For 0-15 årige
Du kan selv vælge, hvilken af tandplejens klinikker dit barn skal gå på. Du bestemmer
også selv, hvilken af tandplejens tandlæger, I ønsker. På de kommunale klinikker er behandlingen gratis.
0-15 årige kan vælge at modtage tandpleje hos en privat tandlæge. Kommunen giver tilskud på 65 %. Det er et samlet tandplejetilbud, dvs. det omfatter også tandregulering. Dit barn bliver undersøgt hos privat tandlæge med samme hyppighed som i tandplejen.
For 16-17 årige
Fra du er 16 år, kan du selv vælge, om du vil benytte gratis tandplejetilbud i kommunalt eller privat regi, indtil du fylder 18 år. Det er vigtigt, at du giver tandplejen besked, før du vælger en privat tandlæge.