Gå til hovedindhold
Service til virksomheder

Miljøtilsyn

Vores miljøtilsyn med dit husdyrbrug eller din virksomhed handler både om kontrol, vejledning og forebyggelse. Vi skal sammen sikre et rent og sundt miljø.

Indhold

    Vi fører miljøtilsyn med husdyrbrug, virksomheder og udvalgte erhvervsaktiviteter i kommunen. Formålet med tilsynet er at sikre

    • at din virksomhed eller dit husdyrbrug overholder alle miljøkravene og miljøtilladelsens vilkår
    • at du i forbindelse med din drift har fokus på miljø
    • at du i dialogen med os får vejledning, så du kan forebygge miljøproblemer. Vi vejleder dig gerne om miljøforbedringer.

    Læs om miljøtilsyn og lovgrundlaget på mst.dk.

    Husdyrbrug, virksomheder med en miljøgodkendelse og maskinværksteder større end 1000 m2 skal have et miljøtilsyn minimum hvert 3. år. Øvrige tilsynspligtige virksomheder og husdyrbrug skal have et miljøtilsyn minimum hvert 6. år.

    Hvor ofte vi udfører tilsyn afhænger også af din virksomhed eller dit husdyrbrugs placering og mulige belastning af miljøet. Vi vurderer miljørisikoen ud fra bestemte parametre. De virksomheder og husdyrbrug, der er mest eller potentielt mest miljøbelastende, får de hyppigste tilsyn.

    Læs om tilsynsfrekvensen og vores miljørisiko-vurdering på miljotilsynsvejledning.dk

    Efter vores tilsyn skriver vi en tilsynsrapport. Den sender vi til dig – og vi offentliggør den på Digital Miljøadministration (DMA).

    Digital Miljøadministration samler og stiller data til rådighed for alle, som gerne vil have adgang til miljø- og tilsynsdata på virksomheds- og husdyrområdet. DMA indeholder oplysninger om tilsyn, godkendelser og eventuelle håndhævelser.

    Find tilsynsrapporter, afgørelser mv. på dma.mst.dk.