Gå til hovedindhold

Ungerådet

Er du interesseret i at gøre en forskel for unge i Horsens, og er du mellem 15 og 29 år? Så er Ungerådet noget for dig.

  • Læs op

Indhold

    Hvad er Ungerådet? 

    Målet med Ungerådet Horsens er at sikre, at unge har indflydelse på de beslutninger, som vedrører dem. Dette med særligt fokus på at skabe større sammenhæng mellem Horsens Kommune og ungdomsuddannelserne samt give indsigt i og forståelse for demokratiske processer.

    Kort sagt: Gøre Horsens Kommune til en bedre kommune at være ung i

    Dette sker gennem et samarbejde mellem Ungerådet og politikerne, hvor unges ideer, behov og drømme aktivt bliver bragt i spil. Børne- og Uddannelsesudvalget hører Ungerådet i relevante sager, og samtidig har Ungerådet mulighed for at komme med forslag, som Børne- og Uddannelsesudvalget kan tage op.

    Ungerådet er for unge i alderen 15 til og med 29 år, der bor eller uddanner sig i Horsens.

    Gennem Ungerådet kan du få politisk medbestemmelse samtidig med, at du har det sjovt og laver sociale arrangementer sammen med andre unge. Medlemmerne vælges for et år ad gangen, og du kan søge en af Ungerådets 37 faste pladser, hvis du er:

    • Ung og studerer på en uddannelsesinstitution i Horsens
    • Ung og bosat i Horsens Kommune
    • Ung og arbejder i Horsens Kommune
    • Ung og på uddannelseshjælp eller anden offentlig forsørgelse i Horsens Kommune

    Ungerådet mødes minimum fem gange årligt og arbejder med mange spændende projekter. Ungerådet kan eksempelvis lave høringssvar til kommunens politikker, kampagner, events, sociale arrangementer og tage på inspirationsture.

    Ungerådet har et sekretariat, der tager sig af alle henvendelser og sørger for, at de bliver bragt videre til Ungerådet. Har du gode ideer til vigtige emner Ungerådet skal tage op, eller har du selv lyst til at være med i Ungerådets arbejde, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsbetjener Tim Nelson på mail ungeraad@horsens.dk eller telefon 40 33 68 05.

    Følg Ungerådet på Facebook

    Følg Ungerådet på Instagram

    Kommende møder i skoleåret 2023/2024

    Den 25. september 2023

    Den 23. oktober 2023

    Den 27. november 2023

    Den 18. december 2023

    Den 5. februar 2024

    Den 2. april 2024

    Den 6. maj 2024

    Aktiviteter i skoleåret 2020/2021

    Revidering af Rusmiddelpolitikken
    Til opstartsmødet deltog fire af Ungerådets medlemmer i et interview om revidering af Rusmiddelpolitikken. De kom blandt andet med input til unges alkoholkultur, herunder hvordan vi kan få børn/unge til at udskyde deres alkoholdebut, info i folkeskolen om alkohol og skadesvirkninger samt ændring af festkulturen. 

    Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget
    Børne- og Uddannelsesudvalget havde en sag på dagsordenen om frafald på ungdomsuddannelserne. Ungerådet blev inviteret til at komme og være de unges stemme og komme med bud på frafaldsproblematikker set fra et ungeperspektiv.

    UFM's topmøde om unges trivsel under Covid-19
    Ungerådet deltog i Uddannelses- og Forskningsministeriets topmøde om unges trivsel under Covid-19. Her kom de blandt andet med input og ideer, som sidenhen blev offentliggjort i et idékatalog, der skal hjælpe uddannelser, undervisere, studerende, kommuner og organisationer til at fremme unges trivsel. Find idékataloget her

    NAU's landsmøde
    Ungerådet deltog i NAU's landsmøde (Netværk af Ungdomsråd), hvor de blandt andet blev klogere på strukturen i netværket. 

