Andrei fra Rumænien fik sit drømmejob - nu kører han med beton i Danmark
Jobcenter Horsens åbner døre for udenlandsk arbejdskraft.
)
- Jeg kan anbefale andre virksomheder at tage udlændinge ind. Man skal bare sørge for at få strikket det rigtige forløb sammen, så det passer begge parter, siger områdechef i Unicon A/S, Kent Florczak.
Af Vibeke Juul
Engagement, en god portion charme og så det vigtigste - et intensivt kursus i dansk.
Med det i bagagen - og mere til - er det lykkedes den 31-årige Andrei Raducan fra Rumænien at få opfyldt sin drøm om at blive betonchauffør i Danmark, nærmere betegnet på betonvirksomheden Unicon A/S i Horsens.
Det intensive danskkursus - 60 lektioner i alt - er en del af en individuel pakke, som Jobcenter Horsens tilbyder virksomhederne med det formål at få udenlandske ledige i job.
Andrei er mødt op tidligt om morgenen eller efter fyraften for at deltage i de mange enelektioner, og det har resulteret i, at han nu kan kommunikere med sine kolleger om faglige ting. Og er der vigtige beskeder, som skal forstås her og nu, er det helt okay, at Andrei slår over i engelsk. Den danske humor kniber det dog stadigvæk lidt med at forstå - på dansk, altså, siger rumæneren, der også taler engelsk og hele tiden har vidst, at han gerne ville køre med beton.
- Jeg har før været betonchauffør i Italien. Her i Danmark har jeg været omkring Reitan Distribution A/S, før Jobcenter Horsens hjalp mig med at få en praktikplads i Unicon. Her har mine kolleger taget rigtig godt imod mig. Jeg er meget glad for at være her, fordi jeg kan lide at køre, og der sker noget nyt hele tiden, mener Andrei, som fik sine fire uger i praktik forlænget med en periode med løntilskud og til sidst en fastansættelse.
Ifølge Jan Lars Nielsen, der er virksomhedskonsulent i Jobcenter Horsens, er Andrei et eksempel på en solstrålehistorie, som man konstant arbejder på at skabe flere af i Horsens Kommune.
- Vi opsøger virksomhederne og prøver på den måde at åbne døre for de udenlandske ledige. Nogle virksomhedsejere er bekymrede for bl.a. sprogbarrierer, så her fortæller vi om den støtte, jobcentret kan levere i form af praktik, løntilskud, bevilling af kurser og eventuelt målrettet danskundervisning. Altså om muligheden for at afprøve et helt forløb inden en beslutning om en fastansættelse. Hvis virksomheden siger ja til at få en udlænding i praktik, gør vi også meget ud af at få forventningsafstemt krav og ønsker fra begge sider, ligesom vi informerer arbejdspladsens øvrige medarbejdere om forløbet, så den udenlandske medarbejder kan blive så godt integreret som muligt, fortæller Jan Lars Nielsen.
Han tilføjer, at en tæt opfølgning med virksomheden omkring forløbet er vigtig.
Alt sammen noget områdechef i Unicon A/S, Kent Florczak, kan bekræfte.
- Det er rigtig vigtigt med en tæt opfølgning fra Jobcentrets side, så vi ikke "når at blive de sure, der brokker sig."
Kent Florczak vil gerne anbefale andre virksomheder at tage udlændinge ind. Man skal bare sørge for at få strikket det rigtige forløb sammen, så det passer begge parter, understreger han.
- I Andreis tilfælde kunne vi se, at han havde den rette menneskelige og faglige indstilling til arbejdet. Han var villig til at give den en skalle - også med sproget - og det er altafgørende, for man skal kunne fagudtrykkene for at begå sig blandt de øvrige chauffører. Dem kan Andrei.

Kent Florczak.jpg