Det gør kulturlivet, naturen og foreningslivet til omdrejningspunkter for det gode liv i Horsens Kommune. Samtidig er her dagtilbud og skoler, der år for år løfter niveauet, et stærkt uddannelsesmiljø, der bliver endnu stærkere med etableringen af et nyt centralt campus, attraktive job- og karrieremuligheder for mange, og hjælp og støtte til dem, der har brug for det.
I sommeren 2020 indvier vi vores nyrenoverede gågade, der byder på hyggelige opholdssteder, spændende butikker og lækre cafeer og restauranter. På havnen i Horsens er en helt ny bydel på vej, og i 2021 kan du springe i bølgen blå i byens nye havnebad. Og så vil vi også lige nævne, at vi i det bynære naturområde Nørrestrand er i fuld gang med at skabe et unikt boligområde, hvor du får det bedste fra byen, og samtidig har den vilde natur lige uden for døren med plads til gåture, friluftsaktiviteter og dyreliv.
Med kun 30 minutter til Aarhus mod nord og trekantsområdet mod syd er Horsens Kommune dermed et attraktivt sted for tilflyttere og virksomheder. Læs mere om alle vores igangværende udviklingsprojekter her.