Gå til hovedindhold

Til dig med sække-ordningen

Bor du i Horsens midtby i hus uden baggård - og sætter du dit affald i sække foran huset? Se, hvad der ændrer sig for dig

Indhold

    I august og september sender vi breve til alle med en sækkeordning

    Sækkeordningen er for dig, som også i dag får indsamlet dit affald i sække ude foran huset.

    Der skal nye sække til, for at I kan komme i gang med den nye affaldsordning til efteråret 2024. Vi forklarer det hele i et brev, som vi sender til både ejere og lejere i august måned.

    Den nye affaldsordning træder i kraft for dig, når ejeren af ejendommen har hentet de nye sække til husstanden. Sammen med sækkene udleveres også et introsæt med sorteringsvejledning, røde poser til tekstilaffald og et ark med klistermærker, som du kan bruge til din affaldssortering indendørs.

    Piktogrammerne på de nye sække viser vejen til mere affaldssortering. Fremfor de nuværende tre sække skal du fremover sortere dit affald i fire forskellige sække.

    Til dig, som ejer en ejendom i midtbyen uden baggård

    For at du og dine lejere kan komme i gang med den nye affaldssortering, skal du som ejer af ejendommen hente de nye sække.

    Du skal holde øje med det brev, vi sender til din e-boks i august. Her forklarer vi, hvad du skal gøre.

    Til dig, som bor til leje i en ejendom i midtbyen uden baggård

    For at du kan komme i gang med den nye affaldsordning, skal ejeren af ejendommen hente nye sække til din husstand.

    Affaldsordningen træder i kraft for dig, når der er hentet nye sække.