Procesoplysninger vedr. udarbejdelse af miljøvurdering af Tematillæg for VE-anlæg og Skovrejsning til Kommuneplan 2021-2033
Procesoplysninger vedr. udarbejdelse af miljøvurdering
I forbindelse med Planlægning for vedvarende energi-anlæg og skovrejsning i Horsens Kommune, offentliggøres hermed procesoplysninger i forbindelse med miljøvurdering af Tematillæg for VE-anlæg og Skovrejsning til Kommuneplan 2021-2033
Indledning
I forbindelse med vedtagelsen af Planstrategi 2023 blev det besluttet at temaerne vedvarende energi (VE) og skovrejsning skulle udgøre en del af revisionen af Kommuneplan 2021. Dette arbejde blev fremrykket med Budgetaftalen 2024, hvor det blev vedtaget, at der skulle fremlægges et forslag for planlægning inden udgangen af 2024. Horsens Kommune er derfor i gang med udarbejdelsen af 2021-19 Tematillæg for VE-anlæg og Skovrejsning til Kommuneplan 2021-2033.
Dette er en orientering af offentligheden jf. §32 i miljøvurderingsloven.
Det er vurderet, at planen er omfattet af lov om miljøvurdering, og derfor udarbejder Horsens Kommune en miljørapport sideløbende med udarbejdelsen af planforslaget. Miljørapporten offentliggøres sammen med planforslaget.
Ændringerne i forslag til Tematillæg for VE-anlæg og Skovrejsning til Kommuneplan 2021-2033 medfører ikke grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og der foretages derfor ikke en høring af berørte stater.
Berørte myndigheder
Følgende berørte myndigheder er hørt om beslutningen om at udarbejde en miljørapport og om afgrænsningen af rapportens indhold:
- Plan- og Landdistriktsstyrelsen
- Miljøstyrelsen
- Energinet
- Region Midt
- Aarhus Stift
- Horsens Museum
- Horsens Kommune
- Natur og Miljø
- Trafik og Vej
- Industrimiljø
Øvrige:
- Hedensted kommune
- Odder Kommune
- Silkeborg Kommune
- Skanderborg Kommune
- Ikast-Brande Kommune
Efter høringen af berørte myndigheder er høringssvar inddraget, og afgrænsningen af miljørapportens indhold er fastlagt.
Foreløbig tidsplan
Horsens Kommune offentliggør 2021-19 Tematillæg for VE-anlæg og Skovrejsning til Kommuneplan 2021-2033 og tilhørende miljørapport i mindst 9 uger, på baggrund af helligdage mellem jul og nytår.
Høringen bliver offentliggjort på Horsens Kommunes hjemmeside med høringer, tilladelser og dispensationer: Høringer fra Teknik og Miljø, hvor der også vil fremgå kontaktoplysninger og tidsfrister for afgivelse af høringssvar.
Efter høringen behandler Horsens Kommune høringssvar. Kommunen udarbejder derefter en sammenfattende redegørelse, som beskriver hvordan miljøhensyn er inddraget i planlægningen. Når planen er vedtaget, offentliggøres den med en sammenfattende redegørelse.
Vejledende tidsplan
• Jul. – Aug. 2024 Høring af berørte myndigheder
• Aug. – Okt. 2024 Udarbejdelse af planforslag og miljøvurdering
• Nov. 2024 Forberedelse til politisk behandling
• Dec. 2024 Politisk behandling
• Dec. 2024 – Feb. 2025 Forventet offentlig høring
• Foråret 2025 Behandling af høringssvar
• Foråret 2025 Forberedelse til politisk behandling
Lovgrundlag
2021-19 Tematillæg for VE-anlæg og Skovrejsning til Kommuneplan 2021-2033 følger reglerne i planloven: LBK nr. 572 af 29. maj 2024 af Lov om Planlægning med senere ændringer.
Miljøvurderingen af planforslaget gennemføres efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM): LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer
Miljørapport, sammenfattende redegørelse og eventuelle rapporter og miljøoplysninger, som er anvendt til miljøvurderingen offentliggøres på denne hjemmeside.
Bemærkninger eller spørgsmål til planlægningen kan rettes til:
Plan og By på planogby@horsens.dk
Teknik og Miljø
Horsens Kommune