Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Du har nu mulighed for at komme med dine ideer og forslag til den fysiske udvikling af Horsens Kommune

Hvor skal der bygges boliger, hvor skal der plantes skov, hvor skal der opstilles solceller? Disse er nogle af de spørgsmål, som Horsens Kommune inviterer alle kommunens borgere til at komme med input til, nu hvor byrådet sender Planstrategi 2023 i offentlig høring. Planstrategien sætter den overordnede retning for den fysiske udvikling af Horsens Kommune.

31. okt. 2022

Indhold

    • Læs op

    Planstrategien er byrådets overordnede strategi for den fysiske udvikling af kommunen - på land og i by. Under den offentlige høring af strategien stiller Horsens Kommnue borgerne en række konkrete spørgsmål vedrørende den fremtidige planlægning af kommunen. Foto: Horsens Kommnue.

    Hvordan skal Horsens Kommune udvikle sig på den lange bane? Med fysisk planlægning og planstrategi er det det store billede, kommunen kigger på. Byrådet lægger sig med planstrategien fast på, hvilke fokusområder der skal prioriteres og danne rammen om den fremtidige udvikling af byer og områder i kommunen.

    På den overordnede strategiske bane handler det om at skabe en grøn kommune med vækst, trivsel og stærke fællesskaber. Udfoldet i konkrete temaer handler det om planer for byudvikling, landsbyer, trafik, skovrejsning, værdifulde kulturmiljøer og vedvarende energianlæg.

    Nu hvor Planstrategi 2023 er klar, er det borgernes tur til at komme på banen. Planen sendes i offentlig høring fra den 31. oktober 2022 til og med den 2. januar 2023.

    Borgmester Peter Sørensen opfordrer alle, som har en interesse i kommunens udvikling og lyst til at byde ind med gode forslag og kommentarer, til at give deres høringssvar i den kommende periode:

    - Vi vil rigtig gerne have borgernes ideer og forslag til den kommuneplanlægning, vi skal i gang med. Udviklingen af vores byer og øvrige områder sker allerbedst i dialog med dem, som bliver direkte berørt - nemlig dem, som bor i kommunen. Det kan måske virke lidt uhåndgribeligt, når vi taler om rammerne for borgernes liv og hverdag. Konkret kan de ideer, vi efterspørger, eksempelvis handle om, hvor der skal bygges boliger, hvordan landsbyerne skal afgrænses, hvor der kan plantes mere skov - og også hvor der kan placeres vedvarende energianlæg som fx solcelleanlæg og vindmøller, siger Peter Sørensen.

    Byrådets visioner om at skabe en grøn kommune med vækst, trivsel og stærke fællesskaber danner den strategiske overligger i planstrategien. Randi Vuust Skall, konstitueret chef i Plan, Byg og Erhverv i Horsens Kommune, fortæller, at planstrategien bygger på og afspejler byrådets øvrige vedtagne strategier og politikker:

    - Fysisk udvikling af kommunen skal selvfølgelig være i overensstemmelse med vores byråds visioner. Indholdet til Planstrategi 2023 kommer fra blandt andet arkitekturpolitikken, sundhedspolitikken, budgetaftalen, vores nye klimaplan med mere. På den måde rummer planstrategien meget af det, som vores politikere ønsker at lægge vægt på inden for forskellige emner - og den beskriver, hvordan det så kan omsættes til praksis i den fremtidige fysiske udvikling af kommunen, forklarer Randi Vuust Skall.

    Læs mere om fordebatten, høringen og selve planstrategien på https://planstrategi2023.horsens.dk/

    Via samme hjemmeside er det i perioden 31. oktober 2022 til 2. januar 2023 muligt at sende et høringssvar til Planstrategi 2023.

    Planstrategi 2023 beskriver med tre overordnede strategiske retninger, hvordan Horsens Byråd ønsker, at Horsens Kommune skal udvikle sig fysisk over de næste mange år:

    Læs mere om de strategiske retninger på https://planstrategi2023.horsens.dk/strategiske-retninger/

    Planstrategien fungerer som en fordebat - en indkaldelse af ideer og forslag - til den fremtidige kommuneplanlægning. Herunder ligger revision af Kommuneplan 2025-2037 og to større kommuneplantillæg om henholdsvis byudvikling og landsbyer.

    I fordebatten for tematillæggene og revisionen af kommuneplanen (samlet under Planstrategi 2023) stiller Horsens Kommune en række hovedspørgsmål, som kommunen ønsker borgerne og andre interessenters svar på.

    Hovedspørgsmål til tematillæg for byudvikling:

    Hovedspørgsmål til tematillæg for landsbyer:

    Hovedspørgsmål til revisionstemaer i Kommuneplan 2025-2037:

    Byrådets visioner om at skabe en grøn kommune med vækst, trivsel og stærke fællesskaber danner den strategiske overligger i planstrategien. Foto: Allan Ringgaard