rød.pngForside_banner_grøn.pngForside_banner_lilla.pngnye virksomheder under covid19.pdf