Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Besøgsrestriktioner på plejehjem i Horsens Kommune ophæves

Styrelsen for Patientsikkerhed har i dag besluttet at ophæve besøgsrestriktionerne på Horsens Kommunes plejehjem og plejecentre. Restriktionerne, som blev udstedt af 14. oktober, bliver ophævet straks.

06. nov. 2020

Indhold

    Ifølge Styrelsen for Patienssikkerhed er der lagt vægt på, at der ikke har været smittede beboere eller plejepersonale på plejehjemmene og centrene.

    - Det er en rigtig god nyhed at få, og vi er i fuld gang med at orientere vores ledere og de pårørende til beboerne, så beboere og pårørende allerede fra weekenden kan få glæde af, at restriktionerne er ophævet, siger borgmester Peter Sørensen.

    Han understreger, at det fortsat er utrolig vigtigt at overholde myndighedernes anbefalinger om, hvor mange man mødes med, håndvask, håndsprit, afstand og mundbind

    - Og jeg kan fortsat kun opfordre til, at vi passer rigtig godt på hinanden. Det har vi indtil nu været rigtig gode til, og det skal vi blive ved med, siger Peter Sørensen.