Gå til hovedindhold
Planer i høring (kommune- og lokalplaner)

Forslag til Tematillæg for VE-anlæg og Skovrejsning til Kommuneplan 2021-33

Høringsfrist 27. februar 2024

Indhold

    Byrådet har på mødet den 17. december 2024 vedtaget at offentliggøre Forslag til Kommuneplantillæg nr. 19 for VE-anlæg og Skovrejsning til Kommuneplan 2021-2033. 

    Formålet med Tematillægget for VE-anlæg og Skovrejsning til Kommuneplan 2021-33 er, at udarbejde det indledende plangrundlag for, at der i Horsens Kommune kan sættes gang i udbygningen af vedvarende energianlæg, og at der igennem planlægningen understøttes mere skovrejsning, der ved strategisk placering også kan have positive virkninger på kvaliteten af kommunens vandmiljøer, herunder også Horsens Fjord.

    Derudover er der foretaget konsekvensrettelser til andre retningslinjer som følge af tematillæggets hovedfokus på VE-anlæg og Skovrejsning.

    Planlægning for vedvarende energianlæg
    Tematillægget indeholder en ny retningslinje til kommuneplanen, der udpeger to zoner i forhold til planlægning for vedvarende energianlæg. Zone 1 omfatter de arealer i kommune, hvor der kan være mulighed for at planlægge for og opstille vedvarende energianlæg. Zone 2 omfatter de arealer i kommunen, hvor der, som udgangspunkt, ikke er muligt at anbringe vedvarende energianlæg. Tematillægget viser derudover 11 interesseområder, der er identificeret på baggrund af den tidligere indkaldelse af idéer og forslag.

    Interesseområderne er ikke af bindende karakter og er dermed heller ikke en garanti for, at der kan igangsættes en konkret planlægning.

    Derudover indeholde tematillægget retningslinjer til kommuneplanen, der vil være gældende i forbindelse med planlægning for henholdsvis Solceller, Vindmøller og Geotermi og Jordvarme.

    Skovrejsning
    Tematillægget indeholder en fuld revideret retningslinje for skovrejsning, herunder også de tilhørende arealudpegninger. Der er udpeget nye arealer, hvor skovrejsning er ønsket på baggrund af konkrete projektforslag og hvor skovrejsningen forventes at kunne have en positiv virkning i forhold til tilbageholdelse af kvælstof, så dette ikke udvaskes til vandmiljøet, herunder Horsens Fjord.

    Udpegningsgrundlaget for skovrejsning uønsket er revideret, med henblik på, at reducere omfanget af udpegningen.

    Har du spørgsmål?

    Du kan finde flere informationer og få besvaret de typiske spørgsmål på Horsens Kommunes hjemmeside ved at trykke her

     

    Din mulighed for at give din mening til kende

    Planen sendes i høring i 10 uger - Frist for at indsende høringssvar er den 27.02.2025 – læs mere i forslaget. 

    Du kan indsende høringssvar ved at trykke her eller læs mere i planforslaget.

    Dit høringssvar skal være modtaget hos Horsens Kommune senest kl. 23.59 på dagen hvor høringen udløber.

    Der er truffet afgørelse om, at planforslaget er omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslovens § 10.

     

    Se forslaget og afgørelsen om at gennemføre en miljøvurdering til Kommuneplantillæg nr. 19 her.

    Læs tematillægget på denne side: 2021-19 Tematillæg for VE-anlæg og Skovrejsning

    Du kan se miljøvurderingen af forslaget ved at trykke her