For dig, som ikke har dine egne beholdere
Fra efteråret 2024 skal vi alle sortere vores affald i 10 typer derhjemme. Det gælder, uanset om du bor i hus med dine egne affaldsbeholdere eller et sted med fælles containere eller nedgravede affaldsstationer. Det gælder også for arbejdspladser og virksomheder.
Ny affaldsordning 2024
Fra efteråret 2024 skal vi til at sortere 10 affaldstyper derhjemme.
Bor du til leje, vil din boligforening eller ejeren af ejendommen sørge for, at jeres fælles affaldssystem bliver klar til, at du kan sortere dit affald i de 10 typer. Den nye sortering starter til efteråret 2024, og du vil få brev fra os med yderligere information, når vi nærmer os startdatoen for den nye sortering.
Indtil den nye affaldsordning starter, skal du sortere dit affald, ligesom du plejer.
Glæd dig til din startpakke
I løbet af august modtager du en startpakke på din dørmåtte eller i din postkasse.
Her finder du en sorteringsvejledning, som kan hjælpe dig godt i gang med at sortere de 10 affaldstyper. I vejledningen kan du også se eksempler på, hvordan du kan indrette din affaldssortering indendørs. Til det formål får du et ark klistermærker med piktogrammer, du kan sætte på dine indendørs beholdere til affaldssortering. I startpakken finder du også en rulle med røde poser til tekstilaffald, så du er klar, når affaldsordningen starter hos dig.
Og hvornår starter den nye affaldsordning hos dig?
Det afhænger af, om du bor et sted med fælles containere - eller med enten private eller offentlige nedgravede affaldsstationer.
Find overblikket herunder.
Hvornår starter ordningen for dig, som...
Du kan kontakte din udlejer eller boligforening, hvis du vil have information om, hvornår den nye affaldsordning starter hos dig.
Indtil den nye affaldsordning starter, skal du sortere dit affald, ligesom du plejer.
Skitsen herunder viser, hvordan affaldet skal sorteres og fordeles i de nye nedgravede affaldsstationer, når affaldsordningen starter.
De nedgravede affaldsbeholdere nær dig skal gøres klar til den nye affaldsordning.
Arbejdet ved beholderne kommer til at foregå i løbet af september 2024.
Læs mere på vores side om nedgravede beholdere.
Når affaldsbeholderne har fået de nye piktogrammer på, er de klar til den nye sortering i 10 affaldstyper, og affaldsordningen starter for dig. Indtil da skal du sortere dit affald, ligesom du plejer.
Skitsen herunder viser, hvordan affaldet skal sorteres og fordeles i de nye nedgravede affaldsstationer, når affaldsordningen starter.
Den nye affaldsordning starter hos dig, når dine affaldsbeholdere er skiftet ud. Det bliver de i løbet af september og oktober måned 2024.
Når vi har leveret de nye affaldsbeholdere, må du bruge dem. Indtil da skal du sortere dit affald, ligesom du plejer.
Skitsen herunder viser, hvordan affaldet skal fordeles i de nye containere, når affaldsordningen starter. De nye affaldscontainere har de nye piktogrammer på, som viser dig, hvordan affaldet skal sorteres.
Afhentning af de gamle beholdere
Det er vigtigt, at I lader de gamle beholdere stå fremme, så vi kan finde dem. Vi kommer tilbage og henter dem inden for en uge fra, at de nye beholdere er leveret.
Er I erhvervskunde hos os?
Den nye affaldsordning starter hos jer på virksomheden, når jeres nuværende affaldsbeholdere er skiftet ud til en ny model. Det bliver de i perioden fra 1. september til 31. oktober 2024.
Når vi har leveret de nye beholdere, skal I starte på at sortere i alle affaldstyperne og tage beholderne i brug.
Vi er opmærksomme på, at I muligvis har aftaler om afhentning af affald med andre affaldsindsamlere end Horsens Kommune for én eller flere af de 10 affaldstyper. Dette ændrer den nye affaldsordning ikke på.
Skitsen herunder viser, hvordan affaldet skal fordeles i de nye containere, når affaldsordningen starter. De nye affaldscontainere har de nye, nationale piktogrammer på fronten og på lågene - og viser jer, hvordan affaldet skal sorteres.
Afhentning af de gamle beholdere
Det er vigtigt, at I lader de gamle beholdere stå fremme, så vi kan finde dem. Vi kommer tilbage og henter dem inden for en uge fra, at de nye beholdere er leveret.