Gå til hovedindhold
Udvikling

Forlængelse af Ringvej Syd og klimasikring af Horsens Midtby

Tilladelserne til at forlænge Ringvej Syd og til at etablere klimasikring ved Horsens Fjord er i gang med at blive udarbejdet. Formålet med ringvejsprojektet er at aflaste trafikken i midtbyen og at sikre Horsens mod oversvømmelser.

Indhold

    Projektet kort fortalt

    I 2017 blev første etape af en ringvejsforbindelse uden om Horsens åbnet på en strækning fra Vejlevej til Bjerrevej. Med dette projekt bliver ringvejen forlænget og færdiggjort, så ringvejen løber fra Bjerrevej til Bollervej og videre til Horsens Havn. Ved havnen bliver ringvejen tilsluttet krydset ved Ove Jensens Allé og Høegh Guldbergs Gade. Krydset vil blive bygget om, så det kan afvikle den øgede mængde trafik. 

    Udover at aflaste midtbyen for trafik handler ringvejsforbindelsen i lige så høj grad om klimasikring af Horsens. Projektet hænger sammen med en sluse, der i 2020 blev lavet ved Bygholm Sø og Schüttesvej. En del af det kommende projekt er etablering af næste etape af klimasikringen af Horsens midtby, som skal sikre byen mod stormflod og hjælpe med at håndtere store mængder vand fra skybrud. 

    Følg med på denne siden, som vi opdaterer i takt med projektets fremdrift.

    Hvad sker der nu?

    Den 24. juni 2025 blev plangrundlaget for Ringvej Syd vedtaget af Horsens Byråd.

    Horsens Kommune er nu i gang med at udarbejde en miljøkonsekvensrapport for Ringvej Syd og Ove Jensens Alle. Formålet med miljøkonsekvensrapporten er at redegøre for, hvordan projektet kan påvirke en række miljøfaktorer som fx natur, dyreliv, grundvand, overfladevand, trafik, luft og menneskers sundhed og trivsel. Rapporten fungerer som et oplysningsgrundlag for projektet, og den bliver sendt i høring senere i processen.

    Dokumenter

    Ideoplæg for Ringvej Syd (pdf)

    Udkast til afgrænsningsnotat (i offentlig høring til 26. oktober 2025) (pdf)