Teknologiske hjælpemidler
Der findes en bred vifte af teknologiske løsninger, som kan hjælpe dig i din hverdag, hvis du har et handicap. Nogle kan du få bevilliget, andre skal du selv betale for.
Teknologiske hjælpemidler, du kan få bevilliget
Er du udfordret i din hverdag på grund af et omfattende syns-, høre kognitivt eller fysisk handicap med mere, kan du søge om teknologiske hjælpemidler til at kompensere for dine vanskeligheder.
Hjælpemidlerne bevilliges ud fra en individuel vurdering.
Vi kan bevillige teknologiske løsninger som en hjælp indenfor følgende hovedområder:
Hvis du har kognitive udfordringer og brug for hjælp til at strukturere eller holde overblik, er der følgende hjælpemidler:
- fysiske tavler med tilhørende symboler, som man sætter på tavlen i rækkefølge.
- applikationer, som kører på smartenheder (tablet, Smartphone og ur), hvor struktur og overblik vises digitalt med guidelines til udførsel af konkrete opgaver.
- visuelle dag/nat-ure, der fortæller klokken, og om det er dag eller nat, samt en masse særlige kombinationer derimellem.
Hvis du har brug for hjælp til alternativ supplerede kommunikation, for eksempel på grund af ALS, sklerose, hjerneskade, epilepsi samt andre alvorlige sygdomme, er der følgende teknologiske løsninger:
- Tobii øjenudpegningscomputer
- særlige touch-skærme
- apps med ord og sætningsprædiktion
- apps/teknologier, som støtter hukommelsen
- holdere/arme, som fastmonteres på kørestole, således at kommunikationen altid er med, uanset hvor du befinder dig (altid individuelle løsninger).
Hvis du har brug for hjælp til at skrive og læse på grund af dokumenterede ordblindevanskeligheder, kan du for eksempel få bevilliget programmet App Writer.
Hvis du er bevægelseshæmmet, er der en række alternative muligheder for at betjene din hverdagsteknologi.
Det kan for eksempel være 0-1 kontakter og stemmestyring.
Vil du søge om et teknologisk hjælpemiddel?
Kontakt
Kommunikation og Teknologi
Langballe 6, 8700 Horsens
Send sikker post
Telefon: 76 29 72 21
Mandag - fredag fra kl. 8.30 - 12.00
Alle henvendelser bliver behandlet af vores specialister i IKT teamet. De bevilger det eller de hjælpemidler, der bedst kan kompensere for dine udfordringer.
Få rådgivning og vejledning i forbindelse med teknologiske hjælpemidler på ckt.horsens.dk - Center for Arbejde, Udvikling og Lærings hjemmeside.
Hverdagsteknologi, du selv skal købe
En meget stor andel af hverdagsteknologi betragtes i lovgivningen som almindelig forbrugsgoder og er i et prisleje, som gør teknologien tilgængelig for alle. Vi kan derfor ikke bevillige denne type teknologi til dig.
Vi kan i derimod tilbyde samarbejde med dig omkring en række teknologier eller apps, som vi anbefaler til dig, der har brug for let støtte og ønsker at være mest mulig selvhjulpen i hverdagen.
Spørg din samarbejdspartner i kommunen, hvis du ønsker at vide mere om samarbejdet.
Vi anbefaler gratis apps og teknologier indenfor følgende overordnede områder:
- Nedsat hukommelse: Hvis du er udfordret af hukommelsesbesvær i relation til for eksempel medicinindtag, madlavning eller din egen livshistorie
- Struktur og planlægning: Hvis du har svært ved at overskue dagligdagens aktiviteter, kan du få overblik og assistance med blandt andet lyd, billede, tekst og notifikationer.
- Angst: Hvis din hverdag er hæmmet af angst, kan du få hjælp til at huske mestringsstrategier, skærme dig selv eller blive mere bevidst om dine triggere.
- Søvnbesvær: Har du besvær med at falde i søvn, finde ro eller finde årsager til søvnbesvær, kan du få hjælp til at blive bedre til at håndtere din udfordring.
- Nedsat initiativ: Har du svært ved at komme i gang med hverdagens aktiviteter – bryd dem ned i små bider og bliv i stand til at udfolde dig.
- Kommunikation- og ordblindevanskeligheder: Der findes en lang række gratis støttesystemer, som du kan gøre brug af, så du ikke længere skal lade dig hæmme af læse-, skrive- eller talebesvær.
- Problemer med rusmidler: Har du svært ved at overskue dit indtag af rusmidler, og er du vidende om, hvilke konsekvenser det kan have for dig – bliv klogere på dit rusmiddelindtag.
Kommunikation og Teknologi
Langballe 6
8700 Horsens
Åbningstid
Mandag - fredag 8:30 til 12:00
Telefon: 76 29 72 21