    Samarbejde med Café GRUS
    Ungerådet etablerede et samarbejde med Café GRUS eksempelvis med fokus på karaoke for unge, afholdelse af arrangementer i Beringsparken samt temaaftner ved højtider.

    Bidrag til Horsens Kommunes Fællesskabsportal
    Ungerådet har bidraget til Horsens Kommunes Fællesskabsportal, der har til formål at skabe et overblik over de muligheder, der findes i Horsens Kommune og som passer til den enkelte borgers behov.
    Find Fællesskabsportalen her

    KL's Børn- og Unge Topmøde
    To medlemmer fra Ungerådet deltog i interviews i forbindelse med KL's Børn- og Unge Topmøde. Her fortalte de blandt andet om deres rolle i forhold til at blive involveret i beslutninger, der har med unge at gøre.

    Horsens Uddannelsesråd - Unges Covid-19 erfaringer
    Ungerådet gav input til Horsens Uddannelsesråd vedrørende unges Covid-19 erfaringer. Dette var særligt relateret til de unges trivsel, og hvordan denne kunne øges på ungdomsuddannelserne.

    Workshop om brug af sociale medier
    Ungerådet deltog i en workshop om brug af sociale medier, hvor de blandt andet blev klogere på, hvordan de kan bruge sociale medier til at nå ud til flere unge, når de afholder events eller kommer med politiske indspark.

    DK2020 Klimaplan
    Ungerådet har fået et medlem i styregruppen for DK2020 Klimplan. Her har Ungerådets repræsentant mulighed for at tale på vegne af unge i Horsens-området om klima.
    Læs mere om DK2020 Klimaplan her.

    Workshop om Horsens som studieby
    Ungerådet deltog i en workshop om Horsens nye studieby-hjemmeside, hvor de kom med input til, hvad de synes en sådan side skal indeholde. 

    'Bevæg dig for livet'
    To medlemmer fra Ungerådet deltog i et interview omhandlende en indsats for at få flere unge bevægelsesaktive i fritiden. Medlemmerne kom blandt andet med input i forhold til, hvordan man kan skabe bevægelsesaktiviteter for unge samt hvordan man får unge til at deltage i disse.

    Horsens' nye ungekulturhus, Platform K
    Platform K's arbejdsgruppe deltog på et ungerådsmøde for at fortælle om det nye ungekulturhus. Derudover gav Ungerådet input til, hvad de vil bruge kulturhuset til, hvilke arrangementer og aktiviteter de kunne tænke sig samt hvilke aktører der kunne være gode at involvere.
    Læs mere om Platform K her.

    Udsatte unge og Covid-19
    Ungerådet kom med perspektiver på unges udfordringer og behov blandt unge i lyset af corona. De kom blandt andet med input vedrørende fritidsaktiviteter, og hvordan det er muligt at involvere og aktivere sårbare unge.

    GRØN FEST
    Ungerådet var medarrangør af GRØN FEST, der var en endagsfestival med musik, mad, talks, hygge og boder med spændende indhold. Ungerådet havde en bod, hvor de var med til at sætte fokus på en grønnere og mere bæredygtig hverdag samt gøre opmærksom på Ungerådet.
    Læs mere om GRØN FEST her.



    Aktiviteter i skoleåret 2019/2020

    Podcast 'Ditbarnsfremtid'
    To medlemmer fra Ungerådet medvirkende i podcastserien 'Ditbarnsfremtid', hvor de blandt andet fortalte om deres uddannelsesvej samt deres engagement i Ungerådet.
    Lyt til podcasten 'Ditbarnsfremtid' her.

    Politisk vision for Godsbanekvarteret
    Ungerådet blev inviteret til at bidrage til den politiske vision for Godsbaneområdet. De havde bl.a. fokus på flere grønne områder, aktiviteter såsom udendørs træning og intim koncerter, afholdelse af workshops om streetart, keramik, hækling, etc. Derudover at området kan benyttes til at samle studerende og erhvervsliv for at skabe match mellem dimittender og erhvervslivet i Horsens.

