Hvad består behandlingen i?
Behandlingen tager udgangspunkt i, hvad du har brug for. Derfor kan den variere meget i tid og omfang. Rusmiddelkonsulenter vil sammen med dig finde et tilbud, som passer til dig. Der er behandlingsgaranti på 14 dage.
Vi kan tilbyde forskellige former for behandling:
- Individuelt samtaleforløb (ambulant)
- Gruppeforløb - 3 dage om ugen
- Online samtaler via computer eller iPad
- Terapeutisk døgnbehandling
- døgnbehandling
For at undgå/minimere fravær, har du mulighed for at inddrage din uddannelsesinstitution eller arbejdsplads i behandlingsforløbet.
Hvordan kommer jeg i kontakt med en rusmiddelkonsulent?
Du kan ringe, skrive eller henvende dig personligt og anonymt.
Vil du gerne ringes op af en rusmiddelkonsulent/visitator?
Udfyld denne blanket, så ringer vi dig op inden for 3 hverdage.
Er du ven, kæreste, kollega eller i familie med én, der tager stoffer?
Måske har du igennem længere tid oplevet at din hverdag er præget af mistillid, magtesløshed og frygt for, hvilke konsekvenser din næres misbrug har.
Måske har du en oplevelse af frustration og modløshed i forhold til den situation, du befinder dig i som pårørende til en misbruger.
Kom til informationsaften og få
- viden om og indsigt i misbrug, afhængighed og misbrugsadfærd
- indsigt i begrebet ”medafhængighed”, roller i familien og netværket
- viden om misbrugerens proces mod forandring, herunder behandlingsmuligheder
- redskaber til at støtte misbrugeren uden at du skal begrænse din livskvalitet
- hjælp til grænsesætning
- mulighed for sammen med andre i lignende situation at udveksle meninger og erfaringer.
Varighed og indhold
Forløbet strækker sig over 4 timer og vil foregå i en gruppe på max 7 deltagere.
Aftenen vil indeholde forskellige emner, og der vil være et kort oplæg om at være indskrevet i behandling på Horsens Kommunes Rusmiddelrådgivning.
Sted
Vesterled 1, 8700 Horsens
Tilmelding
Horsens Kommunes Rusmiddelrådgivning
Telefon: 76 29 14 80