Gå til hovedindhold
Vandløbsregulering

Vandløbsregulering af et rørlagt tilløb til vandløbet Fæbæk

Høringsfrist 17. januar 2025

Indhold

    Reguleringsprojekt omfattende åbning af rørlagt vandløb sendes i offentlig høring.

    Med baggrund i vandløbsloven* og tilhørende bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering*, offentliggøres hermed meddelelse om, at Horsens Kommune ønsker at fremme ansøgningen om regulering af det rørlagte vandløb.

    Ansøgningen sendes derfor i 4 ugers offentlig høring.

    Resume

    Horsens Kommune, Natur- og Miljøafdelingen har modtaget ansøgning om regulering af et rørlagt tilløb til vandløbet Fæbæk efter vandløbslovens § 17.

    Proviido Skov og Natur ApS har på vegne af lodsejerne af matr.nr. 5a Torp By, Underup, ansøgt om at åbne en rørlagt strækning af vandløb.

    Det ansøgte er en del af en etablering af et naturområde, hvor der før har været landbrugsareal.

    Da en del af det nye område skal bestå af skovrejsning, ønsker ansøger at åbne det rørlagte vandløb for at sikre den fremtidige afvanding, og undgå rodindtrængning i røret.

    Ansøger oplyser at vandløbet anlægges i samme dybde som den nuværende rørledning, med en bundbredde på 50-75 cm og en afstand fra kronekant til kronekant på 4-6 meter.

    Det forventes af ansøger, at faldet bliver på omtrent 17,7 promille.

    Derudover oplyses det, at vandløbet vil blive forsøgt indpasset i det naturlige terræn, men en brinkhældning på 1:3-1:5.

    Det overskydende materiale vil blive fordelt i det omkringliggende område, og evt. dræn vil blive koblet på den åbne grøft.

    Proviido Skov og Natur ApS ventes at udføre det ansøgte på vegne af lodsejer.

    Se ansøgningsmaterialet her (pdf)

    Se oversigtskortet (pdf)

     

    Høringsperiode fra 20. december 2024 til 17. januar 2025

    Eventuelle høringssvar skal være skriftlige og modtaget inden den 17. januar 2025. Høringssvar sendes til Horsens Kommune, vandlob@horsens.dk.

    Lovgivning

    Herunder er henvisninger til relevant lovgivning, som er markeret med * i ovenstående:
    Vandløbsloven
    Bekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019 af lov om vandløb

    Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. 
    BEK nr. 834 af 27. juni 2016