    Møde med Plan- og Miljøudvalget
    Ungerådet har været meget optaget af busruter- og tider samt belysning i området. Derfor inviterede de formand og næstformand for Plan- og Miljøudvalget til et møde, hvor Ungerådet kunne fremlægge deres synspunkter.
    Ungerådet holdte et oplæg, hvorefter de indgik i dialog med formand og næstformand, der stillede spørgsmål samt kom med gode ideer til, hvordan Ungerådet kunne gå videre med det fremlagte.

    Høringssvar til Fritids- og Foreningspolitik
    Ungerådet blev inviteret til at give et høringssvar på Kultur- og Civilsamfundsudvalgets udkast til en kommende Fritids- og Foreningspolitik.

    Medlemmerne kom bl.a. med en tilføjelse om, at de gerne ser muligheden for, at der inddrages en ung i Folkeoplysningsrådet.

    Møde med ’Horsens som uddannelsesby’
    Ungerådet blev inviteret til et møde i arbejdsgruppen 'Horsens som uddannelsesby'. Her fik Ungerådet mulighed for at fortælle om deres arbejde samt komme med bud på, hvordan Horsens bliver en bedre unge-kommune, hvordan det nye campusområde i Horsens bliver ideelt for unge samt hvad et kommende unge-kulturhus skal indeholde.

    Oplæg ’Ung, identitet og mental sundhed’
    Oplæg med Svend Brinkmann og Finn Skårderud. Ungerådet var inviteret til at være de unges stemme og stille spørgsmål til oplægsholderne.

    Workshop om Planstrategi 2019
    Ungerådet blev inviteret til at bidrage til Horsens Kommunes Planstrategi 2019. To byplanlæggere afholdte en workshop for Ungerådet, hvor de bl.a. arbejdede med nedenstående spørgsmål:

    • Hvad er vigtigt for, at en by er god at bo i som ung?
    • Hvordan bruger man naturen og byens grønne områder som ung?
    • Hvad kan jeg som ung selv gøre, som er godt for klimaet?

    Da Byrådet vedtog Planstrategi 2019, havde de bl.a. tilføjet et nyt fokusområde om ’Planlægning for fremtidens generationer’. Fokusområdet handler om inddragelsen af Børnebyrådet og Ungerådet, og resultatet kan ses her.

    To ungerådsmedlemmer deltog endvidere i interviews med planlæggerne. Citater fra disse interviews indgår i de tre afsnit om strategiske retninger, som kan ses her.


    Mosstock Festival
    Ungerådet havde en stand til Danmarks ældste festival Mosstock, hvor de spredte budskabet om Ungerådet samt lavede forskellige aktiviteter for festivalgæsterne.

    Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget
    Børne- og Uddannelsesudvalget havde en sag på dagsordenen om frafald på ungdomsuddannelserne.

    Ungerådet blev inviteret til at komme og være de unges stemme og komme med bud på frafaldsproblematikker set fra et ungeperspektiv.

    Open By Night i Ungerådets butik
    Ungerådet holdte open by night i deres butik i Bytorvet sammen med resten af byens butikker. Her gjorde Ungerådet opmærksom på sig selv og fortalte om, hvilke aktiviteter de laver. Derudover fungerede butikken som socialt samlingssted, hvor gæsterne spillede brætspil og slappede af.

    GRØN FEST
    Ungerådet var medarrangør af GRØN FEST, der var en endagsfestival med musik, mad, talks, hygge og boder med spændende indhold. Ungerådet havde en bod, hvor de var med til at sætte fokus på en grønnere og mere bæredygtig hverdag samt gøre opmærksom på Ungerådet.

    Deltagelse på møde i Børnebyrådet
    Formanden for Ungerådet var med til møde i Børnebyrådet for at fortælle om, hvad Ungerådet laver samt gøre opmærksom på, hvilke muligheder medlemmer af Børnebyrådet har for at fortsætte i Ungerådet.

    Læs mere om: