Tillæg nr. 85 til Spildevandsplan 2012-2015, Kloakseparering af Davding
Høringsfrist 28. november 2025
Forslag til Tillæg nr. 85 til Spildevandsplan 2012-2015 for Horsens Kommune er udarbejdet for at skabe det juridiske grundlag for separering af hovedparten af fælleskloaken i Davding, samt etablering af regnvandsbassin og kloakledninger udenfor kloakoplandet for Davding.
Separeringen vil betyde at fælleskloakkens overløbsbygværk, der er udpeget i Vandområdeplan 2015-2021, kan nedlægges.
Send dit høringssvar senest den 28. november 2025
Forslaget er i høring i 8 uger, og fristen for at sende høringssvar udløber den 28. november 2025.
Høringssvar skal fremsendes til spildevand@horsens.dk. Mailen bedes mærket "høringssvar tillæg nr. 85".
Miljøvurdering
Der er truffet afgørelse om, at tillæg nr. 85 til Horsens Kommunes Spildevandsplan 2012-2015 ikke er omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslovens § 10.